Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Hver gang jeg træder ind ad svingdøren på Danmarks Akvarium i Charlottenlund, føler jeg mig hjemme. Her er jeg kommet som barn med en voksen i hånden, og jeg er kommet her som voksen med et barn i hånden. Først og fremmest nyder jeg mørket i gangene mellem de oplyste akvarier. Uden for museet skinner solen, fuglene synger, og vinden suser i trætoppene. Men herinde i mørket er der andægtig stilhed, af og til brudt af børns løben rundt, spørgen og latter.

Omkring den elektriske malle er der altid opløb. Strømstødene knitrer i højtaleren. Jo, det er et helt elektricitetsværk. Mindre opmærksomhed trækker de små dyndspringere et par akvarier længere nede. Her springer de rundt i den kunstige mangrove på grænsen mellem luft og vand. Øjnene skyder sig ud og ind, mens de stift stirrer ud i luften. Det er i virkeligheden små fisk, der springer op af vandet for at finde føde på land. Altså dyr, der lever en tilværelse i både vandet og luften. En rigtig lækkerbisken for enhver lærer, der her kan vise børnene, hvordan livet starter i havet og senere går på land.

Men også en lækkerbisken for os, der studerer Martinus' kosmologi. To livselementer kalder Martinus sin artikel på de næste sider. Pointen er naturligvis, at vi mennesker hverken er dyr eller mennesker, men noget derimellem. En slags "dyndspringere" på grænsen mellem to store livselementer: "lyset" og "mørket".

Hvorfor interessere sig for Martinus' kosmologi?

For rigtig mange mennesker er grunden nok utilfredshed med deres nuværende liv. De vil op af "vandet" ligesom dyndspringerne. De vil finde deres "føde" (interesser) et andet sted. For andre kan det være den store forvirring og angsten for at gå til i en uoverskuelig verden, hvor så meget er nyt og ukendt terræn: Hvem er jeg, hvor kommer jeg fra, i hvilken retning skal jeg gå?

Uanset hvilke motiver, der styrer os, så er vi alle en slags "dyndspringere", fortæller Martinus. Selv vidste han nok, hvor han hørte hjemme. Han var ikke – som mange af os andre – ensom i et religiøst "ingenmandsland" på grænsen mellem tro og viden. Om det skal vi høre nærmere i Per-Anders Hedlunds artikel: Vort forhold til Gud.

Også i Harry Rasmussens artikel – Sjæl og legeme – er der stof til eftertanke for "dyndspringere": Hvordan tænker en biskop i den danske folkekirke om reinkarnation, hvordan tænker en moderne hjerneforsker om det at være til, og hvordan ser det hele ud oppe fra "land"?

Hvordan skal vi straffe forbryderne?

Også det skal vi se på. Alt sammen sjove abstrakte emner, som kan betyde liv og død for "dyndspringere" som os, der må sondere ukendte terræner forude.

Til slut en mærkelig historie om en græsk filosof, som sprang ned i en vulkan. Bare for at komme "først på land"!

Jovist, "lys" og "mørke" og "dyndspringere" kan man finde så mange andre steder end på Danmarks Akvarium.