Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1998/2 side 22
Kommentar
 
Jorden og dens fremtid
 
Man har sagt, at Jorden først blev rund den 20. juli 1969, da en astronaut trådte ud på Månen. Tidligere var den kun rund i teorien. Men nu kunne man ved selvsyn danne sig et overblik. Siden er Jorden også blevet opfattet som et kæmpemæssigt rumskib.
I Martinus' artikel på de næste sider skal vi se lidt nærmere på dette rumskib. Det er ikke bare et rumskib, fortæller han, men et rigtigt levende væsen, der kan tænke. Altså noget i retning af os selv. Ja, vi danner tilsammen dette store væsens bevidsthed, vi er dets "hjerneceller". Derfor lever vi i et åndeligt fællesskab, der rækker ud over alle grænser og modsætninger på kloden.
Sådanne tanker var ikke almindelige i 1949, da Martinus skrev sin artikel. Dengang var det svært at få øje på fællesskabet. Anden verdenskrig var lige afsluttet, og nu brød "den kolde krig" ud. Våbenkapløb og atomtrusler hørte til dagens orden.
Men så i 1991 brød Sovjetunionen sammen som en dæmning, der giver efter for et indre pres. Verden blev en anden. Den gamle modsætning mellem diktatur og demokrati trådte ud af fokus. Nu var det markedsøkonomi over åbne grænser, man talte om. Jerntæppet var omsider faldet.
På Martinus' tid tænkte man i nationer. I dag tænker vi mere globalt – akkurat som Martinus i 1949. I sin artikel taler han om det totale broderskab, hvor alle tjener alle. Så langt er vi ikke kommet i 1998. Men vi er godt på vej, selv om det kan være svært at forstå. Vi ser nationer blive splittet op i mindre områder med begrænset magt. Og vi ser klasser og familier gå i opløsning for at efterlade flere og flere "eneboere". Alt fast og solidt fordufter, og nye spor strækker sig over kloden på kryds og tværs: McDonald's, Toyota, CNN, Microsoft, Internet osv.
Det kan virke selvmodsigende, at globaliseringen samler ved at adskille. Men som vi ser, går den hånd i hånd med individualiseringen – et ord, der rummer undertoner af egoisme og manglende solidaritet. Men det er i dag en kendsgerning, at millioner af mennesker verden over kan høre den samme vittighed på tv og alligevel forblive ensomme.
Jorden er blevet en "global landsby", hvor mennesker isolerer sig og ikke ved, hvem de bor ved siden af. Dørspioner og video-overvågning vinder frem. Angsten lurer, og visse steder i USA forskanser man sig som i de gamle middelalderbyer. Alle forsikrer sig mod alt.
Hvis nogen har svært ved at se positive tegn i denne udvikling, er der hjælp at hente i Martinus' artikel. Den rækker langt ud over både hans egen og vor tid.
Det er bl.a. fremtiden, vi skal kigge på i dette nummer af Kosmos. Er rumforskningen nået til et vendepunkt? – Og hvad er drømmesamfundet for noget? – Af og til ser vi, at verden kan forstås ud fra simple modsætninger: Had og kærlighed, ondt og godt, mørke og lys ... Hvorfor ikke prøve med dømme og bedømme? Læs hvad der kommer ud af det inde i bladet.
sh