Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

En læser stiller spørgsmål om ko-mælk som ernæring for moderne mennesker: "Martinus skriver i 31. kapitel i Den ideelle føde følgende om mælk: "Endvidere kan for den begyndende vegetar sund og frisk mælk anbefales, idet denne ligesom frugtkødet hovedsageligt indeholder B. livsenheder." Men spørgsmålet er, hvor længe man som vegetar kan blive ved med at drikke mælk, når man tænker på den industrialisering, der er sket med produktionen af mælk, og de lidelser og drab dette medfører for dyrene?"

SVAR : For alle, der bestræber sig på at leve så "rigtigt" som muligt, er det i høj grad et relevant spørgsmål. Først og fremmest skal vi gøre os klart, at Den ideelle føde blev offentliggjort første gang så langt tilbage som i 1933 – og at umådelig meget har forandret sig siden da. Hvor man dengang virkelig kunne få det, Martinus kalder "sund og frisk mælk", må vi i høj grad sætte spørgsmålstegn ved dette i dag. De mælkeprodukter, vi i dag kan købe, er for langt den største dels vedkommende et udpræget industriprodukt, og landbruget er i dag industrialiseret i en grad, man dengang næppe havde troet muligt. Dertil kommer, at man gør køerne til en art "kannibaler", idet man giver dem et fodertilskud, der er fremstillet på destruktionsanstalterne på basis af selvdøde dyr.

Et andet forhold, der har ændret sig, siden Martinus skrev Den ideelle føde, er de forfærdelige forhold, som "produktionsdyrene" i dag er underkastet i forhold til tidligere. Mange køer står på stald hele deres liv igennem, uden nogensinde at se en frisk kløvermark. Tyrekalve slås ihjel straks efter fødslen eller sendes til andre lande for at indbringe en "dræberpræmie" eller for at opdrættes under ubeskrivelige forhold som tremmekalve. Der er altså i høj grad tale om drab og lidelser i forbindelse med den industrialiserede mælkeproduktion.

Men Martinus peger på endnu et forhold, vi må tage i betragtning: I bogen Reinkarnationsprincippet nr. 16/3, 5. kapitel skriver han bl.a.: "Den store forvandling af menneskets mentalitet har altså bevirket, at det nuværende moderne menneske næsten i lyntempo, relativt set, er kommet under helt andre forhold end dem, dets oldeforældre og tipoldeforældre levede under. Det gennemstrømmes af en udvidet tankestrøm, som dets forfædre intet kendte til og derfor ikke kunne få nogen gene af. Denne tankestrøm har forfinet det moderne menneskes nerver og blod og dermed dets organisme, der er meget mere sensibel og levende end fortidsmenneskenes, ligesom dets mentale område ganske naturligt i en tilsvarende grad også er blevet forfinet og sårbart. Det moderne menneske kan altså blive syg og såret på felter, hvor dets forfædre var totalt robuste ....".(min fremhævelse).

Vi må konkludere, at der er sket en voldsom udvikling, både med os selv og med den måde, hvorpå mælkeprodukter fremstilles. Og så er vi som så ofte før dér, hvor hvert enkelt menneske selv må afgøre sin handlemåde. Jeg vil i den forbindelse indtrængende tilråde alle at læse (eller genlæse) bogen Den ideelle føde for at træffe afgørelsen om, hvordan man vil leve. Allerede på bogens første side fortæller Martinus os, at vore ernæringssanser ikke har kunnet følge trop med vor øvrige udviklingstilstand –!