Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

Farvel, sagde ræven, og nu skal jeg betro dig min hemmelighed. Den er ganske ligetil. Kun med hjertet kan man se rigtigt, det væsentlige er usynligt for øjet.

Citatet stammer fra en kendt børnebog af Saint-Exupéry og rammer præcist, hvad dette nummer af bladet handler om. Det handler om hemmeligheder. Nogen taler også om "koder". Det er spændende at bryde en kode, fx livets kode. Det har man for længst gjort og fundet, at alt liv på Jorden består af dobbeltspiraler af simple kemiske forbindelser. Så enkelt er det. Det var for 25 år siden en helt fantastisk opdagelse, men nu synes alle at have vænnet sig til tanken, og det er knapt så spændende længere. Det er jo bare DNA, og selv skolebørn ved, at generne består af DNA.

Men farvel, sagde ræven ... hvad ligger der bagved? Det væsentlige er helt tydeligt ikke det, vi ser med øjet. Øjet bliver mæt, men fantasien arbejder videre med hemmelige ting og sager. Hvordan har naturen fundet på dette med DNA, hvordan er det gået til?

Engang troede man, at livet var et tilfældigt eksperiment. Sådan ser det ikke ud i dag. Jo mere man studerer disse ting, des tydeligere bliver det, at naturen systematisk arbejder på at realisere nogle planer, som ligger parat. Og engang imellem er der virkelig drøn på. Nye undersøgelser viser, at modellerne til samtlige flercellede dyr og planter – de såkaldte "rækker" – er opstået på bare 10 millioner år. Det startede for 530 millioner år siden. Det er store tal, men sammenligner vi klodens nuværende alder med ét år, svarer det til, at der ikke rigtigt skete noget før den 13. november. Næste dag var det hele overstået, som et knips med fingrene!

Selvfølgelig vil man aldrig kunne forklare dette mysterium ved blot at iagttage det. Selv ikke en rejse tilbage i tiden med en "tids-maskine" ville kunne løfte sløret – lige så lidt som opfindelsen af kikkerter, mikroskoper og andre tekniske hjælpemidler har ført til nogen virkelig forklaring.

Kun med hjertet kan man se rigtigt, og det får læserne lejlighed til i dette nummer. Vi skal med Martinus "analysere" stoffet, og det betyder to ting. Først skal vi opløse det i dets mindste bestanddele. Det har vi naturvidenskaberne til. Uden dem ville hele den næste fase ikke kunne finde sted, og det er netop den, der sker med "hjertet". Med det kan vi opløse endnu engang og tydeligt "se" selve planen – det "blueprint" – som i forvejen er nedlagt i stoffet sammen med den endeløse kæde af årsager og virkninger, der i grunden ikke ser ud af så meget, hvis man ikke har evnen til at undre sig, stille spørgsmål eller kort sagt – "se med hjertet"!

Det skal vi gøre hele vejen igennem dette nummer af Kosmos. Vi skal "se med hjertet" på det, vi putter i munden (Per-Anders Hedlunds artikel), og vi skal "se med hjertet" på et af tidens hit: Genmanipulation. Jan von Müllen viser, at der er al mulig grund til at forholde sig kritisk. Farvel, sagde ræven ...