Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1997/9 side 179
Nyt fra Martinus Center på Klint
Arbejdsuge 11.10. til 18.10.97
Så inviterer vi igen til efterårets gladeste uge.
Uge 42 er som alle tidligere år vores fælles arbejdsuge, hvor vi samles for at være sammen og arbejde sammen.
Vort store projekt er "Bondehuset", hvor vi stadig mangler en del på 1. etage. Gulvet er lagt, så nu skal vi isolere og sætte vægge op. Desuden skal vi lave en ny trappe.
Ud over dette skal vi male inde og ude. Vi skal tapetsere. Der er mange små reparationsarbejder. Der er havearbejde. Vi skal lave flis til vore bede.
Der er således mange små og store arbejder, og vi har brug for alle.
Du får en lejlighed med køkken. Sengelinned skal du selv tage med, hvis du da ikke vil leje af os.
Vi serverer et varmt aftensmåltid, som du betaler kostpris for. Selvfølgelig skal der også være et indhold af kosmologi, så vi kan love foredrag og også bånd med Martinus. Vejret er ingen hindring. Det plejer at være godt.
Så kom. Vær med og gør ugen ekstra glad.
Ring 59 30 62 81 og fortæl os, hvornår du kommer, og hvor længe du bliver.
Vi vil samtidig gøre opmærksom på, at det er muligt at komme på andre tidspunkter af året for at hjælpe til med de mange gøremål på Centret. Ring på samme telefonnummer og aftal nærmere.
Erik Bech-Olesen