Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Bag hver skabt foreteelse findes en idé og en hensigt. Når vi står over for en foreteelse, vi ønsker at forstå, eller et problem, vi ønsker at løse, søger vi i vort erfaringskartotek efter tidligere erfaringer af lignende art. Vi koncentrerer os og er da midt i et intenst arbejde for ved hjælp af intelligensen at mobilisere det arkivmateriale i vort hukommelseskartotek, der relaterer til den ydre foreteelse. Vi sammensætter det arkiverede erindringsmateriale om lignende foreteelser og laver en analyse, dvs. definerer den ydre foreteelse. Når vi har samlet et rigt erfaringsmateriale inden for et område, f.eks. om radioapparater, fremtræder deres ide og mening, og vi bliver ikke længere forvirrede, hvis apparaterne skulle variere i form eller størrelse. Et rigere erfaringsmateriale har på denne måde frembragt et talent for hurtigt at kunne identificere foreteelsen, skrælle dens ydre variationer bort og se dens kerne. Når man gennem flere liv er blevet udviklet til genialitet på et område, kan idémateriale under harmoniske tilstande strømme op fra vores indre verden og give anledning til en stærk lykkefølelse af at være i berøring med det fuldkomne. Vi står da i direkte forbindelse med idéernes verden og har på det pågældende område udviklet en intuitiv evne.

Når en komponist oplever, hvordan et helt færdigt musikstykke strømmer ind i dagsbevidstheden, eller en forfatter "ser" en hel romans idé og i sit indre oplever, hvordan dens personer bliver helt levende, er det ikke resultatet af en nådegave, men resultatet af et gennem flere liv oparbejdet erfaringsmateriale og derigennem udviklede talenter. En virtuos musikers færdighed er en følge af flere inkarnationers træning og slid.

Under hele vores udvikling gennem dyreriget og frem til det rigtige menneskerige strømmmer der en mængde erfaringer af den fysiske verdens modstand ind via vor fysiske krop. Vi bearbejdes af vind og vejr, af medvæseners angreb på og lemlæstelse af vor krop. Vi nedbryder os selv gennem unaturlige begær og udsvævelser. I vor egen krop møder vi konsekvenserne af en usund livsførelse og selviske tankearter. Dette forårsager såvel fysiske som psykiske sygdomme. Resultatet bliver en kolossal udvidelse af vores følelsesmæssige begavelse. Disse erfaringer, som har opfyldt os med smerte og fortvivlelse, har set fra et kosmisk perspektiv været det ubehagelige gode, som har beriget vores erfaringskartotek med et ufatteligt materiale til at kunne mobilisere forståelse af medvæsenernes udsættelse for smerte og lidelse. Hvor vi selv har lidt i dette eller tidligere liv har vi mulighed for at genkende og forstå.

Det er ikke de fysiske øjne og ører, der afgør, hvad vi oplever. De udgør et nødvendigt apparatur til sammen med hjernen at transformere de fysiske lys- og lydfrekvenser over til vores bevidsthed. Når sanseimpulserne så møder vort indre og bliver til oplevelse, er det vore erfaringer og de forestillinger, som de har udkrystalliseret sig i, der afgør, hvad vi ser.

Instinktet er en automatfunktion fra vores bevidsthed i tidligere spiralkredsløb og bliver somme tider forvekslet med vores endnu spæde og ubevidste intuition. Instinktets automatiserede tilstand gør, at det fungerer helt refleksmæssigt, ubevidst og uden viljens kontrol. Vi ser i fuglenes flugt, blomsternes lokkende spil med farver og dufte og i dyrenes valg af føde en forbavsende hensigtsmæssighed og træfsikkerhed. Instinktet er de højere verdeners tydelige nærvær i vort eget kød og blod i automatisk form. Men i den jordmenneskelige tilværelse fører instinktet en hendøende tilværelse og viser sig i mange situationer som bærer af egenskaber, der direkte modvirker fremvæksten af vor menneskelige skikkelse. Et eksempel har vi i det fra dyreriget nedarvede instinkt at forfølge og dræbe dem, der afviger fra flokken. I dyreriget kan dette ligefrem ses som en human funktion for at skåne de skadede mod en livslang lidelse. For nutidsmennesket er det netop dette instinkt, der ligger til grund for al forfølgelse af dem, der afviger, hvad enten det gælder race, meninger eller seksuel natur.

Psykiske evner befinder sig også for mange af os i en forvirret sammenblanding med vor gryende intuition. De lavpsykiske evner, som clairvoyance, mediumisme, automatskrift, pendulsvingning mm., er ligesom de fysiske sanser begrænsede til det skabte. Intuitionen derimod er en højpsykisk evne, som i sin udviklede tilstand omfatter vor evige side: vor overbevidsthed. De lavpsykiske evner kan derfor ikke afsløre hensigten og meningen med det oplevede fænomen. Tolkningen bliver derfor afhængig af den clairvoyantes udviklingsniveau. De lavpsykiske evner forekommer også hos dyrene og har været fremtrædende træk hos naturfolkene. Vi ser også, at de er frigjorte fra moral og kan anvendes til såvel sort som hvid magi. Martinus beskriver dem som "de regnpytter, der er tilbage efter regnen". Intellektualitetens sol får dem til succesivt at dampe bort for til sidst at forsvinde. Han siger: "Sådanne psykiske evner tilhører en udviklingsepoke, de nuværende kulturmennesker forlængst er vokset fra og derfor kun besidder som energiløse rudimenter. At træne sådanne evner frem er i virkeligheden en tilbagegang og kan kun lade sig gøre i et meget lille omfang og på bekostning af andre og for væsenets nuværende udviklingstrin nødvendige evner og anlæg. Hos virkeligt moralsk meget fremskredne mennesker forekommer den slags begær så at sige aldrig." (1)

Det primære for nutidsmennesket er at lære at tænke selvstændigt og at videreudvikle sin evne til at se meningen og idéen med livets direkte tale i sin vekselvirken med medvæsenerne og naturen. Det er derfor ingen fejltagelse fra Forsynets side at lade de psykiske evner svinde bort i mødet med det mere og mere intellektuelle menneske, som søger kundskab, som vil vide. Den nye verdensimpuls præges netop af, at man vil vide i stedet for at tro på en ydre autoritet. Den nye impuls fører os bort fra mystik og afhængighed af andre væseners eventuelle kontakter med "den anden side". Åndsvidenskaben sigter mod at forædle det gennem tusinder af liv indsamlede erfaringsmateriale, således at en indre autoritet, en indre stemme kan vejlede os i selvstændige valg.

Vor vandring gennem tusinder af inkarnationer for at blive forvandlet fra dyr til menneske bistås med åndelig næring og vejledning af ældre søskende i udviklingen gennem de forskellige kosmiske verdensimpulser. Da Jesus ved sin korsfæstelse demonstrede modellen for, hvordan det færdige menneske møder sin skæbne, sattes en åndelig kraftbølge i gang, som stadig gør sig stærkt gældende. I vor tid er en ny verdensimpuls blevet aktiveret for at give næring til de humane materialister, der er vokset fra den religiøse gamle verdensimpuls og nu vil vide, hvorfor al denne lidelse plager menneskeheden. De har fyldt deres kartoteker med et hav af erfaringer. De har i dette eller tidligere liv gået igennem et ragnarok. Deres derigennem stærkt udviklede medfølelse kræver en oplevelse af mening og retfærdighed for ikke at blive overskyllet af depression og livslede på grund af al den lidelse, de ser. I dette stadium indtræder en ydmyghed, som gør dem modtagelige for åndelig vejledning og undervisning. Det er for disse mennesker, åndsvidenskaben bliver et inspirerende studium. Den åndelige kundskab træder ind som en katalysator i deres bevidsthed og påbegynder en omstrukturering af det samlede erfaringsmateriale.

Intuitionen er slutresultatet af en gigantisk vandring gennem materien, gennem en kulmination af mørkeoplevelse og modstand. Som kosmisk rejsende har vi dermed fyldt vores vadsæk med et erfaringsmateriale, som giver os adgang til et "indre bryllup" og en vidunderlig rejse i lysets uendelige og evige riger. Efter denne totale udforskning af mørket og dets konsekvenser, har vi erhvervet et fuldstændigt indblik i livslovene og en fuldstændig evne til at leve i samklang med dem, dvs. at gøre det gode. Det er denne livskundskab, vi oplever som kærlighed. Når vi føler næstekærlighedens varme indeni, fornemmer den i mødet med vor næste og naturen, er det vor gryende intuition, der afslører sit nærvær. Begynder vi desuden at opleve vor skæbnes forskellige detaljer som dybt meningsfulde og begynder at føle taknemlighed også for det, som vi oplever som ubehageligt, er vor intuition godt på vej.