Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos Feriekoloni – for alle de, der har besøgt den, en Plet hvortil Tankerne atter og atter vender tilbage, en Plet man for hvert Aar, der gaar, genser med en stadigt voksende Glæde i sit Hjerte. Et besynderligt Sted, fordi det Liv, der leves indenfor Koloniens Omraade er saa afvigende fra det saakaldt "normale", at mange synes, at de ligesom er kommet til et Land, der ellers kun eksisterede i deres Drømme, et Land, hvori det søges levet, som Mennesker i Aarhundreder har følt var det virkelige Liv, men som ikke kunne realiseres paa Jorden fordi, naa ja, fordi vi efter "Syndefaldet" altsaa simpelthen var uskikkede til i Praksis at gennemføre den Væremaade som vi i Skole og Kirke lærte var den eneste rigtige!

At beskrive Livet i denne Koloni er vanskeligt af den simple Grund, at Mennesker her ikke alene tilbringer deres Ferie med at faa Tiden til at gaa med Leg og Badning, for derigennem at opnaa Styrke og Sundhed til at imødegaa den kommende Hverdag med, men ogsaa – og dette er vist Hovedaarsagen til Besøget for de flestes Vedkommende, – søger dels at faa "opereret" det bort fra deres Sind, som tynger dem, og dels at faa en god Portion aandelig Næring med sig hjem at tære paa i de Dage Modgangens Bølger gaar højere end man synes at magte.

Gaar man en overfladisk set Tur ned gennem Kolonien, vil man kun blive Vidne til en Mængde glade og lykkelige Ansigter, nogle blege, der fortæller, at de lige er ankommet, andre inderbrune, der atter beretter om et Ophold her af længere Varighed, fælles for dem alle er det blide Smil i Øjnene, fremkaldt af en hos alle bevidst udviklet og villet Trang til venlig Imødekommenhed. Men gaar man dybere i sin Trang til at ville vide, hvorfor alle disse Mennesker netop er samlet her paa denne Plet, begynder Eventyret først at komme til Syne. Rig Lejlighed som jeg har haft til at iagttage alle de forskellige Gæster, er det forlængst blevet en Kendsgerning for mig, at de Ansigter, man møder her, beretter om lange og mærkelige Veje igennem det, vi kalder "Livet". Hos langt de fleste af Koloniens Beboere brænder dybt inde bag Øjnenes tilsyneladende sorgløse Smilen den Alvor, der vidner om ensom Længsel efter Sandhedens dybeste Erkendelse. Mennesker som næsten kun igennem "Kosmos" Spalter kender Martinus Arbejde, mødes her med andre, som igennem Studiekredse og Foredrag har inddrukket den Viden som de med hele deres Sjæl længes efter at kende. Andre tager hertil med et lønligt Haab om at faa Klaring paa det, som i Aarevis har tynget deres Sjæl og gjort Livet næsten uudholdeligt. Naar jeg idag ser tilbage over de Hundreder og atter Hundreder af Samtaler, jeg paa denne Plet har haft med Mennesker, som er stævnet hertil selv fra Landets fjerneste Egne, maa jeg overfor mig selv indrømme, at mere end et Sted, hvor man blot tager hen for at "slappe af", er Kosmos Feriekoloni blevet et aandeligt Hospital, hvorfra baade Sjæl og Legeme vender restitueret tilbage. Og mon ikke Hemmeligheden ved Koloniens Sukces netop er ovenstaaende Kendsgerning? Er det ikke i vor forjagede Tid vidunderligt at vide, at der dog findes bare eet Sted, hvortil man kan tage med sikker Viden om, at de mange Rifter og Saar i Sjælen der kan blive helbredet. Mon ikke denne Koloni vilde faa Sukces, selv om den var blevet lagt i en af Landets ødeste Egne? Jeg tror det! Og det maa man tro, naar man blot een Gang har overværet et af Martinus Foredrag i Koloniens dejlige Foredragssal, og der har været Vidne til hver enkelt Deltagers intense Lytten.