Kosmos 1997/6 side 116
Filosofiske caféer
På tærskelen til et nyt årtusinde har filosofien fået en ny opblomstring. Det er ikke nok for mennesket blot at være til, vi skal også forstå hvorfor og selve årsagerne til vores eksistens.
I Frankrig drøfter man ifølge månedsmagasinet IN. (2-97) emner som liv og død, skæbne og seksualitet på de såkaldte filosofiske caféer. De er blevet et tilløbsstykke i alle større franske byer og udtrykker på mange måder noget af tidsånden. Én gang om ugen eller måneden er der sammenkomster, hvor en gæst eller en husfilosof styrer en diskussion om emner, der udspringer af gæsternes egne forslag. En gæst stiller f.eks. spørgsmålet: hvordan kan du vide, at du skal dø? Du har set, at andre dør, men kan du med sikkerhed vide, at du selv skal dø? Døden bliver et af mange spørgsmål den dag. Holdninger mødes, efterhånden som debatten sætter tankerne i sving. Enkelte refererer til filosoffer eller forfattere, men de fleste søger svaret i sig selv. Fælles er ønsket om at trænge ned under overfladen, diskutere værdier og livsholdninger. Folk træffes på caféerne, fordi de har et behov for at mødes og tale om deres livssyn, teste det og se, om det holder vand. Og samtidig få lidt menneskelig varme. Her er ingen facitliste, ingen endelige svar, og debatten fylder hele spektret, fra lommefilosofi til selvhøjtideligt intellektuelt skoleridt.
Filosofisk terapi
Interessen for de filosofiske caféer hænger sammen med, at ideologierne og ismerne har mistet deres troværdighed, og samtidig giver religionerne heller ikke svarene på tilværelsens mysterier. Isidro Fernandez, som er husfilosof og psykolog, mener at skillelinien mellem psykologi og filosofi er flydende. "Oprindelig var filosofien terapeutisk. Det, folk er konfronteret med i tilværelsen, er livet og døden, lidelsen og meningen med det hele. Psykiske lidelser udspringer ofte af følelsen af meningsløshed. Psykologi er anvendt filosofi". Især i Holland har filosoffer taget skridtet helt ud og oprettet filosofiske konsultationer, hvor patienterne søger hjælp til at finde svarene på de spørgsmål, som nager sjælen.
Et synspunkt ved de filosofiske sammenkomster er, at folk skal tænke selv. Filosofi er ikke at citere Platon og Sokrates. Det er at skabe sin egen filosofi. Sokrates skrev ikke en linie. Hans liv var hans værk. Man skal blot løbe den risiko at tænke selv og leve sit liv.
Søg, og du vil finde
Filosoficaféerne er et udtryk for noget i vor tid: at søge en mening med tingene, stille spørgsmål og finde svarene i sig selv og gennem andre.
Det store, næsten eviggyldige spørgsmål: hvad er sandhed – er vel det, som ligger bag enhver form for dybere søgen. Pilatus fik ikke noget svar, da han spurgte Kristus. Måske forventede han det ikke, han havde jo hørt så mange sandheder fra de mange folkeslag, som han havde mødt i sit liv. Men spørgsmålet er stadig aktuelt: Er der en endegyldig sandhed? Eller er der lige så mange svar og sandheder, som der er mennesker? De religiøse har deres forestillinger, og mange tror på sandhedens uopnåelighed.
Ifølge kosmologien gennemgår vi forskellige mentale og følelsesmæssige faser i vores udvikling. Fra at være ganske primitive, udvikles vores bevidsthed gradvis, indtil vi når frem til den kosmiske bevidsthed og dermed oplevelsen af den højeste viden eller sandhed. På baggrund af egne erfaringer vil mennesket således erkende sandheden om sin egen guddommelige identitet og forstå det store livsfacit, at alt er såre godt.
E.K.
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige