Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

Martinus viser i sine analyser, at alt stof er liv. Dét afsnit af Livets Bog, som gengives nedenfor, repræsenterer måske en af de mest tankevækkende og fantastiske sider ved det kosmiske verdensbillede.

 

... når enhver sådan foreteelse, vi kalder stof eller "materie" er en livszone, er et element for levende væsener, vil det altså sige, at vi, med vore fysiske sanser alene, ser ud over umådelige variationer af livszoner eller tilværelsesplaner. Stoffet: vand, mælk, vin, brød, kød, blod, træ, jern, stål, malm, kul, diamanter eller andre ædle stene, kort sagt alt, hvad vi overhovedet kender under begrebet stof eller materie, rummer således i sig eller er livsrum, hvilket vil sige manifestationsrum, for levende væsener. I sandhed, hvad ser vi ikke en sommerdag ude i den fri natur af forskellige "stoffer"? – Alene i engens blomstervælde rummes myriader af forskellige manifestationsrum for levende væsener. Hver lille blomst, ja, hver lille særlige farveregion i blomsten er et livsrum, er en verden for sig, er en af Guddommen skænket bolig for levende væsener.

Og gør det samme sig ikke gældende med de menneskelige boliger? – Er hver farve på døre og vinduer, på vægge og møbler, på tag og fundamenter, på stakit og trapper, samt hvert et kalkpuds, hver en stenart, ikke på samme måde en verden for sig, et livsrum eller en tumleplads for levende væsener? –

Hvad mener man om de bølgende kornmarker, de grønne græsgange, de bugtende stier og hvide landeveje, den mørke muldjord, det blå ler og det gule sand? – Er disse foreteelser ikke alle udgørende forskellige stofarter? – Tænk hvilke oceaner af forskellige verdener af livsrum for levende væsener.

Men det er ikke alene i den fri natur, at universets mysterium således afslører sig for den kosmiske forsker. Allerede inden han kommer ud af sin stue, overskrider hans eget stofkvantum myriader af livsrum eller elementer for levende væsener. Fra hans gulvtæppe, hans skrivebord, hans malerier og deres rammer, hans sofa og lænestole, hans bogskabe og nipsgenstande, hans fotografiers lys- og skyggeregioner, hans portierer og gardiner, ja, fra hans egen påklædning og dennes forskellige farver og stoffer kaster hver enkelt stofart sine lysende stråler ind i hans blå eller brune øjne, hvis stof også er livsrum for levende væsener, og meddeler ham erkendelsen af myriader af nye verdeners eller tilværelsesplaners eksistens.

Har du nogen sinde før, kære læser, tænkt dig, at vi, hvor vi gik, således vandrede hen over guddommelige opholdssteder, boliger for levende medvæsener i livet? – Hvis ikke, da stands her et øjeblik. Thi her har himlen åbnet sig, og din udsigt er enorm. Du skuer lige lukt ind i evigheden. Du ser en vældig udstrakt horisont. Dens grænser er ingen steder at finde, hverken i tiden eller rummet. For dit blik ligger et himmelsk panorama med oceaner af tilværelsesplaner, ordnede i perspektivisk fuldkommenhed. Der, midt i "nuet", ligger udstrakte zoner, fortidige spiraler, du for længst har passeret, og af hvilken grund de derfor fortaber sig i den fjerne kosmiske horisont bagude i mikroverdenens hvide tåger, og der ligger umådelige kæmpezoner i vældige spiraler forude, som din himmelske færd vil styre henover. Millioner af inkarnationer bagude, og millioner af fremtidige tilværelser forude, er til stede for dit nuværende blik. I perspektivets lys fremtræder de med større eller mindre klarhed, med større eller mindre skarphed, mere eller mindre tilhørende makro- eller mikroverdenen, alt eftersom de forekommer nær eller fjern fra dit eget guddommelige stade eller udsigtspunkt i den kosmiske horisont.

Se, hele dette skønne, alle fantasiverdener overgående, evighedspanorama blev således synligt igennem din lille fysiske horisont, ja, var til stede i din stue, din gård, dine marker, enge og skove eller hvilke andre ting, du eventuelt plejer at kalde dine. Ja, selvom du var en lazaron, ville dine luvslidte pjalter rumme kosmiske verdener med adgang til livets oplevelse for myriader af væsener. Så umådeligt udstrakt og gennemtrængende er det guddommelige skaberværk, den evige faders manifestation for sin søn, at ikke et hår, ikke en negl, ja, end ikke et støvfnug, kan eksistere uden at være et stykke verdensalt, med universer, sol- og stjernebyer, ja, endog i udstrakt grad med skønne lyse animalske verdener så vel som med mørke og golde måneverdener. Alt det store forefindes i det små, lige så vel som det små forefindes i det store. Og én dag bliver for beskueren som tusinde år, og tusinde år som én dag, samtidigt med at alle afstande også ligger inden for det guddommelige favntag, og nazaræerens ord bliver til levende virkelighed, der hvor han siger: "I min Faders hus er der mange boliger".

Fra Livets Bog 2, stk. 486.