Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

Da Jesus hang på korset, bad han Gud om at tilgive bødlerne. Det virker måske ikke så fremmed for os, der er født og opvokset i en kristen kultur. At være en god kristen er at kunne tilgive i enhver situation. 70 gange 70 gange daglig, som der står. Men på Jesu tid var det noget helt usædvanligt. Jødernes Gud var jo kendt for ikke at tilgive. Her var der ingen pardon. "Øje for øje og tand for tand" – hed det. Tænk at tilgive sine bødler! Det må have været noget meget mærkeligt at høre på for de folk, som stod rundt omkring. Men også i vore dage er det usædvanligt. Selv de mindste småting kan det være svært at bære over med. Hvad vil det egentlig sige at tilgive?

Det er ikke at bære nag, vil nogen sige. Ja, men hvorfor ikke bære nag? Fordi man forstår. Når børn baldrer en rude, er det for mange voksne nemt at tilgive – især hvis de som børn selv engang har baldret en rude. Så ved de, at børn ikke altid tænker sig om – og måske også har svært ved at styre deres kræfter. Vi genkender os selv i vore børn, og så er det nemt at tilgive.

Mon Kristus kunne genkende sig selv i sine bødler? Sikkert! Han kunne se, at de bare var "store børn", som ikke vidste, hvad de gjorde. Men Kristus vidste det, derfor kunne han tilgive. Han var ikke spor vred på dem.

Kristus vidste bedre, det gav ham magt. Ikke over bødlerne, men over sig selv. Han kunne styre sine tanker, så han ikke blev vred. Det kom af sig selv, med den indstilling, han havde. Og det er den indstilling, vi sammen med Martinus i dette nummer af bladet skal udvide. Ikke bare til vore medmennesker, men også til alt andet levende. Til dyrene og til vor egen krops celler. At "genkende sig selv" i væsener, der ligner os så lidt, er et spørgsmål om god vilje, der igen fremmes af viden og evnen til at bruge sin fantasi. Viden og fantasi er to egenskaber, som holder hinanden i skak gennem hele Martinus kosmologi, så man ikke havner i urimeligheder.

Vi skal se på begreber som sygdom og helbredelse, vegetarisme og næstekærlighed, om at være slave for at blive herre (over sig selv), om stolthed og meget mere. Det handler alt sammen om at kunne genkende sig selv i det fremmede medvæsen. Forstå at vi alle deler skæbne med hinanden. At vi gør os fri eller binder/begrænser os, alt efter om vi kan tilgive eller ej.