Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Efterfølgende smaa Citater er fra Bogen "Videnskab og Religion", der rummer en Række Udtalelser om nævnte Problem af en Række af de største Navne indenfor engelsk Naturvidenskab, Tænkning og Kristendom. Citaterne rummer, synes det mig, Essensen af de citerede Forfatteres Opfattelse af Problemet, og da det er absolut fremragende Menneskers Mening her er Tale om, vil jeg tro, at Kosmos' Læsere vil have Glæde af at stifte Bekendtskab med disse Meninger.
 

Professor Julian Huxley:

"Det Stof, som de levende Ting bestaar af, har samme Sammensætning som Stoffet i den livløse Jord og de fjerneste Stjerner. Den Energi, hvormed de arbejder, er laant fra det samme Forraad af Kraft, som faar Stjernerne til at straale og Automobilet til at køre, som bevæger Planeterne og løfter Tidevandet. Der er faktisk kun eet Stof i Verden og kun een Strøm af Energi. Og da Mennesket og Livet er Dele af dette Verdensstof, maa vi tillægge Verdensstoffet Egenskaben Bevidsthed eller noget af samme Natur som Bevidsthed, medmindre vi vil opgive enhver Tro paa Ensartethed og Kontinuitet i Naturen."
 

Professor Sir J. Arthur Thomson:

"Videnskaben gør saaledes ikke Fordring paa at være en Sandhedens Klippegrund. Den er en uundværlig, men dog stykkevis og abstrakt Art af Kundskab – stykkevis og abstrakt, fordi den, hvis den er sand imod sig selv, er bundet af bestemte Metoder. Eller for at bruge et andet Billede, Videnskaben fisker i Virkelighedens Hav med en særlig Slags Net, som vi kalder videnskabelige Metoder, og der kan være meget i det uudgrundelige Havdyb, som det videnskabelige Nets Masker ikke kan fange."

– – –

"Vort nye Verdensbillede overgaar vore Forfædres ved sin Storslaaethed, sin Regelbundethed, sin Skønhed, ved at aabenbare, at der er sket Fremskridt, ved at afsløre, hvordan under hele Udviklingen i Dyreriget det sjælelige er blevet mere og mere frigjort, ved at vise den mærkelige Maade, hvorpaa den organiske Natur har foregrebet menneskelige Idealer, ved sin Evne til at vække hellig Rædsel og ved saa at sige at faa os til at forstaa, at Naturen er som den er for et Formaals Skyld."
 

Domherre B. H. Streeter:

"Universets uendelige Liv – for saa vidt som det Liv tager Bolig i Menneskeslægten – finder i det religiøse et Udtryk for sine egne iboende Egenskaber, og især sker dette i deres Bevidsthed, som er religiøse Genier, og som vi kalder Menneskehedens store Profeter. Men disse maa udtrykke de Syner, de har set, det kvalitative Indtryk, der er skænket dem, ikke ved Hjælp af Videnskabens Metoder, men under en Form, der svarer til Kunstens Form – de maa udtrykke det igennem Hymner, gennem dramatiske, rituelle Handlinger, gennem Myter eller Lignelser. Derfor har Religionen saa mange forskellige Former. At maale er den simpleste Sag af Verden, og Maalingen giver et ganske bestemt Resultat. Derfor er Videnskaben een og ensartet. Men det intuitive Indblik i det uendelige Livs Væsen er forskelligt. Hvert Menneske, hver Race, hver Tid oplever det paa sin Maade. Religionernes Tal er derfor mangfoldigt; og der er overordentlig stor Forskel paa hvor dybt og værdifuldt det er, den enkelte har kunnet gribe."
 

Professor Sir Arthur S. Eddington:

"Det var ved at se ind i vor egen Natur, at vi paaviste det første Punkt, hvori Fysikerens Univers ikke kan siges at falde sammen med, hvad vi har erfaret om Virkeligheden. Det "noget, for hvem Sandheden er af afgørende Betydning", maa visselig have en Plads i Virkeligheden, hvis vi overhovedet skal kunne bruge Ordet Virkelighed."
 

Professor S. Alexander:

"I vore Dage er Forholdet det, at det ikke saa meget er Religionen, der glipper, som det er de religiøse Former, der ikke er tilpasset efter vor Trang. Vi trænger i vore Dage til en Simplificering af vore religiøse Ideer. De kan maaske indlede en Nyskabelse eller blot en Genfødelse, men der bør i hvert Fald ske en Simplificering, for at det religiøse Menneske ikke straks fra Begyndelsen skal føle sig frastødt af Trossætninger, som ikke stemmer med Resten af hans aandelige Eje, og for at Religionen kan komme til at harmonere med en moderne Menneskesjæls Længsel. Sker dette ikke, er Døren aaben for Overtro og Allegorier, ja, selv vildledende Allegorier. Det bliver ikke Teologer eller Filosoffer, der skænker os en saadan simplificeret Religion; hvis den overhovedet kommer, vil den komme fra et enfoldigt, men dybt religiøst Geni, som har Evne til at føle, hvad Fremtidens Mennesker vil trænge til. Selv denne Religion maa have sin Mytologi for at være tilgængelig for Menneskene, men den Mytologi bliver saadan, at vor Tids Mennesker kan tro paa den."