Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1997/2 side 38
Spørg om kosmologi
 
Lever vi inden i Gud?
 
En læser fra Nordsjælland stiller to spørgsmål: 1) Når man taler om, at "i Ham lever vi, røres og er til", vil det så sige, at vi lever inde i et kæmpemæssigt guddommeligt legeme? Og er dette legeme åndeligt eller fysisk? Hvis det er fysisk, og dette fysiske legeme dør, hvad så med os? 2) Hvis man antager, at man var nået op på samme stadium som Jesus Kristus, ville man da kunne se op gennem alle livsspiralerne og se selve Faderen som et kæmpemæssigt legeme?
SVAR: Det er rigtigt, at vi alle lever inde i et kæmpemæssigt guddommeligt legeme. Martinus forklarer om dette livsenhedsprincip mange steder i Det Tredie Testamente. Måske allermest letforståeligt i Det Evige Verdensbillede bind 1, side 32 til 35, hvor han beskriver og forklarer symbol nr. 7, som han også kalder "Det første glimt af en Guddoms eksistens". Han skriver bl.a.: "Da alle de levende væseners jeger... udgør ét jeg, og alle levende væseners oplevelses- og skabeevner ligeledes tilsammen udgør en eneste stor skabe- og oplevelsesevne, ligesom alle de levende væseners organismer udgør samarbejdende organer eller legemer i den samme store enhed, der udgør verdensaltet, bliver det her synligt, at dette verdensalt udgør et eneste stort eller altomfattende levende væsen. Dette gigantvæsen, der således har hele verdensaltet til organisme eller legeme, kan kun være den, igennem alle tider af menneskene søgte og på mere eller mindre fuldkomne måder tilbedte, evige Guddom. Og den evige sandhed: I ham lever, røres og ere vi, bliver således her til virkelighed."
Der er således ikke tale om, at vi kun lever inde i et fysisk gigantlegeme. Og der er absolut ingen grund til bekymring vedrørende nogen form for død: Guddommen har altid været til og vil altid vedblive at være til. Og på samme måde er samtlige "Gudesønner" evige væsener, der lever deres evige tilværelse inde i Guddommens fysiske og åndelige legeme.
Dernæst spørges der, om vi alle på et tidspunkt ved selvsyn vil kunne se dette? Dette spørgsmål er jo meget relevant, for på vort nuværende udviklingstrin er der jo mest tale om en teoretisk forståelse. Herom skriver Martinus i en artikel Guds sanser, som senest har været bragt i Kosmos nr. 3-1989: "Kan Guddommen da blive en sådan realistisk og videnskabelig begrundet kendsgerning? Ja, Guddommen kan virkelig for den fordomsfrie, nøgterne og intelligente forsker blive til en teoretisk kendsgerning. Selve den virkelige oplevelse af Guddommen igennem kosmisk bevidsthed eller indvielse kan ikke gives noget væsen, det er noget, væsenet selv må udvikle sig til, og som vil komme engang, når væsenet er i besiddelse af den nødvendige blanding bevidstheden af følelse, intelligens og intuition. Det er noget, der kommer med udviklingen..." (forfatterens fremhævelser).
Det omtalte nummer af Kosmos kan købes på Instituttet, og Det Evige Verdensbillede bind 1 fås hos boghandleren (Borgens Forlag).
Hans Wittendorff