Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

Det sker, at nogen holder et spejl op for mig, og det, jeg ser derinde, ikke er det, jeg forventede at se.

Jeg har i de sidste seks år kendt til Martinus analyser og forsøgt at efterleve dem, så godt jeg kunne, og ser nu i livets spejl, at det sted, hvor jeg troede at befinde mig, ligger milevidt foran mig – det kan være et helt chok at opdage – det er i de områder, hvor jeg indtil da havde kunnet give omgivelserne skylden for mine dårlige oplevelser.

F.eks. troede jeg indtil fornylig, at hvis bare omgivelserne talte pænt til mig, ville der aldrig opstå nogle dårlige situationer – for jeg talte jo altid pænt til mine omgivelser! Og det fik mig til at tro, at jeg var kommet over dette at være den, der begyndte med at tale ukærligt til nogen – det gjorde jeg jo kun, hvis nogen provokerede mig!

Så deltog jeg i et kursus, hvor livets spejl blev holdt op for mig. Der skete nemlig det, at jeg helt uberettiget satte en af deltagerne i min gruppe grundigt til vægs i alles påhør, og det blev hun meget ked af og flov over.

Det blev jeg også selv og gav hende en undskyldning, som hun tog imod.

Så burde alting jo være i orden – lige bortset fra det, jeg havde set i spejlet, nemlig, at det ikke er nok, at omgivelserne er venlige over for mig, således at jeg tror dét er det eneste, der skal til for at leve i fred og harmoni, fordi jeg selv er perfekt!

Den oplevelse på kurset gjorde mig ked af det. Jeg dunkede mig selv med tanker som: "Hvor kunne jeg dog sige sådan, være så ukærlig og ufølsom" – lige netop alle de ting, som jeg siger til mine omgivelser, at de er, når jeg føler mig såret ved deres måde at tale til mig på!

Og nu var det mig selv, der var årsagen. Spejlet viste mig "ubarmhjertigt", hvor jeg egentlig var i det område.

Jeg fik snakket det hele igennem med én, der forstår, og oplevelsen gav mig endnu et lille nøk frem i forståelse og accept af mig selv.

I øvrigt er det klart for mig, at netop mine nære omgivelser er de steder, hvor jeg kan lære mest om mig selv.

I hvert fald er min mand meget god til at holde livets spejl op for mig, og det er jeg ham meget taknemmelig for!