Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

Alle kender materiens faste, flydende og luftformige tilstand. Tænk bare på is, vand og vanddamp. Men vand og alle andre fysiske stoffer har også en fjerde tilstandsform, som Martinus kalder den "stråleformige". Når vi tænker, fantaserer eller lægger planer, er det denne tilstandsform af materien, vi benytter. Denne måde at anskue tingene på, kan føre til spændende synsvinkler. Læs her, hvordan Martinus med få ord forklarer jordens skabelse som et "fortættet" resultat af tænkning.

 

Der har ... været en tid, hvor den klode, vi i dag lever på, ikke eksisterede på det fysiske plan. Men da dens eksistens ikke desto mindre i dag alligevel er en uomstødelig kendsgerning på nævnte plan, bliver det jo lige så uomstødeligt en kendsgerning, at al den materie, alle de kræfter, alle de energiarter, alle de former for levende væsener, der i dag befinder sig på eller udgør vor klode, har befundet sig i en tilstand, der ikke var fysisk. At dette ikke desto mindre alligevel eksisterede, bliver til kendsgerning derved, at "noget umuligt kan blive til af intet". Men når den materie og det liv, der i dag udgør vor klode, således eksisterede, men ikke var af "fysisk" natur, kunne nævnte absolut kun være af "åndelig" eller "stråleformig" natur. At al denne materie var af "åndelig" natur, betyder jo ikke, at den var en tilfældig, kaotisk, død masse, thi hvis den havde været dette, hvorfor skulle den så ikke have fortsat med at være en lige så kaotisk og død masse på det fysiske plan? – Når det er en kendsgerning, at den lige fra sin fortidige tilsynekomst som lysende tåge eller ildtilstand har været underkastet en så logisk og fuldkommen planmæssig skabelsesproces, at den har kunnet resultere i det strålende resultat, som en menneskehed, der kan begynde at beherske elementerne og igennem de dermed indvundne erfaringer kan begynde at tænke Guds tanker efter, kan begynde at opleve livsmysteriets dybeste løsning, vil der således ikke være noget som helst, med hvilket man kan underbygge en erkendelse, der går ud på, at jorden og alt, hvad der er på den, i sin "åndelige" form har været en livløs stofmasse uden plan og hensigt. Hvorfor skulle denne planmæssighed vel også først have begyndt med stoffets forvandling til fysisk, synlig materie? – Alt udtrykker således eller gør det til kendsgerning, at stoffet også i sin "åndelige" eller "stråleformige" tilstand eller struktur har udgjort lige akkurat opfyldelsen af de forudgående betingelser, der danner grundlaget for, at det senere i sin fysiske tilstand netop kunne komme til at udgøre det førnævnte resultat. Men når materien har opfyldt sådanne betingelser, afsløres det jo dermed, at dens åndelige eksistens også har været lige så logisk og planmæssig som dens fysiske.

Fra Livets Bog 6, stk. 1278