Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

(Del 2:2)

 

Det er, når man hører sådan noget, at man kan begynde at spekulere på, hvordan det her med informationsoverføring egentligt fungerer. Jeg, som syntes, at jeg i foredraget havde givet en klar definition på begrebet "kosmisk bevidsthed"...

Forhåbentlig var han dog den eneste i salen, der i den grad havde misforstået, hvad jeg sagde. Det kunne også mærkes på de andres reaktioner. Der var mange, der blev mere eller mindre oprørte over, hvad nationalisten sagde, så jeg måtte – så godt jeg nu kunne – forsøge at gyde olie på vandene. I sådanne situationer er det utroligt vigtigt, tror jeg, at man ikke går ind i nogen form for polemik, for da bærer man bare brænde til bålet. I mit svar til manden lagde jeg derfor vægt på, at jeg var enig med ham om, at der findes mange store ånder i den russiske kultur, som f.eks. de klassiske russiske forfattere, men at der ifølge Martinus' definition på, hvad "kosmisk bevidsthed" er, endnu ikke findes nogen jordiske mennesker, hverken russere eller andre, som er kosmisk bevidste. Jeg betonede også, at i den ny verdenskultur er det ikke nationaliteten, der er vigtig eller interessant, men de universelle værdier og det globalt tænkende menneske.

Det var et svar, som alle så ud til at være tilfredse med. Den øjeblikkelige oprørte stemning lagde sig, og nationalisten lod sig også nøje med svaret (i hvert fald sagde han ikke mere).

Dagen efter besøgte vi så Viborg (godt 2 timers togrejse fra St. Petersburg). En af vennerne dér, som arbejder som lærer, havde arrangeret det, så vi kom til at træffe elever på to forskellige skoler i byen og fortælle dem om Martinus. Det er to skoler, som også Ole Therkelsen har besøgt tidligere. På den første skole, vi kom til – det var en skole med uddannelser i turisme og økonomi – var der ca 30-40 elever, der lyttede til den korte introduktion (vi havde kun en halv time til disposition) om Martinus og hans verdensbillede, som jeg afholdt. Eftersom tiden var knap, blev der desværre ikke megen tid til, at eleverne kunne stille spørgsmål, men det var mit indtryk, at de fleste af dem lyttede opmærksomt og interesseret til det, der blev sagt.

Så var det på tide at skynde sig videre til næste skole for at nå at træffe eleverne dér. Det var et pædagogseminarium med udelukkende kvindelige elever. Der traf vi også en gruppe elever og deres lærere og havde ca en halv times introduktion om Martinus. Eleverne i denne gruppe var ikke flere end 15, men der var flere af dem, der virkede meget interesserede, og som blev efter at lektionen var slut for at stille spørgsmål. Af vor samtale forstod jeg, at reinkarnations- og udviklingstanken var noget, som de naturligt kunne forstå og tage til sig. Det føltes som om, vi fik en fin kontakt. Måske, måske blev der sået et frø for fremtiden dér...

Efter en hviledag om lørdagen var det så søndag den 19. maj på tide at vende tilbage til esperantoklubben i St. Petersburg for et afsluttende éndagskursus over temaet "De dyriske og menneskelige tankeklimaer" (symbol nr. 33). Ca 20 personer deltog, og der blev livlige samtaler og diskussioner. Vi nåede ikke rigtigt at gennemgå hele symbol 33 (det er jo måske det af Martinus symboler, der indeholder flest detaljer), men deltagerne forekom mætte og tilfredse med, hvad de havde sat til livs i dagens løb.

Rusland er på mange måder en utroligt spændende del af verden netop nu. Det er et land, hvor der sker mange, hurtige og dramatiske omvæltninger og forandringer. Forandringer, som både åbner nye muligheder for mennesker og samtidig også kaster dem ud i en større usikkerhed og utryghed end tidligere. Det skaber hos mange en uro og en søgen efter noget nyt. Ikke mindst blandt ungdommen. Man får også som besøgende indtryk af, at der hos dette folk – i det mindste i en gammel kulturby som St. Petersburg – er en stærk åndelig og kulturel tradition. Og med tanke på alt det, som russerne er gået igennem – og fortsat går igennem – ikke mindst i dette århundrede, kan man forstå, at der i dette land er jordbund og behov for en åndsvidenskabelig verdensforklaring. På den anden side skal man naturligvis ikke overdrive opfattelsen af interessen og modtageligheden for disse tanker netop nu. Dér, som hér, er der endnu relativt få, der aktivt interesserer sig for disse ting. For flertallet af mennesker er der andre og mere akutte ting, der trænger sig på, som f.eks. de daglige overlevelsesproblemer.

Det på længere sigt betydningsfulde for den videre udvikling af arbejdet i Rusland er heller ikke lejlighedsvise gæstespil af svenske og danske foredragsholdere og kursusledere. Det virkeligt betydningsfulde er for det første, at litteraturen er begyndt at udkomme på russisk og for det andet den lokale aktivitet, som nu udvikles f.eks. på "Martinus Center" i St. Petersburg og andre steder.