Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

Han stod på toget i Vejle, og længe varede det ikke, før snakken gik. Om mørket derude og læhegnene, om sære historier og mystiske tildragelser. Pludselig gnistrer et ord mellem os. Hørte jeg rigtigt? Kosmiske glimt? Men det er jo Martinus. Jo da, ham kender han godt. Har gået til foredrag i flere år, læst Livets Bog. Jo Martinus, men nu er det slut. Engang for mange år siden læste han i en avis, at Martinus var sikker på, at menneskene aldrig nåede levende til månen. Og når Martinus sagde noget, var der jo ingen diskussion. Det var der heller ikke, da Apollo 11 en halv snes år senere landsatte to mand på månen. I samme øjeblik faldt hele Martinus' lære til jorden.

Jeg var lamslået. Tænk alligevel. Men hvorfor havde jeg ikke reageret på samme måde? For jeg kendte jo godt Martinus' udsagn om månerejserne. Det havde ikke gjort det fjerneste indtryk på mig. Men hvorfor?

Tankerne gik tilbage til min drengetid. Jeg var vildt fascineret af rumraketter. At der skulle 11,6 km i sekundet til for at overvinde jordens tyngdekraft, afholdt mig ikke fra at vædde 50 kr. med min storebror, om at menneskene nok engang skulle komme til månen. Og hvem fik ret!

Men hvorfor smækkede jeg så ikke døren i, da jeg hørte om Martinus' syn på månerejserne?

Det kommer vel af, at jeg havde en anden holdning end min rejsefælle. Jeg betragtede ikke Martinus som en autoritet, jeg skulle gøre mig umage for at forstå. Det var lige omvendt. Når jeg læste hans bøger, var det, fordi jeg følte mig forstået. Jeg var min egen autoritet og havde alle fordelene på min side. Jeg var vild med rumfart. Det var Martinus ikke. Det måtte blive hans egen sag. Jeg så, at hans udgangspunkt var et andet end mit, der var krydret med tekniske beregninger. Martinus så det hele i et kæmpeperspektiv. Og var det ikke netop det perspektiv, jeg havde brug for? Derfor forstod jeg udmærket ham, hvor det ellers plejede at være ham, der forstod mig. Hans analyser grundede sig på andre kendsgerninger end mine. Det modsatte af en sandhed kan meget vel tænkes at være en anden sandhed, sagde Niels Bohr engang.

Og hvad er så mere spændende end at læse om Martinus' syn på rumrejserne? For ham drejede det sig ikke om småture til månen. Det var meget mere omfattende. Men læs selv artiklen på de følgende sider.

Den omtalte avisartikel stammer fra B.T. den 17. august 1955 og er gengivet i Kosmos nr. 2/1987 side 32. Martinus kommer også ind på rumrejser i småbog nr. 16d (Gennem verdensaltets tomrum), kap. 9-11.