Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

(del 2:3)

 

Vi nåede lige akkurat i forrige artikel at komme frem til den første historiske omtale af "Baggesvogn" fra ca. 1460.

Smertefrit går vi hen over krigene, der hærgede egnen de følgende århundreder frem til 1837, hvor etatsråd Johannes Christoffer Nyholm (1803-1867) blev ny ejer af "Baggesvogn".

Nyholm styrede med stor dygtighed gården. Han fik kørt mergel ud over store strækninger og opdyrkede de sidste heder. Mellem 1841-43 arbejdede han især på markerne mod nordvest, som han derefter skilte ud fra hovedgården og gav navnet "Christianshede" efter sin ældste søn.

Selve gården Christianshede stod færdig i 1848. Samme år fødtes Martinus mor, Else Christine Mikkelsen den 13.7 i Astrup, utvivlsomt ganske uvidende om, at hun senere i livet skulle komme til at tjene som oldfrue netop på Christianshede under proprietær Lars Larsen.

Else Christines far hed Mikkel Nielsen og ernærede sig som smed – moderen hed Ellen Marie Christens datter og kom fra Klastrup.

Martinus bedsteforældre var ikke gift, og det blev hans mor heller aldrig. Det afholdt hende dog ikke fra at få 5 børn, hvoraf 2 døde som spæde. Martinus, som var det 5. barn i rækken, havde derfor 2 ældre søskende, Petra (15.9.1873) og Augusta Vilhelmine (30.10.1887).

Martinus selv blev som bekendt født den 11.8.1890 hos moderens halvbroder Jens Chr. Frederiksen og hans kone Kirstine på husmandsstedet "Moskildvad" (på vendelbomål: mosgel'wå).

 

 

Efter fødslen var Martinus så syg, at hans plejeforældre ikke regnede med, at han ville overleve, så de fik ham i al hast døbt søndag den 31.8.1890 i Gl. Sindal kirke. Præsten, der forestod dåben, hed Gustav Theodor Borchenius, og Martinus fadder hed sjovt nok Martine Jensen.

Pastor Jørgen Jessen Schøtt overtog i 1894 gerningen efter Borchenius, og det var da også Schøtt, der forestod Martinus konfirmation den 2.10.1904 ledsaget af orgelbrus – hvilket var nye toner i kirken, da orglet først var blevet anskaffet ved private midler året før.

Forinden havde Martinus gået til konfirmationsforberedelse hos Schøtt i Gl. Sindal præstegård. Han fortæller i sine erindringer om, hvordan præsten altid svovlede og truede med helvede og proklamerede, at der hvilede en forbandelse over børn, der var født uden for ægteskabet – alt sammen noget, der fik den lille Martinus til at tvivle på kirkens udsagn og guddomsbillede.

Pastor Schøtt var da også en stærkt indremissionsk sønderjysk ungkarl, der tillige på sine gamle dage var ganske tunghør, hvilket besværliggjorde den mundtlige høring af salmevers for børnene. Pastor Schøtt døde i øvrigt nærmest i gerningen, da han blev ramt af et apoplektisk anfald under sin prædiken i Astrup kirke og døde 2 dage efter, den 22.4.1925.

Inden da havde Schøtt forestået både begravelsen af Martinus mor, der døde den 9.11.1901 på Hjørring Sygehus efter en mislykket kræftoperation, og bisættelse af proprietær Lars Larsen, der døde den 7.1.1911, 73 år gammel, ligeledes på Hjørring Sygehus.

Ud fra Martinus egne erindringsbeskrivelser er der meget, der tyder på, at det i virkeligheden er Lars Larsen, der er hans far, omend der ikke findes nogen direkte beviser herfor.

"Og hva' så?" vil man måske spørge; "hvilken relevans har alt den her lokalhistorie overhovedet for kosmologien?"

 

 

"Absolut ingen", vil jeg dertil svare. Kosmologien står som en fuldstændig suveræn, klippefast guddommelig manifestation ganske uberørt af fortidens svøbe. Men man må nok forestille sig, at der engang i fremtiden, når kosmologien er blevet langt mere udbredt, end den er i dag, vil opstå en interesse for at kende de timelige, historiske omstændigheder, der lå til grund for mennesket Martinus – ligesom man i dag f.eks. forsker i Kierkegaards breve og betragter kasserede Picasso-skitser som ubetalelige værker.

 

 

Nævnte interesse skal selvfølgelig nødigt udspringe af en sygelig trang til dyrkelse af personen, men helst opstå ud fra en naturlig kærlighed til og interesse for Martinus.

Kosmologien handler jo blandt andet om sammenhænge i det store og i det små – og det at lægge det lokalhistoriske puslespil hører også ind under begæret efter at vide alt og kende sammenhængene ud i mindste detalje.

Detaljerede brikker er der flere af, men de bliver først lagt på plads i næste nummer.

Kilder:
Sindalegnens lokalhistoriske forening, bind 1, 2 og 4.
Sindal Sogns Historie af Chr. Munk Rømer.
Det yderste Jylland – Turistårbogen 1978.
Viborg Landsarkiv.
Ørnbøl Arkivet, Hjørring.
Strukturen.
Martinus, som vi husker ham.
Martinus Erindringer.
Zinglersens fotoarkiv.