Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

Dette nummer af bladet rummer en masse... ja, hvad skal vi kalde dem for... men altså, det ligner beviser. Og det handler f.eks. om, at vi mennesker ikke dør, når vi dør, men lever videre og kommer igen.

Selvfølgelig kan man ikke bevise den slags. Og når jeg slår det fast her, er det fordi begejstrede læsere ofte tror, at disse "analyser" – det er det, Martinus kalder dem – er sandheder, de ikke kan eller bør tvivle på. Men det er ikke rigtigt. Martinus kosmologi er teorier, hvis værdi står og falder med den sandhed, vi selv kan finde i dem. Der er derfor ingen grund til at blive så ovenud begejstret, at man tror, at hele verden står på spring for at høre om disse ting – og så blive overbevist! Nogen gør, selvfølgelig. Men andre finder religion, filosofi, gymnastik, fodbold, jazz og udspring med faldskærm mindst lige så spændende.

For nogle år siden sprang jeg ud over Oksbøl Hede med faldskærm. Først tog det lille fly en ordentlig sviptur ud over Vesterhavet for at komme godt til vejrs. Så fik jeg besked på at træde ud ad den åbne dør og stå på stræberen til landingshjulet. Spring! lød kommandoen. Sus og vind og frit fald. Derpå salig stilhed i flere minutter under den kæmpemæssige baldakin. Væk var motorstøjen. Ikke den mindste lyd fra bardunerne. Skønt solskin. Helt alene mellem himmel og jord. Men pludselig dukker lærkens sang op. Og så kommer jorden! Ups!

Se, nu fik jeg afløb for min begejstring ved at fortælle den historie. Og sådan er det også med Martinus. Selvfølgelig har verden brug for hans kosmologi, og vi har brug for at snakke om den. Afreagere vores begejstring. Men verden har også brug for filosofi, religion, fodbold og meget mere. Der er brug for at snakke om det hele. Det er derfor, folk gør det. Og så længe de snakker, lytter de ikke. På den måde kan vi allesammen snakke i munden på hinanden om det, vi er begejstrede for.

Men er Martinus ikke mere værd end alt andet? Det bestemmer ikke du, men de andre. Er du meget begejstret, kan du jo prøve at blande dig i koret. Men misbrug ikke din rolle som mor eller far til at afreagere på børnene. Du risikerer bare, at de tror på dig som på så meget andet, de får fortalt, og senere gør oprør imod. Husk, at denne sag nok er vigtig, men ikke lige vigtig for alle. Det er jo din begejstring, ikke dine børns.

Nu her 106 år efter Martinus fødsel er det dejligt at se, så mange bøger der er oversat til fremmede sprog. Vi må bruge vores begejstring på at gøre denne sag parat, så folk over hele verden kan finde den på deres lokale biblioteker. Det var sådan, jeg fandt Martinus. I et frit fald og et frit valg blandt tusind andre spændende ting. Det betyder, at sagen først må ud gennem offentlige foredrag og mund til øre-metoden. Der er altså brug for begejstrede folk. Men i den sidste ende er det mødet med bøgerne – helt uden om andres snak og begejstring – der skal formidle den nye verdensimpuls. Sådan! Tillykke med de 106 år!