Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

Finn og Gail Olsen bor i Brisbane i Australien. Her fortæller de om deres møde med kosmologien og om mulighederne for at komme sammen med andre interesserede i Australien.

 

Efter en tilendebragt juleferie i det gamle land Danmark sidder vi atter tilbage i den meget varme australske sommer. Alle de ting, som blev oplevet, alle de dejlige mennesker, som blev mødt på turen, er nu blevet til varme minder eller guldkopier, som Martinus ville have sagt. Da kan det ikke undre, at ens tanker begynder at vandre tilbage til det første møde med kosmologien og følge den udvikling og alt det, som Martinus har betydet for os siden hen.

Vi har begge erfaret nære familiemedlemmers alt for tidlige død, hvilket skabte et stærkt behov for en nærmere livsforklaring. Vi blev hver for sig søgende, mødte hinanden og søgte sammen. – Det var i New Zealand, og vi rejste senere sammen til Danmark, hvor jeg blev grebet af en meget stærk længsel efter at finde svar på de mange spørgsmål der efterhånden var opstået. Adskillige åndelige retninger blev efterforsket. På grund af vores økonomiske situation kunne det ikke lade sig gøre at tage del i et af de mange dyre åndelige kurser for at få mere viden.

I en stille bøn om at få hjælp til denne håbløse situation blev det gjort klart for mig, at den viden, jeg søgte, ikke ville koste noget. Ens erhvervelse af højere viden er ikke afhængig af størrelsen af ens indkomst.

Jeg læste da om Martinus og udviklingsspiralerne i en lille svensk bog, hvor der var en oversigt over de forskellige religioner (jeg har desværre glemt både titlen og forfatterens navn) og syntes, at det lød meget interessant og rigtigt det med de fortsættende kredsløb. Jeg spurgte efter Martinus på det lokale bibliotek i Gedser og fik der at vide, at han havde skrevet Livets Bog, som så blev bestilt hjem fra Nykøbing F's hovedbibliotek. Stor var overraskelsen, da bøgerne kom, og jeg var umiddelbart klar over, at her var noget helt specielt. Jeg lånte de to første bind og begyndte at læse. Det tog lidt tid at vænne sig til Martinus' specielle skrivemåde, men langsomt begyndte indholdet at gøre sin virkning.

Efter at have læst bind 1 og noget af bind 2 blev jeg fyldt med en meget kraftig fornemmelse af, at viden om det "eneste fornødne" var at elske alt og alle, så ville resten komme af sig selv. I løbet af de kommende dage forsøgte jeg rent instinktivt at manifestere dette. Pludselig en morgen blev jeg fyldt af en vidunderlig fornemmelse, ja, en slags salighedsfornemmelse og en vished om, at ligegyldigt, hvad der så end måtte komme af ondt, så ville det ikke betyde noget. Og dog, der var intet intellektuelt afklarende ved oplevelsen, så studiet af Livets Bog fortsatte, men med visheden om, at her havde jeg endelig fundet hjælpen.

Nu ligger disse oplevelser nogle år tilbage, og på grund af Gails uvanthed med Danmarks vintervejr rejste vi tilbage til den sydlige halvkugle, men denne gang bosatte vi os i Brisbane, Australien, hvor vejret er en meget kraftig kontrast til det danske vintervejr. Vi så på kosmologien som et middel til personlig udvikling og til at få bugt med de ufærdige sider ved sindet. Vi følte ikke, at vi havde held med at tale om kosmologien til andre og blev efterhånden meget forsigtige med at tale om emnet.

Så skete der det vidunderlige, at Ole Therkelsen kom på besøg. Endelig én at tale kosmologi med! – Vi begyndte at annoncere om Martinus og om Oles rundrejse med foredrag i et åndeligt orienteret månedsblad, som udkommer i det meste af Australien. Efter tilladelse fra Instituttet blev de to artikler, der er blevet oversat af Mary McGovern i introduktionsbrochuren Reinkarnation og verdensbilledet i lommeformat, trykt i dette blad i nogle måneder, førend Oles ankomst. Nogen interesse blev der skabt, og vi fik også nogle positive svar fra henvendelser til de teosofiske samfund, som jo havde haft Hans Sonne på besøg under hans jordomrejse i 1986-87. Vi mødte desværre ikke Hans, men vi har siden hen talt med flere, som har hørt ham holde foredrag om kosmologien. Der var skabt nogen interesse allerede dengang, men der var ligesom en stilstand, fordi der ikke var nogen til at følge disse spirer op med foredrag og studiekredse.

De første, der købte adskillige kopier af Livets Bog 1 og Logik, var hovedbiblioteket i Brisbane, og det er værdifuldt, for nu er navnet Martinus kommet på bibliotekets computere, og enhver kan i hele Australien få oplysninger om kosmologien. Alle bøger, der er oversat til engelsk, kan desuden fås hos os her i Brisbane.

Oles tur hertil var en oplevelse for os. At høre foredrag om Martinus og verdensbilledet var for os en helt ny måde at opleve og forstå tingene på. Det blev til adskillige foredrag over det meste af dette store unge land, og især i vor hjemby var der så megen interesse, at vi får startet en studiekreds af interesserede. Der er også skabt en del kontakter i andre storbyer. Det er jo svært at forestille sig de meget anderledes størrelsesforhold, der gør sig gældende i Australien. Landet er 178 gange større end Danmark, dog er der kun knapt 17 millioner mennesker.

Lysten til at besøge Danmark har altid været stor. Det lykkedes at få dette ønske opfyldt. Dog ikke, som vi først gerne ville i sommeren sidste år, men i stedet kom vi på juleferie. Og det skulle lige være det værste julevejr i 14 år! – På trods af det dårlige vejr var vi både i København og besøgte Instituttet flere gange, og vi nåede til Sindal, hvor Jan Marsfeldt velvilligt åbnede museet for os, og vi fik en fornemmelse af, hvor Martinus voksede op – og må have frosset godt om vinteren!

Interessen for at arbejde videre med kosmologien er blevet større efter den inspiration, som både Ole Therkelsens besøg til Australien og vores tur til Danmark har betydet. Vi har ikke opgivet vores drøm om at besøge Klint en sommer endnu og prøver meget ihærdigt at organisere en sådan tur, så hvem ved, måske ses vi dér?