Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

Nedenfor bringer vi et lille uddrag af en af Martinus mange lærebøger. Det viser, hvordan han som forfatter ønsker at være saglig. Det er der ikke noget nyt i, men læg mærke til hans emne. Det drejer sig om helt andre ting end økonomi, jura, geografi, historie o.s.v. Det drejer sig om meningen med det hele.

 

Mens tidligere verdensgenløsninger kunne nøjes med kun at give "livsfacitter", såsom "som et menneske sår, så skal det høste" – "han skal betale alle efter deres gerninger" – "hævner eder ikke selv I elskelige, jeg vil betale, siger den herre Zebaoth" – "vend den højre kind til, når du bliver slået på den venstre", samt det store grundfacit "alt er såre godt", så kan den nuværende verdensgenløsning kun manifesteres som identisk med en bevisførelse af disse facitters realitet. Det er ikke nok for nutids- og fremtidsmennesket, at disse facitter i en mere eller mindre fjern fortid er udtalt af den eller den profet, af den eller den autoritet, af den eller den verdensgenløser eller religionsstifter. Det videnskabeligt anlagte menneske, der på så mange andre felter er blevet hjemme i regning, matematik, i opgørelser, analyser og planer får ingen tilfredsstillelse ved blot og bar profetiske udtalelser af livsfacitterne. Det fordrer forklaring over den udregning, den matematik, der gør disse facitter bevislige og dermed uomstødelige. De vil lære at regne dem efter. Derfor er hele mit arbejde i virkeligheden indstillet på matematik. Det er blevet min opgave at vise matematikken i de ovenfor nævnte tusindårige facitter, vise dem i kendsgerningens klare dagslys og således gøre det videnskabeligt, at "Herrens ord bliver evindelig".

Fra Bisættelse, kapitel 136