Kosmos 1996/5 side 91
Materialisten – en uddøende art?
af Olav Johansson
Kun 16% af svenskerne er udtalte ateister. Lige så mange tror på en personlig Gud (= det traditionelle Gudsbillede), mens hele 42% siger, at de tror på "en slags ånd eller livskraft" og 25% "ved ikke", hvad de skal tro. Det vises i en aktuel undersøgelse fra 1994 udført af IMU (Instituttet for Markedsundersøgelser) og præsenteres i bogen "Ens skole – flere verdener" af religionssociologen Ulf Sjödin.
Den eneste tidligere undersøgelse af samme art i Sverige blev gjort i 1978 af avisen Allers, og en sammenligning mellem de to undersøgelsers resultat viser, at de overbeviste materialisters skare er betydeligt formindsket. Det viser sig f.eks. ved, at i undersøgelsen 1978 var 56% af de voksne overbeviste om, at det slet ikke kan lade sig gøre at få kontakt med afdøde personer. I 1994 er det kun 36% som helt tager afstand fra den tanke.. 73% af kvinderne og 57% af mændene "tror på eller fornægter ikke muligheden af, at der kan findes et liv efter døden". 18% siger, at de er "helt sikre" på, at det findes.
I 1978 sagde 25% af de voksne absolut nej til at klardrømme og varsler kan eksistere. 1994 er kun 13% ligeså skråsikre. 92% af kvinderne og 76% af mændene "tror på eller fornægter ikke muligheden af, at mennesker kan have klardrømme eller varsler". 39% er "helt sikre" på eksistensen af sådanne fænomener.
Ca. halvdelen af de adspurgte siger også, at de tror på muligheden af, at væsener udenfor jorden af og til besøger jorden.
En ny åbenhed
– Der er i dag en helt anden åbenhed for denne type forestillinger end i 70'erne, siger Ulf Sjödin ifølge avisen Metro. Sjödin er selv påpasselig med at understrege, at han personlig ikke tror på "det overnaturlige" eller okkulte, og derfor er han også forbavset over visse resultater i undersøgelsen. Det, som frem for alt forbavser ham er, at menneskers uddannelsesniveau ikke synes at have nogen betydning for deres opfattelser i denne type spørgsmål. I IMU-undersøgelsen er akademikere ganske vist noget mere usikre på, om der forekommer besøg af rumvæsener, end de øvrige, men de er til gengæld mere overbeviste om, at der findes et liv efter døden, end de, som kun har gymnasium eller grundskole i bagagen.
– At uddannelse skulle fremme kritisk tænkning fremstår her som en myte, siger Sjödin.
Det er naturligt, at Sjödin udfra sin materialistiske trosopfattelse drager sådan en konklusion. For ham er andre trosopfattelser pr. definition netop et resultat af en manglende evne til kritisk tænkning. Hvorvidt Sjödin mener, at den "kritiske" tænkeevne var større f.eks. i 70'erne, end i dag, ved jeg ikke, men med udgangspunkt i hans tolkning er sådan en konklusion nærliggende. Men hvis man vælger at se sagen i et andet perspektiv, kan man faktisk tolke det modsat: Den kritiske og personlige reflektionsevne er ikke mindsket, men er tværtimod øget!
I f.eks. 70'ernes åndelige "klima" – ikke mindst i den akademiske verden – herskede en mere eller mindre "ukritisk" godtagelse af de materialistiske trossætninger. Der krævedes en stærk personlig overbevisning og – ikke mindst – personligt mod til åbent at vove at sætte spørgsmålstegn ved disse trossætninger, som – udtalt eller uudtalt – var selve fundamentet i det rådende "paradigme". Man kan derfor med god grund have mistanke om, at den materialistiske overbevisning, som mange mennesker da gav udtryk for, måske mere var frugten af massesuggestion og flokmentalitet end af en selvstændig "kritisk" tænkning og en moden personlig overvejelse.
Hvad er "privatreligiøsiteten" udtryk for?
I dag er den såkaldte "privatreligiøsitet" meget udbredt, hvilket betragtes med mistro fra både kirkelig og materialistisk side. Men kan man ikke se denne "privatreligiøsitet" som et udtryk for, at mange mennesker er blevet mere selvstændigt tænkende og reflekterende? De ønsker ikke længere at gå i hverken religiøse eller materialistiske autoriteters ledebånd. De vil selv formulere deres livsopfattelse og udfra – eller snarere indefra – deres egen samvittighed bestemme deres holdning i etiske og moralske spørgsmål.
Mediernes rolle
Ulf Sjödin mener også, at troen på det okkulte for en del kan have med medietilbudet at gøre. Det bliver mere og mere almindeligt, at okkulte fænomener behandles i tv og film mm. Det har Sjödin sikkert helt ret i. Vi ved, at medier – især måske tv-mediet – har en vældig gennemslagskraft. Men det er ikke nok at konstatere det. Vi må også spørge os selv, hvorfor medietilbudet på dette område er steget og bliver ved med at stige. Afspejler denne stigning ikke en øget interesse for disse foreteelser hos almenheden? Medierne ville sikkert ikke satse så mange resurser på at producere den slags programmer, hvis man ikke vidste, at interessen er stor hos almenheden.
Man bør også i denne sammenhæng huske på, at det ikke er særligt længe siden, at medierne praktisk taget var "rene" for denne type programmer. Ingen, der var øm om sit gode navn og rygte, vovede da at lave sådan et program. Emnet har altså været mere eller mindre tabu.
En ny verdensimpuls
Hvad er det da, der gør, at det ikke længere er tabu på samme måde? Hovedårsagen til den forandring, der er sket i de senere år, må naturligvis være, at menneskers åndelige søgen ikke længere kan holdes tilbage eller "censureres". Trykket er blevet for stort. I denne sammenhæng giver også Martinus en oplysning, som kan have interesse. Han forklarer, at menneskehedens åndelige og mentale udvikling befordres af først og fremmest to faktorer: 1) Individernes egne livserfaringer og 2) Kosmiske verdensimpulser. Med de sidstnævnte mener Martinus bevidsthedsimpulser, som jorden og menneskeheden modtager (i princippet på samme måde, som en radiomodtager modtager radiobølger) fra mere udviklede kloder og væsener i verdensaltet. Martinus hævder f.eks., at det er sådan en verdensimpuls, der har været den udløsende faktor for den fabelagtige tekniske udvikling, vi har været vidne til på vor klode i dette århundrede. I sine sidste leveår her på jorden forklarede Martinus også, at vores verden igen har modtaget sådan en impuls (hvilket ifølge ham fandt sted i 70'erne. Men denne gang havde impulsen med tilværelsens okkulte side at gøre. Som et resultat af denne impuls, skulle det okkulte "slippes fri" for offentligheden på en anden måde end tidligere, hævdede han. Og er det ikke netop det, vi nu er vidne til?
Under alle omstændigheder viser den aktuelle IMU-undersøgelses resultater en voksende kløft mellem det materialistiske "paradigme", som stadigvæk er fremherskende i den videnskabelige og akademiske verden – og det nye "åndelige" paradigme, som – trods materialistiske og kirkelige autoriteters modstand – vokser mere og mere frem i de enkelte menneskers sind.
I disse yderste tider er materialisten en uddøende art, og behovet for en åndelig videnskab er større end nogensinde. Det betyder morgengry for menneskeheden.
Oversættelse: HL
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige