Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

I disse dage, for 75 år siden, var Martinus en ung kontorist på bare 30 år. Ansat på mejeriet Enigheden i København. Året var 1921, og Danmark var endnu et landbrugsland. Mælken fra gårdene blev hældt på junger og bragt til mejerierne. I København kunne man tidligt om morgenen ligge i sin seng og høre, hvordan hestevogne med klirrende flasker kørte forbi på brolægningen ude i mørket. Og var man stadig vågen, varede det ikke længe, før rappe trin på trappen fortalte, at nu var mælkedrengen på vej. To lette dunk på måtten uden for døren: En sødmælk og lille fløde til familien på 3. sal til venstre. To børnemælk og en halv kærnemælk til dem ved siden af.

Ved middagstid mødte Martinus op på Enigheden. Hvid kittel og slips. Og nu i gang med regnskaberne. Tal, tal og atter tal. Mindst 10.000 tal!

En kollega sidder og læser i en bog. Martinus kigger over på ham:

– Hvad er det for en bog, du har dér?

– Den handler om reinkarnation.

– Reinkarnation! Hvad er dét for noget.

– Det er noget med, at man har levet før.

– Har man levet før!

For Martinus var det en fuldstændig fremmed tanke, men bestemt ikke umulig. Uden at betænke sig tilføjede han:

– Ja, det har man sikkert!

Og ikke nok med det. Den unge Martinus blev så interesseret, at han absolut måtte låne bogen.

Sådan startede det eventyr, der nogle dage senere – den 24. marts 1921 – førte til, at han fik et indre syn, en vision, der samtidig blev som en ny fødsel for ham. Han blev født ind i et større syn på verden, og dermed også i en større verden. Derfor blev den 24. marts en fødselsdag for det stykke arbejde, som nu ventede ham. Hans "sag", som han senere kaldte det.

Alt dette skete altså for 75 år siden. På sagens 50 års dag holdt han en lille tale for sine medarbejdere. Talen er gengivet på de følgende sider. Længere inde i bladet fortæller Tage Buch mere om sagens fødsel, hvordan det nærmere gik til.

Bladet Kosmos har siden 1933 bragt artikler af Martinus. Mange af hans læsere har desuden følt sig inspireret til også at skrive i bladet. De har været med til at gøre det levende på en forunderlig måde.

I dette nummer bringer vi artikler, som meget godt belyser de muligheder, bladet åbner for skrivelystne læsere. Man kan som Ingvar H. Nielsen vende blikket indad og fortælle om sine personlige erfaringer med kosmologien. Eller man kan vende blikket udad, som Thorkil Schultz Nielsen gør, se på verden og finde tegn derude, som peger frem mod kosmologiens lyse livssyn. Ja, og så kan man selvfølgelig rejse ud og fortælle om det hele. Til Sct. Petersborg, fx. Den tur valgte Sören Grind som oplæg til sin beretning. Der er kort sagt nok af muligheder, og læserne er meget velkomne til at bidrage med deres erfaringer og viden. Vi modtager altid gerne artikler. Også nu 75 år efter!