Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

Hvert enkelt menneske har sin egen personlige måde at opleve livet på. Nogle ser tilværelsen som en stor og spændende udfordring, som meningsfuld og indholdsrig, mens andre oplever livet som en kamp, fyldt med problemer og modsætninger.

I min egen tilværelse møder jeg mennesker med den "meningsfyldte" og "meningsløse" livsanskuelse, de positive og de negative.

Spørgsmålet for mig har ofte været, hvordan ændres pessimistens livssyn fra gråvejr til solskin. Ud fra egne erfaringer og med lidt iagttagelse, er det en proces, kort eller lang, i forhold til hvem man er. Når jeg ser tilbage og mindes de meget positive typer, kunne jeg godt blive lidt småirriteret på de glade og altid smilende mennesker. De har ingen dybde tænkte jeg, overfladiske og useriøse i forhold til det åndelige, de har ikke mærket livets alvor og de medmenneskelige problemer i tilværelsen.

Jeg havde muligvis ret nogle gange, men den lille irritation var selvfølgelig noget i mig selv og mit eget skæve forhold til livet.

At arbejde på at udvikle sin personlighed er en balancegang. Det handler om at være ægte og komme i kontakt med det humane på en naturlig måde. Det er et tålmodigbedsarbejde at skabe lys i sindet, det er små skridt fremad. Men når vendepunktet indtræder, når de lyse bevidsthedsenergier sejrer over mørket, får mennesket en erkendelse af, at der er en vej fremad mod et bedre liv.

Lysets vendepunkt opleves sikkert meget forskelligt. Jeg erfarer det som næsten umærkelige fremskridt, først som små og derefter som mere klare oplevelser i dagligdagen.

Hver gang en konflikt løses på en menneskelig måde, føles det som en lille sejr, og det negative livssyn bliver mindre.

Jeg oplever på en måde at rollerne er blevet byttet om. Fra at have haft et lidt skævt forhold til optimisterne ser jeg nu med andre øjne på dem. Det gælder også pessimisterne. De lever i et selvcentreret livsrum, formår ikke at komme ud af deres selvskabte mørke og har ikke fornemmelsen af at de er årsag til deres egen tilstand.

Den dag hvor vi oplever behaget ved at være noget for andre, hvor vi træder til side for vores næste og sætter ham eller hende i centrum, vil vor egen situation ændres. Vi når til det menneskelige vendepunkt og fornemmer de lyse vibrationer fra en anden og højere tilstand.

Artiklerne i dette nummer af Kosmos handler på hver sin måde om et livsperspektiv. Martinus skriver om syndernes forladelse og forklarer de religiøse begreber. Synd bliver til uvidenhed eller de mørke farver i et kunstværk, og skæbnen eller karma bliver til belæring og undervisning. Lars Malmgren reflekterer over kaos eller orden, et kosmisk eller materialistisk verdensbillede. Fra mindedagen i Klint redegør Karin Linde om det tyske oversættelsesarbejde, og Christina Mattsson gør sig nogle tanker om voldshændelser og skæbne. God læsning.