Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

Det er tankevækkende så let naturfolkene kan tilegne sig den vestlige kultur, når det drejer sig om teknik. Globetrotteren, Arne Falk-Rønne, fortæller om dette fænomen, som han har mødt flere steder på kloden:

 

I Ny Guineas indre er de bedste bilmekanikere og mest årvågne chauffører mænd, som et par år tidligere levede i et kannibalistisk stenaldersamfund, og jeg husker en morgen, hvor jeg i en 1-motorers flyvemaskine skulle befordres mellem to indianerposter i Mato Grosso. Min medpassager var en kalapaló-stammemand, som 6 måneder i forvejen for første gang havde set en hvid mand og en flyvemaskine. Nu sad han hjemmevant i den lille maskine og sagde ganske roligt: "Hør, der er noget i vejen med gasudstødningen ... jeg må hellere se på den!" Og i løbet af en times tid havde han repareret skaden.

Martinus bekræfter dette, men fortæller også, hvad der mere skal til, for at sætte prikken over i'et (LB 7, stk. 2503):

De nuværende naturmennesker er så langt fremme i udviklingen, at de, alt eftersom de kommer i berøring med kulturmenneskene, relativt hurtigt vil kunne udvikle noget af den side ved deres menneskelige natur, som kan læres i kraft af intelligens, hvilket vil sige: Kulturmenneskenes materialistiske videnskab i teknik og kemi. Men derimod vil udviklingen af den følelsesmæssige intuitive og den heraf fremtrædende humane side ved den menneskelige natur, tage tid. Denne side udvikles nemlig hovedsageligt kun igennem væsenernes selvoplevede lidelseserfaringer. Her bevirker verdenskrigene og megen anden dyrisk udfoldelse og skabelse af dommedagstilværelsens mangfoldighed af lidelser en meget forceret udvikling af den førnævnte humane side i den menneskelige natur.

Visse af disse naturfolk vil blive hægtet af udviklingen her på kloden (Martinus: Fårene og bukkene, 1947):

Dels vil de komme ud for forfærdelige ting i det ragnarok, som en kommende krig vil blive. Og derefter vil de ikke mere blive inkarneret på denne klode, men på en klode i universet, hvor deres specielle bevidsthed og organismedannelse kan passe ind i helheden.

I 1964 skriver Martinus i sin forklaring til symbol nr. 24:

De naturmennesker, der er inkarneret på jorden, vil, inkarnation efter inkarnation, udvikle sig fremover igennem mørk karmaudløsning, krigsoplevelser og andre lidelsesvirkninger af deres fejlmanifestationer og derigennem nå frem til at blive kulturmennesker, modtagelige for den højeste visdom, og derefter i samme verdensgenløsningsepoke udvikle sig videre og her på jorden opnå den store fødsel.