Kosmos 1995/12 side 226
Hvordan bliver man fri for sygdomme?
af Per-Anders Hedlund
I et kosmisk tidsperspektiv vil ethvert menneske efterhånden blive fuldkommen lykkeligt og sygdomsfrit. Selv om det handler om en gradvis proces, kan vi alligevel godt hjælpe den på vej, hvis vi begynder at leve efter de "helseregler" der er gældende for os i dag...
I kosmisk henseende har næsten alle vi mennesker en eller anden form for fysisk og måske også psykisk defekt. Det er, paradoksalt nok, resultatet af vor stadig højere udvikling i spiralkredsløbet. I og med at vort instinkt successivt er aftagende samtidig med at intelligensen og vor dagsbevidsthed øges, har det resulteret i en større frihed, en friere vilje når det gælder vor livsførelse. Vi har fået mulighed for selv at styre vort liv. Og dette er grunden til, at vi mennesker har udviklet en hel del sjælelige og kropslige defekter. Sådanne defekter kan i princippet umuligt forekomme hos dyret, der stadig styres af sit instinkt og derfor automatisk lever sundt og godt på sit udviklingstrin. Modsat det jordiske menneske kan dyret altså ikke eksperimentere med sin livsførelse. At lære at nyde nedbrydende og vanedannende varer som f.eks. sukker, alkohol, tobak etc. er altså umuligt for dyret, der kun kan følge sin naturlige sult og tørst. Men på samme måde som vor begyndende intelligens og øgede dagsbevidsthed har betydet større farer i livet, er det med de samme egenskaber, vi nu skal blive til fuldkomne livskunstnere. I takt med vort øgede kendskab til livets love bliver vi mere og mere fuldkomne og efterhånden helt raske på krop og sjæl.
"Kundskabens vej"
På nuværende tidspunkt er det jordiske menneske som en "såret flygtning mellem to riger", som Martinus siger. Vore "sår", dvs. sjælelige og kropslige defekter, er altså et naturligt skridt i kredsløbet, hvor vi nu er ved at forlade den ene verden til fordel for en anden. Det er altså "dyreriget" vi forlader og er på vej til "det rigtige menneskerige". Og den eneste vej der efterhånden kan føre os frem til dette fysiske paradis er altså, ifølge Martinus "kundskabens vej". Og der er næsten ingen grænser for, hvad vi selv kan gøre ved vor situation, når vi først har fået adgang til de fundamentale livskundskaber. Ja, når vi virkelig forstår hvordan man lever sundt og i harmoni med livets love, bliver vi jo før eller senere fuldstændig raske og lykkelige.
Det er ganske vist individuelt for den enkelte hvilke specielle livsforandringer der er påkrævet, afhængigt af hvilke defekter vi har pådraget os i tidligere og nuværende liv. Men der findes alligevel nogle generelle "helseregler" kan man sige. Disse kommer jeg ind på i det efterfølgende, både udfra en kosmisk synsvinkel og et alternativt- eller naturmedicinsk livssyn. At den traditionelle lægevidenskab her bliver tilsidesat, skyldes ikke nogen nonchalance eller bitterhed fra min side. Men som vi alle ved, mangler den almindelige farmakologi meget af det nødvendige helhedssyn og er derfor ikke specielt vejledende for den, der med egen viden ønsker at blive rask.
Hjælp til et bedre liv
Den første forhindring, som vel nok de fleste af os søgende mennesker allerede har overvundet, er jo at forsøge at undgå alle unaturlige og skadelige stoffer som tobak og alkohol etc. Her er kosmisk indsigt ikke en nødvendighed for at forstå hvordan dette med tiden påvirker vore kroppe negativt. Det er man fuldt ud klar over selv indenfor den almindelige lægevidenskab, ligesom man ved, at for lidt motion, for meget stress, fedt og slik også er skadeligt. Man begynder også at indse, at den vegetabilske kost kan være gavnlig og vitaliserende for mennesket. Det har alle de "helseinstitutter" der med tiden er skudt op vist, hvor mennesker, der af deres læge måske tidligere er blevet betragtet som "uhelbredeligt syge", er blevet mere eller mindre symptomfrie. Efter en periode med faste og udrensning, en kostforandring og et nyt livsmønster har mange mennesker altså kunnet få et bedre liv.
Levende væsner i mikrokosmos
Set fra den kosmiske side er netop den vegetabilske føde den eneste rigtige for det jordiske menneske af i dag. Den animalske føde (undtaget mælkeprodukter) er nemlig blevet alt for grov for vore nuværende organismer. Derudover er vi mere sårbare over for andre ulykkelige skæbner så længe vi er medvirkende til at dræbe dyr for at kunne spise kød, uanset hvor kærlige vi er mod vore medmennesker. Men det er ikke kun dyrene vi dræber når vi spiser animalske produkter som fisk og kød, forklarer Martinus i "Den ideelle føde". For at kunne få adgang til de livsnødvendige næringsstoffer i føden, som Martinus kalder "B-livsenheder", må vort fordøjelsessystem nedbryde og besejre de "organismer" hvori "B-livsenhederne" findes. Disse "organismer" kalder han "A-livsenheder", og disse "A-livsenheder" er levende væsner ligesom os, men i en meget lavere spiral. De lever også i et "dyrerige" og vil føle smerte og angst når deres fysiske eksistens er ved at blive udslettet. Derfor bliver der en vis kamp eller en vis modstand fra disse "A-livsenheder" når de skal nedbrydes eller fordøjes i vor mave. Det er netop denne fordøjelse, som kræver en indvortes kraftudvikling, vi ikke længere kan præstere på samme måde, som da vi var robuste og rendyrkede dyr. Derfor blev vi mennesker tvunget til at lære at tilberede (koge og stege) den animalske føde for at kunne spise den, forklarer Martinus.
Ingen grund til at dømme
Men selv om "A-livsenhederne" går til inden de kommer ned i vort fordøjelsessystem, gennem kogning og stegning, er det alligevel et spørgsmål om "drab" af væsner som os selv, og som også har sin dagsbevidsthed i en fysisk verden, selv om vi ikke kan se dem med vore egne øjne. Så længe vi fortsætter med animalske produkter, der betyder en unaturlig død for dyrene og deres mikrovæsener, bliver det altså svært at opnå et mere fuldkomment liv, kosmisk set. Men det er vigtigt at forstå, at der absolut ikke findes grundlag for at dømme den der er kødæder eller den der ikke er tilstrækkelig motiveret til at blive vegetar. Martinus skulle selv have sagt, at han hellere var sammen med en varmhjertet og tolerant kødspiser end en fanatisk og intolerant vegetar. Han, om nogen, vidste jo, at vegetarismen kommer af sig selv, når den enkelte føler sig moden og tilstrækkeligt interesseret.
Den mest fuldkomne føde
I den vegetabilske føde forekommer der ikke lige så mange "A-livsenheder" som i den animalske. Desuden er "A-livsenhederne" fra planteriget ikke lige så bevidste på det fysiske plan og kan derfor ikke opleve den samme smerte og angst som de animalske "A-livsenheder". Den mest fuldkomne føde i kosmisk henseende er det rene frugtkød. Her forekommer næsten ingen "A-livsenheder". Og de få der findes, kan passere gennem vor organisme uden nogen nedbrydning. Vore kroppe er imidlertid ikke tilstrækkeligt udviklede i dag til udelukkende at kunne leve af frugt, mener Martinus. Derfor er den bedste føde i dag den vegetabilske suppleret med frugt.
Svære men ikke uhelbredelige sygdomme
Men for at vende tilbage til den vegetabilske fødes rent fysiske fordele, så er produkterne fra planteriget væsentlig mere rige på næring, vitaminer, mineraler og endda på kostfibre i forhold til de animalske produkter. I dag ved man hvor betydningsfulde kostfibre er for vort mave- og tarmsystem, så affaldet, dvs. forrådnelser, slagger og giftstoffer kan transporteres ud af vor organisme hurtigst muligt. Det skal her nævnes, at i kosmisk henseende er dette affald identisk med de ligrester der er tilbage fra de dræbte "A-livsenheder". Hvad en velfungerende mave og tarm angår, er det noget der især indenfor naturmedicin betragtes som en meget vigtig sundhedsfaktor. Når ikke fordøjelsessystemet fungerer tilfredsstillende, hvilket det sjældent gør for mange mennesker i dag på grund af stress, fastfood-måltider og for få fibre i kosten, fører det til ringere funktioner og overbelastninger af kroppens øvrige system, f.eks. immunsystemet og stofskiftet. Her mener man også, at syrebase balancen spiller en vigtig rolle. Fødevarer som kød, fisk, æg og kornprodukter skulle indeholde meget syre, mens frugt og grønt hovedsagelig er basisk. Syrer sætter sig nemt fast i kroppens forskellige væv, i særdeleshed under huden og i leddene, og kan danne grundlag for en række sygdomme. Og her kan vi nu så småt fornemme hvorfor mange menneskers svære sygdomme som f.eks. reumatisme og allergier på ingen måde behøver være uhelbredelige, ikke engang i det nuværende liv, hvis den syge begynder at rense sin krop, afholder sig fra animalsk føde og i øvrigt forsøger at leve et sundere og mere næringsrigt liv.
Selv at prøve sig frem
Til forskel fra mange "helseeksperter", der er fortalere for meget råkost, anbefaler Martinus en mere kogt vegetarisk kost. Selv rå vegetarkost kan være for grov for mange, mener han. Han er heller ikke modstander af mælkeprodukter, som visse andre. Disse mælkeskeptikere anser mælken i dag for at have ringere værdi, da den gennemgår for mange behandlinger. Man mener også, at mange mennesker ikke har tilstrækkeligt med enzymet laktase, der er nødvendig for at spalte mælk og ost. De fleste der har problemer med det er ofte besværede af slimdannelser, forkølelser, katarer og nogle bliver også mælkeallergikere. Derimod er de syrnede mælkeprodukter (yoghurt, ymer, gedeost o.l.) bedre. Derudover er der jo andre erstatninger: tofu, soja-, sesam- og mandelmælk, for den der ikke kan tåle almindelig mælk. Som Martinus også har påpeget, må den enkelte selv prøve sig frem til den bedste vegetariske sammensætning, afhængig af de individuelle forudsætninger, dvs. med hensyn til de forskellige fysiske defekter i det nuværende liv. Vi bør også huske, at Martinus ikke har udgivet sig for at være ekspert i ernæringens detaljer, men hans overordnede force ligger jo i det totale livsområde. Selv siger han: (Den ideelle føde, kap. 31)
"At give anvisninger på kombinationer eller sammensætninger af de vegetariske produkter eller tilberedningen af vegetariske retter ligger, som tidligere nævnt, ganske uden for min mission eller opgave, idet der på dette specielle område allerede nu findes en hel litteratur med tabeller og kemiske analyser, forfattet af dygtige eksperter. Kun vil jeg gerne tilråde at gøre retterne så enkle som muligt. Nyd dem helst uden stærke krydderier, og kom helt bort fra "de store middage" med mange retter og alle de overflødige alkoholholdige eller giftige drikkevarer og søde desserter. En eller højst to sammensatte vegetabilske retter og et enkelt glas vand eller frugtsaft giver ingen overanstrengelse af organismen, befordrer den højeste sundhed og legemlige velvære"...
Godt med motion
En anden betydningsfuld faktor for et bedre liv, er som vi alle ved med en god eller dårlig samvittighed – "motion". Fordelene ved motion er ikke kun, at det bidrager til et psykisk og fysisk velbefindende samt forstærker og bevarer smidighed i muskler og led, men også, at når vi sveder og åndedrættet stiger renses kroppen for giftstoffer og slagger. Indenfor naturmedicinen påpeger man også netop, at et godt helbred står og falder med hvor godt vore udrensningsorganer – tarme, nyrer, lunger og hud (svedevnen) fungerer. Og med en vegetarisk kost, rigelig vand indtagelse og regelmæssig motion, burde alle vore udrensningsorganer få en god kondition.
Tankens kraft
Næste område der også direkte berører vor helbredstilstand, er som vi ser "tankelivet". Også her gælder visse "sundhedsregler" der er nødvendige at kende.
I kosmisk betydning er "tanker" en koncentreret udløsning af "overfysiske kræfter". De er lig med højere elektriske bølger eller vibrationer der gennemstrømmer hjernen og dens nervesystem. Mens vi oplever denne "strøm" indadtil som tanker og livsoplevelser, viser den sig udadtil som "magnetisme" eller "livskraft". Enhver tanke resulterer altså i en vis form for kraftudvikling, der direkte påvirker blodet, forklarer Martinus. At tankerne virkelig har den effekt er noget vi selv har erfaret, når vi har været fyldte af glæde og positive følelser. I disse tilfælde har vi sikkert kunnet mærke, hvordan hele vor organisme har været fuld af livskraft og vitalitet, og følt det stik modsatte i vore triste stunder, dvs. når tankebanerne har været alt for pessimistiske og negative. Tankerne viser sig altså at have en direkte sammenhæng med såvel vor fysiske som psykiske helbredstilstand. Ved hjælp af en ven, kan man også afprøve dette på sig selv. Man holder den ene arm strakt ud foran sig og lægger samtidig den frie hånd over thymus (ligger umiddelbart bag brystbenet ud for øvre del af hjertet. o.a.). Samtidig med at man koncentrerer sig om noget positivt, beder man vennen forsøge trykke armen nedad mens man selv holder imod. Derefter prøver man det samme igen, men koncentrerer sig denne gang om noget negativt. Udført korrekt vil testen vise en markant forskel mellem en negativ og en positiv følelse.
Livskraft og immunforsvar
Thymus eller "brisselen" som den også kaldes, menes at spille en vigtig rolle når det gælder vort immunforsvar. Her filtreres og forstærkes T-lymfocytterne (en bestemt type hvide blodlegemer). Ifølge Dr. John Diamond (forfatter til bogen; "Life energy") udgør thymus forbindelsesleddet mellem krop og sjæl. Det er det første organ der påvirkes af mentale tilstande og stress, mener han. Positive følelser aktiverer altså thymus, mens negative følelser hæmmer den. Da det er blevet alment vedtaget at netop et dårligt immunforsvar øger modtageligheden for sygdomme, lige fra kræft og allergi til de mere almindelige infektioner, forstår vi altså hvor betydningsfuldt det er at have positive tanker der giver os en stærk livskraft. Denne sammenhæng og grundlæggende årsag til mange menneskers sygdomstilstand har længe været kendt af det kosmiske syn. Således siger Martinus (Bisættelse kap. 45):
.. "Da de jordiske menneskers udvikling i de senere årtier er gået uforholdsmæssigt stærkt frem, befinder de samme mennesker sig i tilsvarende grad i en udviklingszone, hvis normale tankeklimaer de endnu ikke rigtig er blevet fortrolige med. Følgen heraf bliver, at de i stor udstrækning betjener sig af ældgamle tankeklimaer (forestillinger), hvis energiudløsende natur kun kan være at betragte som normal magnetisme eller livskraft for organismer i lave primitive dyriske stadier, som de jordiske mennesker med den højeste del af deres bevidsthed faktisk forlængst har forladt. Mellem de jordiske menneskers organismer og tankeklimaer er der således i tilsvarende grad en vis disharmoni. En vis form for unormal tænkning og dermed overføring af en tilsvarende unormal livskraft til organismerne vil derfor være fremherskende. Disse organismer kommer derved i samme grad til at fremtræde som syge, som svækkede, som modstandsløse overfor infektion m.m."...
Balance mellem følelse og intelligens
Det er således når vort nervesystem udsættes for en alt for kraftig påvirkning – enten gennem stress, uro og bekymringer eller gennem grove, primitive tankeklimaer – at vor livskraft svækkes og gør os mere modtagelige for sygdomme.
Ud over at forsøge at undgå stress og nervøsitet er det altså vigtigt at vi i vort tankeliv altid tilstræber en balance mellem følelse og intelligens, og så vidt muligt kontrollerer den eksplosive "tyngdeenergi" i vor psyke. Som vi forstår betyder dette set fra en kosmisk psykologi, at vi altid forsøger at forhindre enhver negativ eller primitiv tankeimpuls der bygger på bitterhed, intolerance, irritation etc. og i stedet forsøger at balancere dette med tanker som – "at intet menneske kan handle anderledes netop nu" – "vi er alle under udvikling" – "ingen kan lide uret, da enhver må høste som han selv har sået" og "i det store perspektiv er alt såre godt".
– "Det fornødne i livet er altså dette: At forsøge ikke at tænke ondt om andre, men tværtimod at tilgive dem. At prøve at se det positive i enhver situation, bl.a. hvad man kan lære af den." (Martinus: Menneskets mentale kortslutninger, Kosmos 9/94) Martinus forklarer endvidere, at den bedste "medicin" mod mentale kortslutninger og dermed svækket livskraft er, at "elske Gud over alle ting og sin næste som sig selv".
– "Gud er hele det levende univers, hvis skabende kærlighedskræfter findes alle vegne og kan give mennesket kraft, ideer og tålmodighed, hvis det i bøn åbner sig for disse kræfter. Og da vor næste er Guddommens organer, elsker vi også Gud ved at elske vor næste. Sig selv elsker man ved at rense sig for mørke følelser og tanker, ligesom man vasker sit legeme."
Sundere og lykkeligere for hver dag
Når vi for alvor begynder at beherske vort tankeliv, når vi til daglig kan mobilisere den rigtige "livskraft" (positive og kærlige tanker) og endvidere spiser en enkel velafbalanceret vegetarisk kost, samt motionerer regelmæssigt, kan vi ikke undgå at blive sundere og lykkeligere for hver dag. Naturligvis kræver det både koncentration, disciplin og målbevidsthed for at ændre sit liv. Og på det her område har mange af os vel næppe mange talenter eller kommer gratis til det. For nogle kan det jo også være besværligt at udvikle alle "helseregler" i det nuværende liv – f.eks. motion for dem med fysiske handikap. Men enhver forandring i ovennævnte retning er et plus. Som Martinus har påpeget, har vi alle absolut et kraftfuldt redskab i bønnen. Og hvorfor ikke forsøge sig med affirmationer*) der er på linje med det kosmiske verdensbillede. Det er min erfaring at kombinationen af bøn og affirmation kan være overordentlig kraftfuld, når man vil forsøge at ændre noget i sit eget liv.
* Affirmation: = bekræftelser eller påstande man gentager for sig selv, f.eks. – "Jeg er altid rolig og fuld af tålmodighed".
Litteraturkilder:
Peter Wilhelmsson: Besegra din allergi (ICA-förlaget 1989)
Birger Ledin: Fyra vägar föra ut (förlag: Birger Ledin AB, 1990)
Martinus: Sansedefekter, Kosmos nr. 9/1992
Menneskets mentale kortslutninger, Kosmos 9/1994
Den ideelle føde
Bisættelse
Oversættelse: BA
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige