Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

Jeg har altid været fascineret af vandmøller. De er indbegrebet af landlig idyl med deres store vanddryppende hjul, rislen af vand og en gammel bindingsværksbygning. Hvis det så tillige er sommer, og solen, som har for vane at gøre alting smukkere, kaster sine stråler på den gennem træernes løv, så er billedet fuldkomment.

Men dertil kommer, at det arbejdende møllehjul tegner en strålende analogi til vor psykiske udvikling og forholdet mellem ånd og materie. Med et lidt ældre udtryk hentet fra romantikkens tidsalder kunne man sige, at det arbejdende møllehjul er et sindbillede på vor menneskelige situation.

Vandmøllens hjulskovle er skiftevis nede i vandet og oppe i luften og har hver sin retning i de to elementer. I vandet er de udsat for vandstrømmens tryk, der giver dem fart og energi, så de kan løfte sig op i den lette luft, mens vandet drypper fra skovlene, og få en tur den anden vej uden hverken tryk eller pres fra naturkræfterne. Det er et fint billede på vort eget kredsløb mellem den fysiske og den åndelige verden, mellem det fysiske levnedsløb og den såkaldte død eller reinkarnation. I den fysiske verdens hverdag er vi udsat for en strøm af begivenheder, som presser og trykker vort mentale "træværk" og derved udvikler os, mens vi i "døden" hæver os til et åndeligt plan, hvor vi midlertidigt afkaster hverdagens problemer og lever en lys og glædesfyldt tilværelse på grundlag af erfaringerne fra den fysiske tilværelse.

Og ligesom hjulet har forskellig retning i vandet og i luften, således har livet i den fysiske og den åndelige verden også helt forskellig retning eller moralsk orientering. I den fysiske verden er det selvopholdelsesdriften eller egoismen, der er dominerende, mens det i den åndelige verden er uselviskheden eller alkærligheden, der er retningsgivende.

Det knirkende og plaskende vandmøllehjul er således et fremragende billede på reinkarnation. Vi er skiftevis nede i livets "vandstrøm", hvor vi henter energi/udvikling, så vi kan løfte os op i en lettere, lysere og problemfri åndelig tilværelse. Men det illustrerer også forholdet mellem nattens søvntilstand og den fysisk vågne tilstand om dagen, som i virkeligheden er reinkarnationsprincippet en miniature. Og endelig er det gigantiske spiral kredsløb med dets tre fysiske og tre åndelige riger reinkarnationsprincippet i et langt større format. Men princippet er det samme: den fysiske verdens energi/erfaringer er grundlag for livet i de åndelige verdener. – I virkeligheden er afhængighedsforholdet mellem de to verdener gensidigt, dvs. at livet i den åndelige verden også er grundlag for den fysiske verden. Ja, skal vi være helt nøjagtige, så er den åndelige verden og dens bevidstheds kræfter primære i forhold til den fysiske verdens materielle kræfter, som til syvende og sidst er underordnede disse. På det punkt må vi indrømme, at vandmøllehjulets billede halter, for det giver jo indtryk af, at kun vandstrømmen kan give energi. Sådan er det næsten altid med billeder fra den fysiske verden. Selvom der er slående og tankevækkende ligheder, så kan billedet ikke bruges hundrede procent, men det er nok også for meget forlangt, at man i den materielle verden, altså den ringeste af de to verdener, skulle kunne finde funktionssammenhænge, som restløst kunne illustrere begge verdeners forhold. Ja, det er måske endda, hvad man kunne vente, at den materielle verden gengiver billedet til egen fordel og giver indtryk af, at den er den vigtigste! Men måske kan vi afsløre dette bedrag ved at forfølge sagen lidt og supplere med et andet eksempel.

Som billede på vor hverdagssituation er vandmøllehjulet imidlertid noget nær perfekt. I det daglige er det "vandstrømmen", der tvinger os i gang. Det er de mange krav, lige fra vækkeuret om morgenen, der tvinger os ud af sengen, børnene, der skal tages op, vaskes, have mad og sendes af sted i børnehave eller skole, ens egen hast for at nå på arbejdet til tiden, telefoner, der ringer, maskiner, der skal køre, aftaler, der skal gøres, ordrer, der skal udføres osv. osv. – det er alle disse krav i hverdagen, der holder vore "hjul" i gang. Mange arbejdsløse og pensionister må indrømme, at selv om de ofte har forbandet arbejdet, så var det alligevel denne "strøm" af krav, som gjorde dem levende, gav deres liv fylde, og rent praktisk også gav dem fyraften. Hvis man ikke har arbejdet, kan man jo heller ikke nyde fyraftenens hvile. Denne side af vor tilværelse illustrerer vandmøllehjulet altså perfekt.

Men på den anden side er der jo mennesker, som ikke behøver at tvinges i gang af ydre krav, men godt kan administrere deres fritid. De har den personlige disciplin, og de har evner og interesser, der som en indre "motor" kan drive værket. For deres vedkommende er forholdet altså vendt om. Der er selvfølgelig tale om grader, og de fleste mennesker har en sådan indre "motor", men med forskellig "motorkraft", så de i et vist omfang selv kan styre deres tilværelse hensigtsmæssigt.

Som sagt kan vandmøllehjulet ikke gengive virkeligheden fuldstændigt, men er partisk i forhold til den fysiske verdens betydning. Derfor må vi supplere det med hjuldamperhjulet. Og nu kan vi lade tanken vandre til de store klassiske Missisippidampere eller vor hjemlige Hjejlen på Silkeborgsøerne.

Grundlæggende illustrerer deres hjul det samme kredsløb mellem det åndelige og det materielle, men her er det hjulskovlene, der trykker på vandet og tvinger skibet fremad. Det er et godt billede på det stadium, hvor bevidsthedens kræfter har udviklet en sådan styrke/viden/talenter/disciplin, at de bliver til en "motor", der har magt over den fysiske verdens kræfter.

Vandmøllehjulet er altså et godt billede på det første stadium i vor udvikling i den materielle verden, hvor den dels tvinger os i gang og dels giver os bevægelse eller erfaringer. Hjuldamperens hjul viser derimod det andet stadium, hvor ånden har genvundet sine evner, symboliseret ved en motor, og kan styre materien. Hjuldamperen er jo også overlegen i forhold til vandmøllehjulet for så vidt som den kan bevæge sig frem i verden, mens vandmøllen ikke kommer ud af stedet. Det svarer fint til, at også vort eget liv først rigtig får fart og retning, når det styres af vort eget initiativ, evner og interesser.