Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

FN-socialtopmødet i København marts 1995 set fra Martinus synsvinkel

 

 

Mange appeller for verdensomspændende aktioner mod arbejdsløshed og socialt forfald kunne høres på det første topmøde for social udvikling i København. FN's generalsekretær Boutros Boutros-Ghali fordrede en ny "socialpagt" af de 15000 repræsentanter fra 180 stater. Den omfatter social beskyttelse af individet, hjælp ved social integration, opretholdelse af den sociale fred samt afklaring af gældsspørgsmålet. Social udvikling er en grundforudsætning for fred, sagde BBG. I det forløbne år kunne 79 af 82 krigeriske konflikter føres tilbage til sociale årsager. Den tyske forbundsarbejdsminister Blüm advarede mod følgerne af social ulighed: "Verden vil synke i et kaos af folkevandringer, hvis kløften mellem rig og fattig bliver ved med at være, som den er nu. Hvis sultens bombe eksploderer, vil sprængvirkningen være større end ved alle hidtil kendte og frygtede atombomber.

At dette topmøde fandt sted i Martinus hjemland, Danmark, er sikkert ingen tilfældighed. Det kan få en dybere mening, når vi reflekterer over, hvad Martinus siger om sociale problemer, om uretfærdig fordeling af velstand og indkomst, kort sagt, om årsagen til lidelser og deres overvindelse gennem næstekærlighed.

Martinus inddeler menneskene i to kategorier. Den ene er i besiddelse af en påfaldende næstekærlighed – hos den anden er den mindre udviklet. Naturligvis er dette ikke noget kriterium for Martinus. Alle mennesker ejer næstekærlighed, siger han. Forskellen ligger kun i graden og er afhængig af udviklingstrinnet, som igen udvikler sig gennem lidelseserfaringer. "Thi", siger Martinus "evnen til ikke at kunne nænne at tilføje et levende væsen noget ondt, altså næstekærlighedsevnen, bliver kaldt til live af en forudgående primitiv eller ukærlig væremåde". Denne tilstand har altid lidelser til følge.

Hvad vi må opleve af lidelser i dette liv, er en konsekvens af vor handlemåde, hvad enten vi har forårsaget den i vor nuværende eller i en tidligere inkarnation. Al vor gøren er underkastet loven om årsag og virkning. Dette gælder ikke kun det enkelte individ, men også de forskellige folks væremåde. De politiske begivenheder konfronterer os dagligt med de uhyre lidelser rundt om i verden. Og dog modnes karmatanken i menneskenes bevidsthed – selv om den langt fra er færdigudviklet – langsomt og næsten ubemærket frem. Men dermed vokser også en ubevidst viden om, at det ikke er Guddommen, der er årsag til vore lidelser – hvilket er den almene opfattelse – men derimod vor egen væremåde. Dog – dette at åbne sig for Guds indre stemme og føring som hjælp til at erkende en handling, der medfører lidelser, kan medvirke til at reducere lidelser eller endda til at forhindre disse.

Det kræver, at man forstår disse lovmæssigheder, årsagerne til krig, forfølgelse, sult eller folkevandringer. Martinus forklarer os atter og atter, at lidelsesvirkningerne har den egenskab, at de udvikler den humane evne i væsenerne, alt eftersom de gennemlever de mere eller mindre svære lidelser, som jo er virkninger af en mere eller mindre fejlagtig levemåde. Ud fra dette aspekt burde vi også forstå topmødet mod armod, social nedgang og værdiernes nedbrydning. I menneskenes underbevidsthed vokser længslen efter fred og harmoni, som kun kan vedligeholdes eller genskabes ved at viljen omsættes til handling, og dette har man nu sat sig som mål i København.

Martinus hjælper os til en bedre forståelse af de politiske begivenheder. Trin for trin bringer han os via sine udredninger og symboler nærmere den store sammenhæng mellem den guddommelige plan og menneskenes plads og opgave deri. Med stor ærbødighed bygger han et kosmisk panorama for os, som kan være os til støtte og hjælp, så længe vi endnu må gå i lidelsernes skole her på planeten Jorden.
 

Oversættelse: SoH