Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

ved Direktør, Ingeniørkaptajn C.S. Billenstein Vejlesøvej, Holte. (1920)

 

Ovenstående er titlen og forfatteren til en bog, jeg lige har læst. Før har jeg ikke været særlig interesseret i profetier. Selvfølgelig er der noget pirrende ved, at nogen kan forudsige langt ud i fremtiden og tilsyneladende med stor præcision, som Nostradamus har gjort. Men sætte det ind i en større ramme kunne jeg ikke. Hvad skal det til for – hvilken betydning kan det have?

Men ved at læse denne bog kan jeg ane en mening. Akkurat lige som de gamle profeter fra Bibelen skal advare, kalde til besindelse men først og fremmest forudsige en ny verdensgenløsning, kan Nostradamus vise sig at have den samme rolle nu. Måske skal hans profetier – når vi lærer at tolke og opklare dem rigtigt – blive den guddommelige projektør, der midt i ragnarok leder menneskers opmærksomhed mod den nuværende verdensgenløsning.

Jeg oplevede Billensteins bog – også selv om jeg ikke fatter alle enkeltheder – som et stort skridt i retning af at opklare Nostradamus profetier. Jeg gengiver og citerer fra bogen, så man kan efterprøve, om det kan være tilfældet.

 

Mange har prøvet at opklare Nostradamus nu 450 år gamle profetier.

Billenstein gjorde det på en måde helt forskellig fra andre og forholdsvis ubemærket af omverdenen. Han var så sikker på, at hans forståelse af hovedindholdet var rigtig, at han turde kalde sin bog "opklaringen", og han kunne

"forstå profetiernes mening og ...har det fornødne grundlag til forståelse af det vidunderlige og betydningsfulde budskab... om den skjulte forudsigelse" [s. 152].

Billenstein læser profetierne således, at deres

"egentlige indhold, den skjulte forudsigelse... i virkeligheden er den kerne, om hvilken alle de forskellige... udtalelser danner rammen" [s. 152].

Billenstein er ikke i tvivl om, at

"profetierne først og fremmest er en skjult forudsigelse, som skal bevares uanet og upåagtet i profetierne indtil det rette tidspunkt kommer. Hermed menes bebudelsen om den kommende tro" [s. 50].

"Ifølge profetiernes udtalelser synes det at være fra Norden og specielt fra Danmark, den deri bebudede tro skal tage sin begyndelse" [s. 127].

Billenstein bruger ordet "tro", men den franske grundtekst har andre udtryk f.eks. le divine verbe = det guddommelige ord [s. 155] eller nouvelle loy = den nye lov [s. 192]. I sin bog beskriver Billenstein indholdet af denne tro. (I Kosmos nr 10/1980 er der også uddrag heraf). Nogle af dem lyder således:

"En mægtig religiøs forkyndelse om Kristi læres endelige sejr" [s. 9].

"Profetiens trosopfattelse lægger hele vægten på den rette erkendelse af vort forhold til Gud og næsten" [s. 164].

"en almægtig vilje styrer og leder verden... den rokker ikke ved vor personlige frihed, idet den viser os, at vi åndeligt er underkastet store, evige love. Den viser os kun vore egne ufuldkomne handlinger og deres følger i rette årsagssammenhæng... Gud åbenbarer sig for os gennem alt, hvad der foregår i verden" [s. 165].

"Den nye tro vil ... reformere gudstjenesten og opstille nye morallove gennem forkyndelsen af Guds ord. Den vil begynde i Norden og derfra brede sig... for at ende som den eneste, den ottende Seraf" [s. 183].

Men når "den skjulte forudsigelse" er kernen i profetierne og selve det vidunderlige budskab, hvad er så rammen herom?

Rammen er ifølge Billenstein en beskrivelse af begivenheder, der kan belyse vor – altså europæernes – åndelige udvikling. Den foregår i to retninger på en gang: bort fra autoriteter og fra flokken, men samtidig bort fra kristendommen med store antikristbølger – den franske revolution, kommunismen, materialismen – der med udvikling af en stigende udfoldelse af egoisme forårsager stedse voldsommere opgør eller krigsperioder.

Disse to samtidige udviklinger fører frem til den enkeltes endelige overtagelse af moralsk ansvar for sit eget liv. Hele denne udvikling kalder han den store adveniens. Billenstein skriver, at i profetierne

"tegner reformationen sig som begyndelsen til den store kamp for den rigtige forståelse af Biblen og de store kristne grundsætninger og det ses, at reformationen først vil blive endelig afsluttet med adveniensens ophør" [s. 137].

Når Nostradamus profeterer om historiske begivenheder er det

"hele tiden hovedpersonens mere eller mindre moralsk forsvarlige handlemåde, der er genstand for ... opmærksomhed" [s. 90].

"Profetiens klare påvisning af de evige loves betydning henvender sig ikke til vor følelse men til vor forstand, idet de ved analyse af selve begivenhederne viser, hvorledes vantro og ubillighed er årsagen til de beskrevne ulykker. Bevisførelsen er så klar og logisk... menneskene vil stille sig afvisende... indtil begivenhederne banker den ind... med slående argumenter... Menneskene er så selvtillidsfulde og har levet sig så stærkt ind i troen på deres egne teorier, at ingen advarsel... kan hindre de kommende ulykker" [s. 160].

Billenstein forklarer, at en række markante begivenheder tydes ens af ham og andre fortolkere. Han har en formodning om, at Nostradamus har "drysset" sådanne let afkodelige spådomme, så de har vedligeholdt interessen for de gamle bøger helt ind i vor tid. Mens hovedopbygningen op til "den skjulte profeti" om den nye tro forblev skjult og kun afdækkes af Billenstein. Hvorfor mon det? Hvorfor kunne andre ikke se det egentlige? Billenstein nævner flere grunde:

Nostradamus har skrevet i kode. Det er gjort, så ingen kan tyde enkeltheder om sig selv eller sit folk i forvejen – det ville krænke den personlige frihed. De profetiske vers (942 stk.) forekommer helt uden tidsmæssig rækkefølge, og heri rummes alle de specifikke detaljer – men på en måde, så de først kan tolkes, når begivenheden er indtruffet.

Billenstein opdager, at begivenhederne omkring første verdenskrig 1914-1918 er så fyldigt beskrevet med en detaljerigdom, der åbner teksten for ham, der lige har oplevet samme krig – og det er nok til, at han kan danne sig et overblik over helheden også af det kommende. Billenstein opfatter dermed profetierne som

"formede med det formål, at skulle opklares i vor tid" [s. 47].

 

 

En anden væsentlig grund til forskellige tydninger er, at Nostradamus' oprindelige bøger er væk, så profetierne nu findes i flere forskellige udgaver, nogle med mange senere tilføjede vers, som af andre forskere tillægges Nostradamus.

Billenstein har benyttet en kommenteret udgave fra 1867 af Pelletier. Den forekommer Billenstein at være mest i overensstemmelse med den oprindelige, idet den bygger på en tekst udgivet af Nostradamus' egen bogtrykker.

De senere tilføjede vers – som for andre danner en vigtig baggrund for fortolkningen – er ikke med ud fra den begrundelse, at Billenstein deri ikke finder nogen tilknytning til "den skjulte forudsigelse" og derfor skønner, at de falder uden for Nostradamus' hensigt med profetien.

Måske kan man sige, at Billenstein var udset til at skulle løse gåden, at det ligefrem er profeteret, at det skulle blive ham. Billenstein fortæller, at han led af en tilbagevendende hoste p.g.a. en sygdom i strubehovedet. Lige da han var næsten færdig med sit manuskript og havde aftalt tid hos trykkeren, så kom hosten, og han måtte aflyse sin aftale. Imens læste han blandt de 942 vers noget, som nu gav mening for ham:

"om profetiens tydning... kursen skal skifte hos connetablen. Oversætteren skal ved nogle forunderlige kighostetårer forhindres i sin trykning af oversættelsen" [s. 80].

Billenstein gengiver i sin bog den gamle franske tekst – derpå den "rå" oversættelse til dansk – og endelig sin fortolkning af meningen. Det er meget interessant at se det gamle billedsprog opløse sig i en nøjagtig beskrivelse af nutidige fænomener i Billensteins kyndige fortolkning. Derved forstår man, at han siger om Nostradamus:

"han havde ikke fået til opgave at spå folks skæbne. Hans formål var at forudsige den tro, der skal udvikle sig på grundlag af Biblen og Kristi forkyndelse, og hans viden skulle tjene til at overbevise sene slægter om åbenbaringens sandhed" [s. 199].

Men nu er der gået 75 år siden Billenstein skrev. Martinus analyser er i mellemtiden givet frit ud som gave til os alle. Så hvis vi bruger Billensteins nøgle og dertil føjer den nye viden vi har, er der flere ting, vi forstår – måske endnu bedre end han. Men vi skal læse profetierne med det rette sind:

"Thi man må ikke glemme, at profetiernes udtalelser om fremtidens kampe skal læses som en beretning om den åndelige udvikling, der fører troen til endelig sejr" [s. 194] – for det er åbenbaringens hensigt: "at vise os tingenes rette sammenhæng, for at vi ikke blindt skal gå de kommende ulykker i møde" [s. 174].