Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Kristendommen kan ikke føre menneskene ud af dyreriget, fortæller Martinus. Har Jesus da levet forgæves? – Det spørgsmål besvares her.

 

Den kristne verdensmoral og det, det kostede Kristus og hans disciple og senere de kristne, der virkelig gik i Jesu fodspor, har absolut ikke været forgæves. Millioner af ulykkelige mennesker, hvis bevidsthed på en eller anden måde kunne komme i kontakt med kernen i Jesu forkyndelse, er blevet styrket og hjulpet, så de har kunnet overvinde deres ulykker, sorger og kriser og fundet fred i deres sind, ligesom den også gennemtrænger millioner af menneskers sind i dag. Når mange mennesker som missionærer er draget ud for at hjælpe og tjene de mange primitive naturmennesker, dels som forkyndere af næstekærligheden, og dels som læger og sygeplejersker, så er det dog mere eller mindre en vandring i Jesu fodspor. Ligeledes er alle de mange humane foreteelser: kirker, hospitaler, forsorg, Røde Kors institutioner, filantropiske virksomheder og lignende udslag af kristendom. Men at den religion ikke har formået at kunne gøre alle mennesker til Kristusvæsener, er naturligvis en selvfølge. Intet som helst menneske kan skabe menneskeheden om eller befordre væsenets forvandling fra dyr til menneske, ligegyldigt om det er en Kristus, Buddha eller Muhamed, ligegyldigt om det er aldrig så færdigt et væsen og fremtrædende som mennesket i Guds billede efter hans lignelse. Denne forvandling sorterer udelukkende under Guddommen og det enkelte menneske selv.

Fra Livets Bog 7, stk. 2571.