Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1995/2 side 39
Nyt fra Martinus Center i Klint
Praktisk arbejde og sol i Klint
Det er februar. Det er mørkt ude. Varmeregningen bare stiger og stiger. Sneen ligger tykt overalt, og vinden trænger isnende koldt gennem tøjet på de, som vover sig ud. Forgæves spejder man efter de bittesmå solstrejf, der engang imellem synes at vise sig gennem de gråsorte skylag, som hænger tungt over landskabet.
Og sådan skal vi have det lidt endnu.
Men glæd dig nu alligevel. Der er andre former for solstrejf midt i alt det gråsorte. For du husker vel sommeren i fjor? Alle de mange dejlige sommeruger i Klint med bare sol, sol og sol. Alle de mange dejlige mennesker du mødte. De mange inspirerende diskussioner og foredrag. Samværet på den nye "Terrassen". Turene langs stranden i den lyse sommeraften.
Alt dette kan du opleve nu igen i år. Ikke helt på samme måde. Det er jo med de små kredsløb som med de store. Vi er altid garanteret stadig nye oplevelser. Så midt i al vinterens mørke, så tænk på Klint og sommer, og tænk allerede nu på om du igen i år vil deltage i det praktiske arbejde, eller hvis du hører til de som ikke har deltaget før, så bør du nu spekulere på om du nu skal prøve det i år.
Hjælp til hovedrengøring i maj og juni
Vi behøver nogle personer som vil hjælpe til med hovedrengøring af vore lejligheder og huse, så de kan være klare før forsommerundervisningen som starter den 14. maj og før selve sommersæsonen, som starter den 24. juni. Du kan deltage kortere eller længere tid efter eget ønske. Ring til mig i Klint 59 30 21 77 om nærmere oplysninger.
Køkken- og rengøringsarbejde 24.6. - 4.8.
Allerede i februar kommer de første tilmeldinger til arbejdet i sommersæsonen. Derfor, hvis du er interesseret så tag kontakt snarest. Se også sommerprogrammet for 1995, side 14. Send gerne din skriftlige tilmelding til arbejdet i sommersæsonen 24.6. - 4.8. direkte til Martinus Center, Klintvej 69, Klint, 4500 Nykøbing Sj.
Erik Bech Olesen