Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Hvert år omkring den 1. januar ønsker vi hinanden et glædeligt nytår. Det er i sig selv en god og kærlig manifestation, idet det altid er godt at ønske andre mennesker noget glædeligt, selv om det naturligvis er endnu bedre, om man kan praktisere dette glædelige for andre. Men hvad ligger der egentlig i begrebet et "glædeligt nytår"? De fleste vil vel svare, at der ligger ønsker om, at den eller de personer, man udtrykker dette ønske overfor, må have et godt helbred og være uden økonomiske bekymringer og i det hele taget fri for dagliglivets besværligheder og sorger. Det er jo også gode og smukke tanker, men inderst inde ved vi jo godt, at ingen af os bliver fri for besværligheder af en eller anden art, selv om både vi selv og andre ønsker det. For det menneske, som begynder at kunne tænke i kosmiske tankebaner, vil der efterhånden komme til at ligge større tankekoncentrationer selv bag traditionelle ønsker, og det gælder i allerhøjeste grad for ønsket om glædeligt nytår.

Er ønsket om et glædeligt nytår da blot en tom tradition, som ingen virkelig betydning har? Nej, absolut ikke. Vi kan i vore kærlige nytårsønsker lægge tanker og følelser, som kan få stor betydning for de mennesker, over for hvem vi ytrer disse ønsker, ja, for hele menneskeheden. Når det drejer sig om det enkelte menneske, som vi ønsker et glædeligt nytår, kan vi i tankekoncentrationen bag dette ønske lægge tanker om, at vedkommende, når han eller hun i det kommende år møder de begivenheder af ubehagelig eller smertelig karakter, som er hans eller hendes karma, da må få kraft og tålmodighed til at komme igennem disse besværligheder på den bedste måde. Man kan ønske for andre mennesker, at de må overvinde deres angst for det, der skal komme. Kunne mennesker blot komme til at ængstes lidt mindre for kommende begivenheder, end de gør, ville de meget lettere kunne overvinde besværlighederne og forvandle deres livsoplevelse, så den virkelig blev meget mere glædelig. Det er meget ofte angsten, der får mennesker til at handle desperat og overilet uden tålmodighed og kærlighed. Men hvorfor er menneskene bange? Fordi de ikke har det faste punkt i deres tilværelse, som kan give dem ro og overblik, tålmodighed og kærlighed i enhver situation. Og det vil igen sige, fordi de ikke har den kontakt med og den tillid til Guddommen, som når den er tilstrækkelig stærk, kan få dem til at overvinde alt, fordi de kan overvinde dem selv.

Ønsket om et glædeligt nytår er faktisk som alle ønsker en bøn, og for det kosmisk indstillede menneske bliver det en bøn ikke blot for det enkelte menneske, men for hele menneskeheden. Det enkelte menneske er jo, foruden at være en individualitet, også en del af en større helhed: menneskeheden. Og selv om den enkelte måske ikke i almindelighed tænker derpå, så er hans eller hendes nytår jo netop afhængig af, hvorledes vekselvirkningen mellem ham eller hende og helheden bliver. Da vi nylig fejrede julen, tænkte vi måske et øjeblik på beretningen om englenes sang for hyrderne og englenes budskab: "Fred på jorden og blandt menneskene en velbehagelighed". Men er det ikke det samme, der ligger i ønsket om et glædeligt nytår? Det er det, og det er også det samme, som er givet udtryk i den tredje tankekoncentration af "Fader vor" i ordene: "Komme dit rige". "Guds rige" er det samme som kærlighedens og fredens rige, det er en mental tilstand, som endnu ikke er almindelig her på jorden. Men den er ønsket, og i ønsket om et glædeligt nytår ønsker mennesket, enten det ved det eller ej, at denne tilstand må blive en realitet. Naturligvis betyder det noget, om mennesket ved det, da kan det lægge en langt større tankekoncentration bag sit ønske og dermed gavne langt mere, end hvis dets ønsker og tanker blot er konventionelle og traditionsbundne. Betyder det enkelte menneskes ønsker da noget videre? Er det ikke ligegyldigt, hvad det enkelte menneske tænker og ønsker? Det betyder meget mere, end man i almindelighed tror. Og især betyder det noget, hvis mennesket er i stand til at ønske, hvilket faktisk vil sige at bede, i overensstemmelse med livslovenes udfoldelse.

Igennem årmillioner har disse livsloves udfoldelse forvandlet den nuværende jordiske menneskehed fra en dyrisk til en mere og mere menneskelig tilstand. Denne forvandlingsproces er ikke færdig, men går for sig den dag i dag for menneskehedens såvel som for det enkelte menneskes vedkommende. Når menneskene beder "komme dit rige", er det jo netop, fordi det "rige", der omgiver dem, føles som noget, der ikke er guddommeligt, men som de tværtimod kalder "djævelsk" eller "det onde". "Guds rige" er det samme som en tilværelsesform, i hvilken dyret er forvandlet til det fuldkomne menneske. Det "djævelske" eller "onde" er det af dyreriget, som endnu er tilbage i det jordiske menneske, og som er blevet forbundet med dets begyndende intellektuelle bevidsthedskræfter. Naturligvis er dyreriget på sin vis også guddommeligt, idet dyrene gennem deres instinkt følger de guddommelige love, der gælder for dyreriget. Der er kosmisk set slet ikke noget, der ikke i sin inderste analyse er guddommeligt. Den gamle forestilling, at der "uden for Gud" skulle eksistere en djævel og et helvede med fortabelse, er primitiv overtro og har intet med den universelle eller kosmiske virkelighed at gøre. Der er intet, der kan eksistere uden for Gud, "i Ham lever, røres og er vi", som Paulus udtrykte det, og det betyder, at hele universet, såvel det åndelige som det fysiske univers er ét levende væsen, hvori alle levende væsener befinder sig, som dette Guddomsvæsens organer og redskaber. Ikke blot det såkaldte gode, men også det såkaldte onde er i Gud og har sin guddommelige mission, uden hvilken der ikke ville være nogen livsoplevelse, fornyelse og skabelse. "Det onde" er i virkeligheden det ubehagelige gode, uden hvilket de levende væsener ikke ville være i stand til at opleve den kontrast dertil, som for dem er det behagelige gode. Intet levende væsen ville blive i stand til at tænke og skabe hundrede procent i overensstemmelse med livslovene, hvis ikke det havde erfaret, hvordan livet bliver, når man ikke gør det. Nogle mennesker er af den opfattelse, at der ikke behøvede at være noget "ondt" i verden. Men, hvis der ikke var noget, de kaldte ondt, ville der heller ikke være noget, de kunne opfatte som godt. Hvis de ikke kunne opfatte mørke, ville de heller ikke kunne opfatte lys, og det gælder såvel det mentale mørke og lys, som det gælder det fysiske.

Når vi oplever nytår, ved vi, at vi midt i vinterens kulmination går et nyt forår, en ny sommer og et nyt efterår i møde, og det, vi især længes efter, er, at det skal blive lysere. På vore breddegrader oplever man i særlig grad markeringen af de forskellige årstider i modsætning til de mennesker, som lever nærmere polerne eller ækvator, hvor der eksisterer en evig vinter eller en evig sommer blot med nogle små variationer, der markerer årstiden. Hvad dette kosmisk set betyder, ved kun de allerfærreste mennesker på jorden. De ved ikke, at denne struktur i jordens fysiske sfære er en åbenbaring, et blad i Guds store billedbog. Breddegraderne på den nordlige halvkugle med de markerede årstider viser sig nemlig for den udviklede forsker at være det område i jordklodevæsenets fysiske organisme, i hvilket dets største hjernefunktion finder sted. Det er ikke i de hede ækvatoregne eller i de iskolde polarområder, at verdensudviklingen i videnskab og teknik har fundet sted. Men hvorfor er det så ikke på de breddegrader på jordklodens sydlige halvkugle, der svarer så nogenlunde klimamæssigt til vore breddegrader? Ser man på en globus, vil man se, at disse områder på den sydlige halvkugle hovedsagelig består af oceaner, hvor der ikke lever mennesker, og de landområder, som findes dér, er ikke så tæt beboede, som landområderne på de nordlige breddegrader. Landområderne på denne nordlige del af jordkloden rummer altså særligt mange "hjerneceller", idet de jordiske mennesker kosmisk set må siges at repræsentere den samme funktion i jordorganismen, som de levende væsener, vi kalder hjerneceller, repræsenterer i vor organisme. Disse jordiske "hjerneceller", altså menneskene, som lever på vore breddegrader, udfolder en meget stærk fysisk aktivitet. Her kulminerer hele den tekniske, kosmiske og materialistiske kulturskabelse, her har man opfundet de mest geniale maskiner, tekniske apparater, kunstige hjerner og meget mere. Her spiller skoler, universiteter og læreanstalter en dominerende rolle, og alle mennesker, der viser evner dertil, kan efterhånden blive intellektuelt uddannet.

Ser vi på de øvrige breddegraders områder, ser vi for polaregnenes vedkommende, at de klimatiske forhold bevirker, at kun få mennesker kan leve dér, og at der hidtil, bortset fra videnskabelig udforskning, kun har været udfoldet primitivt nomade- og jægerliv. For de landområders vedkommende, der er nærmere ækvator, er det anderledes, hvad befolkningstætheden angår. Her er en kolossal overbefolkning. Men hvad den intellektuelle udvikling angår, står størstedelen af befolkningen omtrent på samme trin som menneskene i de meget nordlige egne. De få intellektuelle er som dråber i havet, og millioner af mennesker kan hverken læse eller skrive og har ingen adgang til at lære noget, og, hvad værre er, har måske ikke engang adgang til at lære et eller andet nyttigt håndværk eller arbejde, men er henvist til tiggerstaven for at klare det daglige livs fornødenheder. Man kan i disse egne se mangfoldige grupper af mennesker, der sidder på grønsvær og skrænter og samtaler i timevis eller dagen lang. Deres vågnende intellekt får dem til at diskutere inden for et emne, som gennem årtusinder har været det primære for befolkningen i disse landområder, og som deres kultur helt har været bygget på: det religiøse. Men bortset fra dette er de passive, de er latente hjerneceller i jordklodens hjerne, de er uproduktive, og mange af dem må bukke under for hungersnød, fordi der i tørkeperioder ikke kan produceres føde nok til alle disse millioner af mennesker. Vi er her vidne til områder i jordklodens fysiske dagsbevidsthed, som endnu er latente og uudfoldede, hvad de naturligvis ikke skal vedblive med at være, da jordklodevæsenet såvel som menneskeheden er under udvikling.

Betyder det da, at vor vestlige kultur er så meget højere end østens? Nej, det gør det ikke. Men det betyder, at visse udviklingsfaktorer, som er nødvendige for hele jordmenneskehedens videre udvikling, i en bestemt periode, som snart er ved at være afsluttet, i særlig grad har været koncentreret på visse steder af jorden, hvor betingelserne for at lære disse ting, i særlig grad har været til stede, og disse betingelser er netop den fulde udfoldelse af kontrastprincippet i de fire årstider og den dermed følgende kamp med og overvindelse af naturkræfterne. Det betyder, at den del af menneskeheden, som på denne måde har udviklet en særlig dagsbevidsthed på det fysiske plan og en fysisk aktivitet, der kan blive til gavn for helheden, nu skal bringe sin viden og sine erfaringer videre til de områder, hvor sådanne erfaringer ikke har kunnet gøres på første hånd. Vil det så være ensbetydende med, at den i Vesten herskende materialisme og ateisme, der kun er koncentreret på det fysiske, skal brede sig til østens landområder og gøre dem materialistiske og gudløse? Nej, det vil det absolut ikke! Den impuls, der her fra Vesten skal komme til at befrugte østens kultur, består nemlig ikke blot i materialistisk videnskab, men den vil også komme til at bestå af åndelig eller kosmisk viden, som vil være i stand til at forene den materialistiske videnskab med de store sandheder, som ligger skjult i østens religiøse mystik.

Så kan man jo spørge: Hvad har disse tanker om øst og vest med vore ønsker om "glædeligt nytår" at gøre? Det har de i allerhøjeste grad. Et glædeligt nytår er et nytår, som bringer alle jordens mennesker nærmere mod hinanden i fred og fordragelighed i en forståelse af, at de udgør en enhed og helhed, der ikke kan deles af landegrænser og nationale egeninteresser på bekostning af andre. Hvis det enkelte menneske koncentrerer sådanne tanker bag ønsket om et glædeligt nytår samtidig med, at det aktivt er med til at skabe freden for sit hverdagsområde af tilværelsen, er disse tanker en bøn til det evige Forsyn om at få hjælp til at overvinde de vanskeligheder, som må overvindes, inden jordens forenede stater bliver en realitet, og en bøn, der hvor tankerne er koncentreret på den enkelte, om at han eller hun må få kraft, tålmodighed, livsglæde, humør og kærlighed nok til at overvinde dyret i sin bevidsthed så meget i det kommende år, at samme bevidsthed må stråle aktiv skaberkraft ud mod omgivelserne til gavn for den menneskehed, som engang vil blive én hjord, dvs. ét menneskerige, under én hyrde, hvilket igen vil sige, koncentreret på med sin vilje at udføre Guddommens vilje i den evige verdensplan.