Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Vi lever i tiden for Kristi genkomst. Kristi genkomst betyder ikke, at Kristus eller en mand skal komme og prædike. Det er der så mange, der gør. Hvem ville tro på sådan en mand? – Det, der er tale om, er en fortsættelse af den verdenskultur, som Kristus lagde grunden til med sin korsfæstelse og sine guddommelige ord. Han led korsfæstelsen for at vise toppunktet af det, menneskene skal nå, og han sagde: "Du skal elske din næste som dig selv og elske Gud over alle ting". Det kunne kun udtrykkes som dogmer og ikke gives som en videnskabelig forklaring, fordi den store part af menneskene jo på den tid hverken kunne læse eller skrive. Kristus sagde: "Jeg har endnu meget at sige jer, men I kan ikke bære det nu." – "Men talsmanden den hellige ånd, som Faderen vil sende i mit navn, den skal lære jer alle ting og minde jer om alle ting, som jeg har sagt jer." – "Den skal herliggøre mig, for den skal tage af mit og forkynde jer. Alt, hvad Faderen har, er mit, derfor sagde jeg, at den skal tage af mit og forkynde jer."

Kristus fortalte også, at der skulle være meget mørke ved den tid, han kom tilbage.[2] Når denne kristusbevidstheden eller den hellige ånd kom til verden, skulle "djævelen rase". "Mørket" skulle kulminere. Dette "mørke" eller dette "ragnarok" havde menneskene ikke oplevet, dengang han var på jorden. Men nu har de oplevet det, for ragnarok er allerede begyndt med de verdenskrige, der er gået hen over jorden, og som ikke er færdige. Inden så længe kommer der en kolossal kulmination.

Der er mange mennesker, der siger til mig: "Hvorfor skal der være så meget mørke i verden? – Det kan da ikke rigtig tyde på, at der er nogen Gud til". Det betyder netop, at der er en Gud til. Vi skal bort fra dette med "djævelen", "fortabelse" osv. Det er fortalt til en menneskehed, som ikke havde intellektualitet eller intelligens til at kunne forstå. Det måtte siges, ligesom man siger til det lille barn: "Hvis du ikke er sød, så kommer bussemanden!" – Sådan fik menneskene fortalt: "Hvis du ikke er sød, så kommer du til helvede!" – Det lærte jeg, da jeg gik til præst. Han sagde oven i købet, at det lille barn, der ikke blev døbt, gik lige til helvede. Han sagde også, at der altid var nogen forbandelse ved "uægte børn". Men der har været en god "forbandelse" ved mig, det "uægte" jeg har, har jeg været godt tilfreds med.

Det største ord i Bibelen er der, hvor man lader Gud sige: "Lad os gøre et menneske i vort billede efter vor lignelse". Det er det, der sker i hele universet. Verden er i kolossal bevægelse, og alle disse vibrationer og bevægelser er udtryk for, at Gud skaber bevidsthed. Videnskaben forklarer, at alting er vibrationer og bevægelser. Selv hvis vi forstørrer de faste stoffer op, vil vi se, at alt bevæger sig, og at alle disse bevægelser er logiske. Overalt er der skabelse, og vi ser, at denne skabelse er umådelig logisk og fuldkommen. Er ikke vore øjne meget fuldkomne? – Er ikke vort lungesystem, når vi da ikke selv ødelægger det, fuldkomment? – Er det ikke meget logisk, at kloakken er placeret bagude og ikke under næsen? – Alle vegne er det logisk, og det viser, at der er bevidsthed bag ved det hele.

I Bibelen og gennem profeterne har menneskene fået fortalt, at de skulle være gode og kærlige og afholde sig fra at gøre det onde, men det var netop det, de ikke kunne. Det skulle nemlig blive til selvoplevet viden, og dertil går der mange liv. Hvad kan et menneske lære i et liv, når et barn kan dø i fødslen, når det er to, fem eller ti år, når det kan dø i alle aldre? – Er de mennesker, der dør så tidligt, udelukket fra at blive "frelst"? – Hvor kommer de hen? – De får jo ikke tid til at lære at elske deres næste.

Alkærligheden er en guddommelig tilstand. Det er ikke den kærlighed, der kommer til udtryk i parringsakten hos dyrene og de ufærdige mennesker. Det er ganske vist Guds åbenbaring på de primitive stadier, men hvordan skulle Gud ellers åbenbare sig i dyreriget? –

Verdensaltet eksisterer under en bestemt logik, og den skal alle ting nå frem til at være i kontakt med. Denne logik er alkærligheden. Men der, hvor man går den modsatte vej og laver en lang logisk tankerække, der ender med ulykker og lidelser for menneskene, kalder jeg det "baglæns logik". Menneskene laver store logiske planer, de bygger atomværker, de laver så meget, der er mægtig logisk. Men verden er i dag langt nede, fordi den har "baglæns logik". Den logik holder ikke, når den møder "verdenslogikken", så er det, at tyven eller morderen bliver opdaget. Så er det, at det hele bliver opdaget, for alting skal ende i "verdenslogikken".

Forsvaret er menneskehedens største svøbe. Menneskene tror, at de kan redde sig med forsvar. De har kapløb om at lave forsvaret så nederdrægtigt, så pinagtigt, så djævelsk og så ødelæggende som muligt. Det kan man ikke bebrejde dem, det hører med til deres natur. Men det er blevet deres værste "svøbe", og det skulle det også blive. Igennem de forrige krige med alle disse koncentrationslejre har menneskene set forfærdelige grusomheder. Men det er ikke forbi. Nu er det kommet dertil, at der kommer en udløsning i form af et stort ragnarok. Jeg har hele tiden haft den opfattelse, at det måske nok kom ved århundredskiftet, men det kan jo komme før, det kan også komme senere. Det vil komme til voldsomme udbrud, mange stærke udbrud og megen udslettelse. Men der bliver også sat meget store kræfter i gang fra den guddommelige bevidstheds side for at hjælpe menneskene. Der er vældige kristuskræfter i gang for at hjælpe med til, at atomkræfterne ikke kommer til at ødelægge jorden.

Man må bort fra at forsvare sig. Når en mand har begået et mord, så bliver han halshugget og dræbt af staten, og så har man lavet to mord. Sådan er det hele vejen igennem, hævn følger på hævn, mord følger på mord. Menneskene laver ulykker, og verden bliver nu lavet om til dette store ragnarok. Det er allerede så stort, at man ikke kan undgå at se, at forsvaret er menneskenes største svøbe og ulykke.

Det koster mange kroppe at blive udviklet, og ser vi ikke netop i dag, at mange kroppe bliver ødelagt? – Skyder man ikke ned med stor rutine? – Læser vi ikke i aviserne om vældige drab, mord, henrettelser og bomber, der kastes ned imellem mennesker på gader og stræder? – Menneskene skal igennem meget for at lære at forstå, hvad de skal gøre, og hvad de ikke skal gøre.

Oplevelserne i forgården eller mellemtilstanden er præget af de tanker og følelser, som menneskene havde, før de gik bort fra det fysiske plan. Hvis deres virksomhed har været egoistisk betonet, og deres bevidsthed næsten udelukkende har været koncentreret på den fysiske verden, kan overgangen til det åndelige plan blive noget besværlig.[5] I denne forgårdstilværelse, hvor de bliver modtaget af skytsengle, ser de endnu sig selv med kroppe. De tror ikke, de er på det åndelige plan, de tror, de er fysiske. Nogle er meget vrede: "Tag og pas jer selv! – Vi skal nok klare det selv!" – Mennesker på det vågne plan, f.eks. drankere, stofmisbrugere, abnorme og afsporede mennesker, kan blive besatte af ånder fra dette forgårdsstadium.[6] Men efterhånden begynder disse jordbundne ånder at opdage, at der er ingen solskin, der er et gråt lys, der er ingen fuglesang, der er ingen blomster. De møder kun mennesker med akkurat samme karakter, og så begynder de at tænke, hvad er det da for en tilværelse? – Er man kommet i helvede? – De begynder at blive bange, og så bliver de modtagelige, så skytsenglene kan komme til at hjælpe. Hvis man har gjort noget mørkt eller kedeligt, er det godt at få det gjort godt igen, inden man dør. Men selv om man dør med det, vil man få hjælp fra skytsenglene, hvis man fortryder og bliver ked af det. Men hvis man er hård og brutal, kan det godt vare længe, måske flere år, inden man beder om hjælp.

Skytsengle er ikke engle med vinger, men det kan være meget højt udviklede mennesker, der midlertidigt er diskarneret. Menneskene bliver hjulpet af skytsenglene, ved at de får suggereret alt det mørke bort, så de får lejlighed til at komme ind i det lyse miljø, der hører til deres plan. En meget primitiv bølle, der har været hård ved mennesker, har måske kærtegnet en lille hund, som han var glad for. Denne kærlighed giver ham adgang til at komme ind på lysplanet og opleve den herlighed, der passer til dette miljø. Sådan har vi alle hver især vort miljø.

Vi skal bort fra at bruge ordet "døden". "Døden" eksisterer ikke, det er bare overgangen fra det fysiske til det åndelige plan. Det er ikke så godt at tale om "døden", fordi det suggerer. Når folk snakker om "døden" og kalder det "døden", så tror de jo stadig på "døden". Derfor må man give det et navn, der svarer til virkeligheden. Når det lille barn kommer til verden, er det en fødsel fra det åndelige plan til det fysiske. Når man dør, går man her fra dette arbejdsplan og fødes ind på det åndelige plan. Der er således to fødsler, den første kalder jeg "fødsel ét" og den anden "fødsel to", og det vil blive fremtidens betegnelser i åndsvidenskaben. Om nogle generationer vil børnene spørge: "Hvad var det der med "døden"? – Hvad var det for noget"? – "Ja, dengang troede folk, at de døde, når de kom af med kroppen", vil man svare.

De behøver ikke at være bange, der er ingen død. Der kommer et stort ragnarok, men der har De adgang til at sende Deres tanker imod Guddommen. De har en vældig kraft i at sende Deres tanke til Guddommen. De kan bede, når der er noget, De ikke forstår eller gerne vil have hjælp til. De kan få en vældig hjælp, hvis De beder til Gud, og De behøver ikke at tro på "bøn". Selv om De ikke tror på bønnen, så bed alligevel. De, der hører bønnen, er ikke så smålige, at de siger: "Kan du komme ned på knæ!" – Gud er ikke den slavefoged, som menneskene har ment. Det er heller ikke af "nåde", at vi skal blive "frelst". Vi skal selv udvikle vor bevidsthed. Man kan ikke give menneskene en fuldkommen bevidsthed af "nåde". Hvorfor skulle man give noget af "nåde"? – Så skulle Gud have slaver lige som i gamle dage, hvor underklassen eller slaverne var undergivet de store matadorer, der af nåde kunne fritage dem fra straf. Men det hører ikke hjemme i den moderne intellektuelle, kristne verden.

Med atomkraften har man ødelagt meget. Der er verden kommet ud i noget forkert, som må rettes af højere kræfter. Man har sprængt atomkernen, og det skulle man aldrig have gjort. Da begyndte man at sabotere jorden.[8] Da blev jorden faktisk "mikrosyg", dvs. syg i sit indre. Det viser sig nu, at de kræfter, man bruger, er så skrækkelige, ødelæggende og dødbringende. Der findes en mængde atomaffald, og det kan ikke gå over i kredsløbet. Jorden er en levende organisme lige som vi. Alt det, der er inde i os, skal blive til afføring og gå over i kredsløbet. Menneskene har bremset noget, så affaldet ophobes, og atomkraften strømmer ud.

Atomkraften er så voldsom, så kolossal, så gigantisk i forhold til et menneskes kraft! – Denne kraft er en evne, der giver liv, den er helbredende og livgivende for kloden. Den er "makrokosmisk livskraft". Vi har noget lignende i os, som jeg kalder "mellemkosmisk livskraft".[9]

Menneskene kan ikke ordne det selv, men det tror de, og de bygger videre, de bygger stadig atomværker, og derfor må åndelige væsener nu være med til at hjælpe. Menneskene forstår ikke, at de vil få en ny kraft, der er analog med hjertet eller pulsen. Vi får jo vor kraft fra vort hjerte. Hvad er det, der får hjertet til at banke? – Det er ild og kulde. Derfor har vi en temperatur på 37 grader. Det er i balancen mellem ild og kulde, at der kan opstå en kraft. Hvis man kan bringe ild og kulde i en sådan harmonisk balance kan man lave en ny kraft. Den kan gå ved is og vand. Men det kan jeg ikke røbe, og jeg har heller ikke selv studeret den slags. Men intuitivt har jeg allerede set, at den kan blive fremtidens kraft. Hvorfor skulle menneskene ikke også kunne finde den kraft, som hjertet har?

Menneskene er meget flittige, de laver mange øvelser for at opnå højere bevidsthed, men det kan ikke føre dem til kosmisk bevidsthed. Det endelige er så simpelt, det er nemlig det at tilgive sin næste. Det er den højeste og den mest virkningsfulde form for yoga, der eksisterer. Det fører virkeligt noget med sig. De kan ikke arbejde ret længe med den tilstand uden at mærke, hvordan folk begynder at elske Dem. Man skal få folk til at elske sig, til at holde af sig. Det har jeg gjort ved, at jeg altid har holdt af mennesker, også før jeg fik denne åndelige bevidsthed.

Denne sag er ikke bygget på at skulle være en forening eller sekt. Der skal ikke være nogen indmeldelse eller udmeldelse. Der skal ikke være nogen lov for: "Du må ikke gøre det! Du skal gøre sådan!" – Det er Deres egen sag, det er sådan set ikke min sag, men med Guds hjælp har jeg været i spidsen og lavet en sag til Dem. De kan være med i denne sag, De kan læse bøgerne, og De kan lade være. Hvis menneskene har noget, der inspirerer dem mere, kan de blive ved det. Hvis de er i en sekt og føler, det er dejligt, så skal de bare blive dér. Der er liv nok. Det kan være, der kommer en tid, hvor de gerne vil over i noget andet. Der er ikke noget med at jage, og der er ikke noget med at lave propaganda, men det er klart, at man skal være venlig og hjælpe dem, hvis de kommer og søger råd og vejledning.

Livets Bog eller Det Tredie Testamente, vil være menneskene til hjælp ved genopbygningen af verden efter dette ragnarok. Dér kan menneskene læse, hvad de skal gøre for at komme ud af deres genvordigheder. Mine værker bygger hele verdenslogikken op. Kosmologien er intellektualiseret kristendom, det er videnskaben om verdensaltet. De kan læse om hele verdensaltets struktur, om hvordan verdensaltet er et levende væsen, og hvordan alle levende væsener er forbundet med dette levende væsen. De får set, hvorfor vi netop skal opleve alle disse lidelser og alt dette mørke. Det bliver til kosmisk og fysisk videnskab, at man skal ikke være ond, man skal ikke være jaloux, man skal ikke dræbe, man skal ikke myrde, man skal ikke føre krig. Den nye verdenskultur vil være baseret på, at man skal tilgive, tilgive og atter tilgive. Menneskene vil efterhånden komme til at stræbe efter at tilgive i stedet for at forsvare sig. Fremtidens parole vil blive, at "man skal finde sig i alting!" – Det er den største overvindelse. Da følger man verdenslogikken, og da vokser man selv frem til at få magt og styrke. Man må skabe lys og kærlighed omkring sig. Man må være en sol for sine omgivelser. Det er den hurtigste vej til de højere evner.

1. Verdensbilledet og den hellige ånd. LB 7, stk. 2651-2