Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

Kan man i dette liv påtage sig lidelser for at skole sig til en fremtidig inkarnation?

 

Ja, det kan man godt gøre. Der er mennesker i Indien, der står med armen oppe i luften, så de til sidst ikke kan tage den ned igen. Men den slags karma fjerner ikke noget af den karma, man har i forvejen. Det er karma i sig selv, at man mister armen. Men man kan ikke ved selvplageri selv begynde at betale af på karmaen. Den kan kun komme med sit kredsløb. Karmaen er bundet i kredsløb.

Men hvis man påtager sig lidelse for at hjælpe andre mennesker, er det jo næstekærlighed. Loven er, at "man skal jo elske sin næste som sig selv". Ser man sin næste i stor nød, ja så hjælper man ham, som om det var én selv. Der kan man træne sig op og vokse i kærlighed.

Kristus påtog sig frivilligt lidelser for at hjælpe menneskene. Han behøvede ikke at tage ned på Jorden for at udvikle sig, han var allerede fuldkommen eller færdigudviklet.

Det har heller ikke været nødvendigt for mig at være på Jorden. Jeg har hele den udvikling med mig. Alt det, jeg fortæller jer, har jeg ikke lært her. Det har jeg fået igennem mig selv fra oven. Da jeg var 30 år, havde jeg måske ikke engang så megen viden, som I andre har. Jeg har kun skrevet nogle breve hjem til mine plejeforældre engang imellem, og det bliver man ikke en stor professor af.

Nej, det er meget storartet at tage lidelser for andre. Man kan ikke sige andet, end det er en god gerning at hjælpe andre, der er i nød og trænger vældigt til det. Deri består næstekærligheden.

Fra en spørgetime med Martinus på
Terrassen i Klint den 26. marts 1978.
Båndafskrift bearb. af Ole Therkelsen.
Bearbejdelsen er godkendt af rådet.
Svaret har ikke tidligere været bragt i Kosmos.