Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1938/3 side 33
<<  3:8  >>
Cand. polyt. Mogens Munch:
Samtaler om Aandsvidenskab.
(Fortsat.)
Lovmæssigheden i Naturen.
– "Lad os gaa en Tur i det gode Vejr i Dag, og fortsætte vor Samtale fra forleden. Der er en Del Ting, jeg gerne vilde have nærmere Rede paa, og da Tilfældet nu vil, at det skal være godt Vejr i Dag, kan vi jo forene det nyttige med det behagelige."
– "Tilfældet – siger du; tror du, at det er et Tilfælde, at det er godt Vejr i Dag?"
– "Ja ved du hvad, nu har det regnet i flere Dage i Træk, saa man maa da virkelig sige, at det er et Tilfælde, at Solen skinner i Dag. Vejret i Gaar og i Nat var da saadant, at man efter al sund Fornuft maatte vente Regnvejr i Dag."
– "Maaske du ventede Regnvejr, men i Aviserne staar der om "Udsigt til opklarende Vejr", saa der er altsaa nogen, der har været klar over, at det vilde komme. For dit og de fleste andre Menneskers Vedkommende, der ikke kender noget til Meteorologi og de Love, hvorefter "Vejret" retter sig, var det sandsynligt, at vi fik Regnvejr, men de, der kendte Lovene, kunde se, at det ikke vilde gaa saadan, og for dem er der ikke noget tilfældigt i det gode Vejr i Dag. Du vil lægge Mærke til, at mange af de Paastande vi fremsætter om, at det eller det er "en ren Tilfældighed", som Regel skyldes, at vi ikke er i Stand til at overskue de Love, der gælder for det paagældende Fænomen, og derfor ikke kan udrede Aarsagerne."
– "Tror du da, at det er muligt efterhaanden at klarlægge Naturens Love saaledes, at man vil være i Stand til at se Aarsagerne til alle de Foreteelser, man iagttager? Nu f. Eks. Meteorologerne; det er da langt fra altid, at deres "Spaadomme" slaar til! I det hele taget synes jeg ikke, at Naturen fungerer nær saa præcist som de Maskiner, Menneskene frembringer! Saa snart der er Tale om en Motor, er man fuldstændig i Stand til at forudsige alle de forskellige Bevægelser, der vil finde Sted; det lader sig ikke gøre ude i Naturen."
– "Nej, det har du fuldstændig Ret i, men lad os nu engang se, hvad der er Aarsagen hertil. Se – Maskinen, en Eksplosionsmotor f. Eks., er jo helt igennem et Resultat af menneskelig Tænkning, og kan altsaa kun rumme Ideer og Principper, der er forstaaet af Mennesker. Flg. vil enhver menneskelig Hjerne, der er trænet igennem et Studium af Teknik, være fortrolig med alle de Bevægelser Maskinen foretager. Maskinen er et Resultat af Erfaringsdannelsen. Men denne Erfaringsdannelse er jo sket gennem Studiet af Naturen. Naturen er den store Kilde vi øser af, i vor stadige Higen efter at lære mere. Hele vor moderne Videnskab staar som et Maal for, i hvor høj Grad vi har været i Stand til at tænke Naturens Tanker efter. Jeg siger udtrykkelig Naturens Tanker, for Videnskabens Arbejde har fra Tidernes Morgen gaaet ud paa, at bevise, at alt har en Aarsag, og dernæst at finde denne Aarsag og gennemanalysere dens Virkninger. Det har ved alle disse utallige Analyser vist sig, at paa alle de Felter, hvor det lykkedes os at læse i Naturen omkring os, afslørede den altid den mest haarfine Intelligens. Tag f. Eks. saadan en Ting som Opbygningen af Vævet i Menneskets Knogler; det overgaar langt, hvad selv den dygtigste Arkitekt formaar. Ja forøvrigt Indretningen af hele den menneskelige Organisme – den er jo et Kunstværk uden lige. Nu er Intelligens, som du sikkert vil indrømme mig, ikke noget selvstændigt, men en Egenskab ved Bevidstheden, og du ser da, at vi kommer til det Resultat, at vi i al vor "Gransken i Naturen" korresponderer med levende Væsner, at hele Verdensaltet er befolket med Liv i alle mulige Dimensioner, og af alle mulige Arter."
– "Vil du da mene, at der ogsaa eksisterer Liv udenfor Jordkloden? Ifølge forskellige fremragende Astronomers Udtalelser, er det højst usandsynligt, at der noget andet Sted i Verdensaltet skulde findes et saadant Arrangement af en Sol med Planeter, at der paa en af disse skulde forekomme netop de – ret snævre – Temperaturgrænser, indenfor hvilke organisk Liv kan finde Sted."
– "Ja, som jeg sagde, hele Verdensaltet er fyldt med Liv, men hvorfor i alverden skulde det være netop af samme Art, som vi finder det her paa Jorden. De Former for organisk Liv, som vi finder her paa Jorden, er, som du ganske rigtig bemærkede, afhængige af ganske bestemte Temperaturer, men der er dog intet til Hinder for, at der kan eksistere andre Former for Liv, som vi ikke kender – og det gør der."
– "Det smager noget af Postulat, og du havde dog ellers lovet mig, at det ud fra mit eget Erfaringsmateriale skulde kunne lade sig gøre, at forstaa disse Ting?"
– "Nej, det er da ikke noget Postulat. Du indrømmede jo selv, at Intelligens ikke var noget selvstændigt, men en Egenskab ved Bevidstheden; Bevidsthed er atter det samme som "Jeg" – et levende Væsen – og da Videnskaben hele Tiden afslører den i Naturen værende Intelligens, beviser den ustandselig, at alt er Liv, selv om den maaske ikke selv ser saadan paa sine Resultater."
– "Det lyder jo meget logisk, men det svimler unægtelig lidt for Tanken. Og selv om ogsaa det er Tilfældet, saa synes jeg stadigvæk, at vore egne Maskiner fungerer mere præcist end Naturen!"
– "Ja det synes du, fordi du er i Stand til at overskue de Aarsager, der ligger til Grund for Maskinens Virkninger, og saa fordi Maskinen er en død Ting. Ganske vist afslører den Intelligens ved sin hensigtsmæssige Konstruktion, men det er ikke dens "egen" Intelligens, det er dens Skabers, og dens Funktioner hører op, naar vi ikke længere sørger for dens Pasning. Naturen derimod, dens Planter og Dyr, dens Kloder og Mælkeveje, fungerer ganske uafhængig af os, og disse Realiteter afslører sig derved som selvstændige Væsner, og disse Væsner har alle en mere eller mindre "fri Villie", som gør, at deres Funktioner ikke er saa strengt lovbundne, som den døde Maskines. Du vil se, at selv om du har en hel Del Frugttræer i din Have af samme Sort, der praktisk talt har samme Livsbetingelse, saa kan de være meget forskellige i mange Retninger; nogle springer før ud end andre, nogle bærer flere Frugter end andre o. s. v., kort sagt de er meget individuelt prægede. Maskiner i Seriefremstilling afviger derimod ikke ret meget fra hverandre. Saa paa den Maade kan du naturligvis godt sige, at vore Maskiner fungerer mere præcist, men betragter vi dem fra en anden Kant, staar de langt tilbage for Naturens Frembringelser, og maa naturligvis ogsaa gøre det, da de jo er Resultatet af en endnu ikke afsluttet Afsløring af Naturen. Og det er, naar der er Tale om deres Hensigtsmæssighed og Virkningsgrad.
(Fortsættes.)
  >>