Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

I et af Andromeda-galaksens mange solsystemer er der en planet, en bolig for levende væsener. Kan du forestille dig, at også dér i denne fremmede, uendeligt afsides verden, er der en hverdag?

– Ligesom der er en hverdag her i vort almindelige, jordiske liv.

Overalt nærværende. I fattige hytter, i rige paladser. I landsbylivets rolige tilværelse og på soldatens dramatiske slagmark. I begejstret fremgang og fortvivlet forfald. I umådelige kærlighedsepoker såvel som i kamp- og hadepoker. I paradis og helvede. I festsale og slavelejre. I barnets åndedræt som i englenes stråleglorie.

Overalt smyger den sig ind, og er der pludseligt: Hverdagen! ikke strålende lys og ikke fortvivlende mørk. Snarere farveløs, nøgen, den blotte eksistens. Et grundlag at udgå fra i alle livets skiftende scenerier.

Så usynlig, så bleg, så smygende, så undselig, så trofast. Den gør sig aldrig bemærket – men er alligevel altid tilstede. Lyser ikke, men er dog det største lys der findes – det store lys, som alle små lys hviler i. Hverdagen – den mest fordomsfrie ven af alle venner. Den helligste stund af alle stunder.

Oversætter: SB