Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

Det har været et svært problem for mig, at man i dette liv skal straffes for de slemme ting, man har gjort i tidligere liv, uden at vide at man er skyldig.
 

Det er ikke hukommelse, det drejer sig om. Der er også mange, der har sagt til mig: "Hvad kan det hjælpe, når vi ikke kan huske det?" – De, der kommer i fængsel, kan da godt huske, at de har været i fængsel, men de går ud og stjæler, lyver og slår ihjel alligevel. Menneskene gør så mange ting i dette liv, der er forkert. De ved det, og de kan godt huske det, men de gør det stadigvæk.

Nej, det er al den smerte og lidelse, man har oplevet, der sætter virkningerne. De, der har haft en forfærdelig lidelse i et tidligere liv, vil i dette liv, når de kommer til at opleve et menneske, der er i den samme lidelse, meget bedre kunne forstå dette menneske. Har de haft flere liv med en sådan lidelse, forstår de med det samme, hvordan det menneske har det. Hvis jeg ser et menneske brække et ben, så får jeg ondt i mine ben. Så mægtig følsom kan man blive.

Følelsesevnen vokser ganske automatisk i takt med de oplevede lidelser, og det er den, der bliver til alkærligheden. Det er den, der bevirker, at man ikke nænner at gøre noget ondt. Man vil hellere selv lide, end at andre skal lide.
 

Fra en spørgetime på Terrassen i Klint med påskearbejdsholdet
søndag den 26. marts 1978.
Båndafskrift bearb. af Ole Therkelsen.
Bearbejdelsen er godkendt af rådet.
Har ikke tidligere været bragt i Kosmos.