Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Nu er den første bog af Martinus blevet udgivet på russisk. Det drejer sig om bog nr. 1, Menneskehedens skæbne, som Martinus selv anså for at være velegnet som introduktionsbog. I 1932, året før Kosmos startede, havde Martinus skrevet en artikelserie "Ved vendepunktet" i det okkulte tidsskrift O.M. (nr. 2-12, 1932). Denne artikelserie blev senere samlet til bogen Menneskehedens skæbne (1968). Således bliver et af de første Martinus-skrifter, som danskerne kunne læse, nu også det første, der bliver gjort tilgængeligt for det store russiske sprogområde – over 60 år efter den danske udgivelse.

Bogen er oversat af den 36-årige russer Victor Vorobjov, som flere måske kender fra den korte tale, han holdt i Martinus Center på mindedagen i 1991 (Kosmos 11/91), hvor han bl.a. sagde: "Ja, og hermed præsenterer jeg mig selv som et medium mellem to store kulturer, det danske folks og det russiske folks. Det betyder bare, at jeg hedder Victor og har oversat to af Martinus bøger: Menneskehedens skæbne og Den ideelle føde." – Sidstnævnte bog er nu også blevet udgivet på russisk.

Den russiske Menneskehedens skæbne, der er lavet i Kosmos-format, kan købes på Instituttet for 45 kr. Den er fremstillet ved, at en udskrift fra laserprinteren er blevet fotokopieret i 100 eksemplarer og indbundet i det lille værksted i kælderen på Instituttet. På den måde har det været muligt at fremstille bogen på en økonomisk overkommelig måde. På indeværende tidspunkt er der ingen aftagere eller forlag til at distribuere og sælge den. Men måske findes der blandt de ca. 2000 Kosmos-læsere nogle, der har russisksprogede venner eller bekendte, der kunne være interesseret i at få bogen.

Bogen får måske ikke den store læserskare i første omgang, men Martinus mente det var en god ting, at oversættelserne og bøgerne lå parat, når den store efterspørgsel efter kosmologien ville komme. Han nævnte ofte, at den krig eller det ragnarok, der er på vej ind over jorden tæt ved århundredskiftet, vil udløse en stor efterspørgsel efter kosmologien. Menneskene vil komme til at råbe og skrige til himlen efter en forklaring – og den har vi jo, sagde Martinus. Ja, efterspørgslen skal blive så stor, at næsten alle, der kender til analyserne, vil komme til at fortælle om dem. – Det bedste, man kan gøre inden da, er at forberede sig, og hvordan kan man så bedst forberede sig? – Ja, man kan arbejde med at forbedre sig i moralsk henseende, studere analyserne, studere sprog osv. Men en ikke mindre vigtig forberedelse er at oversætte værkerne, så de ligger parat, når tiden kommer, og derfor kan vi alle glæde os over Victors store oversættelsesarbejde.

Et par måneder efter at jeg havde skrevet ovenstående, modtog Instituttet i juni 1993 et brev skrevet på russisk. Det viste sig at være en invitation til at sende en foredragsholder til Moskva. Invitationen kom fra Alla Ter-Akopjan en russisk-armensk forfatterinde, der bl.a. havde skrevet en bog om Agni Yoga baseret på bøger af Helena Rerech, der ligesom Mme Blavatski var en russisk kvinde med mediale anlæg. Alla havde hørt om kosmologien via svenske bekendte, der havde sendt hende nogle eksemplarer af det engelske Kosmos. Bl.a. på Victors varme anbefaling besluttede rådet sig for at sige ja til invitationen. Da jeg blev spurgt, om jeg ville rejse derover som Instituttets officielle repræsentant, svarede jeg også ja.

Den 1. september lettede jeg fra Kastrup med Aeroflot med retning mod Moskva, hvor jeg udover at knytte mange kontakter også holdt fem foredrag i løbet af de to uger, jeg var der. Fire foredrag blev tolket fra engelsk til russisk, og et blev holdt på esperanto. Der var stor interesse for kosmologien, og generelt kan man nok sige, at russerne efter diktaturets fald er meget søgende på det åndelige område. Der kom fra 20 til 150 til foredragene, hvor jeg kunne uddele 300 eksemplarer af brochuren "Et optimistisk livssyn" i russisk oversættelse. Med mig havde jeg også 30 eksemplarer af hver af de to russiske bøger, som jeg forsøgte at få afsat til dem, som jeg fandt var mest interesserede eller mest på bølgelængde med tankerne, og i to Esperanto-foreninger fik de alle de ni småbøger, der er oversat til esperanto. Så nu er der da i det mindste nogle få i Rusland, der selv kan begynde at studere analyserne. Den største overraskelse for mig var nok den store interesse i Det russiske Videnskabsakademi, hvor jeg viste Thorkil S. Nielsens videofilm "Klintebilleder" i en russisk version, og hvor jeg holdt et foredrag "Hvad er åndsvidenskab". Videnskabsmændene i det pågældende institut arbejder med afsløring af usynlige objekter, så en usynlig eller åndelig verden var måske heller ikke så fremmed for dem. Professoren blev meget begejstret og sagde, at han ville invitere mig en hel måned til foråret 1994 med alt betalt for at undervise i kosmologien. Men nu får vi se, om det overhovedet bliver til noget.

En gruppe fra Volgograd (tidl. Stalingrad) skrev til Moskva, at de også var interesserede i at få foredrag i deres by. Efter esperanto-foredraget i Moskva fortalte en kvinde om et åndeligt center i Alma-Ata, Kazakstan, og jeg gav hende de to russiske bøger og en opsætning af esperantobøgerne til centret. Hvem ved, måske er man allerede igang med at studere kosmologi i Centralasien? – Både i Moskva og i St. Petersborg talte man om at lave et Martinus Center, og det ville jo også være godt for det fortsatte arbejde med et par russiske adresser, hvor man kunne få information om åndsvidenskaben. Det første Martinus Center i Rusland bliver nok lavet i de samme lokaler, som også bliver benyttet af esperantoforeningen. Dér ville man nemt kunne lave studiekredse og læse de småbøger, der er allerede er oversat. En forlægger i Moskva ville gerne trykke "Menneskehedens skæbne" og "Den ideelle føde" i ikke mindre end 100.000 eksemplarer. I Moskva traf jeg en meget velhavende russer, der bl.a. ejede en fødevarefabrik i Skagen, og i St. Petersborg traf jeg også en meget velhavende russer; begge var meget åndeligt interesserede og ville gerne støtte det åndelige arbejde økonomisk. De talte bl.a. om at sende russere til Danmark for at studere Martinus kosmologi. Der var også interesse for at lave en russisk version af Jørgen Knudsens film om Martinus og hans værk med henblik på at få den sendt i russisk TV. Der kunne jo måske også nok blive brug for en god reklame, hvis bøgerne skulle sælges i 100.000 eksemplarer.