Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Om nogle dag vil klokkerne ringe over den ganske jord, i hvert fald inden for den kristne verden. De ringer julen ind og kundgør, at julens budskab om "Fred på jorden og blandt mennesker et velbehag" prædikes i alverdens kirker. Men – også inden for den kristne verden – er det blevet moderne at tro, at alt dette med julen, med jesusbarn og englesang osv. er sentimentalitet og gammel overtro og tradition, som ikke har noget med vor nutidige virkelighed at gøre. Selv om man ikke vil antage det for at være virkeligt, og selv om man vil mene, at skildringen af Jesu fødsel blot er et gammelt eventyr, så er selve skildringen udtryk for universelle principper i menneskenes førelse fremad imod "den store fødsel". Man kan, hvis man vil, se helt bort fra Jesu fødsel, men man kan ikke se bort fra, at der ikke er en eneste mørk nat, hvor stjernerne ikke lyser, det er et universelt princip i tilværelsen, at hvor der er tæt mørke, viser lyset sig. Når det således lader sig gøre, at der midt i natten, midt i den mørke del at det fysiske døgn, viser sig lys, måneskin eller stjernelys, må vi lære at se, at vi også midt i livets mørke har lys. Det er noget, der gør sig gældende i alle foreteelser.

I dag har masser af mennesker svært ved at tro blindt på religiøse dogmer og læresætninger. Det religiøse instinkt er degenereret, og man vænner sig til at bruge sin intelligens i flere og flere områder af den daglige tilværelse; derfor er man også mere og mere indstillet på materialismens analyser. Man studerer fysisk mål og vægt og analyserer alt det, der kan bedømmes i hastighed og volumen, og alt dette er udmærket, når det drejer sig om en materiel arbejdsplan og fysisk virksomhed. Men menneskene er ikke blot fysiske, og livet er ikke blot materialistisk, et vældigt område i menneskenes struktur og dermed i deres livsudfoldelse er ikke fysisk, de kan ikke leve af brød alene. Når de mennesker, der regerer landene, har tabt troen på, at der er en åndelig virkelighed bag de fysiske realiteter, er det nødvendigt, at englenes sang lyder over verden hver eneste jul. Det er ikke blot noget, der er sket én gang, men det er et guddommeligt princip, der stadig gør sig gældende hver eneste jul over hele jorden. Man vil ad kosmisk vej kunne se, at det er virkelighed. Jeg har set engle, og det er der andre, der har, men det er ikke noget, der almindeligvis sker "ude på marken", hvor mange mennesker er forsamlet, dér er det blot symbolsk.

Hvad forstår man ved engle? De er udtryk for de kræfter, der fører menneskene fremad og hjælper dem, når de trænger til det. Sådanne kræfter eller energier udgår altid fra levende væsener, enten man kan se dem eller ej. På jorden er der gennem tiderne født store vismænd med megen viden om livet og dets love. De har været bestemt til at være "konger" eller verdensgenløsere for menneskeheden. De har ført menneskene frem ikke mindst ved at lære dem at elske deres næste som dem selv. Sådanne væsener er engle, der fremtræder i kød og blod. Deres bevidsthed er baseret på "den hellige ånd", og i kraft heraf er de med til at hjælpe menneskene. Der har været fremragende engle født i kød og blod på jorden, og det kan ikke undgås, at det bliver opdaget, da et sådant væsen taler med Guddommen, som et menneske taler med sin næste. Langt ud over hele jorden vibrerer en sådan vismands tilstand.

Hvad er meningen med denne kosmiske impuls? Den betinger, at menneskene ikke kan gå fortabt i det dræbende princip, at de kun kan synke ned til en åndelig latent tilstand; de kan ikke helt "dø", det forhindrer denne impuls. Det, man i almindelighed forstår ved begrebet "døden", er afslutningen på livet, som man ud fra den materialistiske livsanskuelse mener finder sted ved det fysiske legemes død. Det er en stor illusion baseret på menneskenes uvidenhed om livet. Livet er evigt og kan ikke dø, og livet er det samme som levende væsener. Det nærmeste, levende væsener kan komme døden, er, at de tror på døden af mangel på viden om livet, og at de tror, de kan dræbe andre levende væsener og derved selv "redde livet" for en stund. Hvor denne sindstilstand er rådende, eksisterer "De dødes rige" eller det åndelige mørke, og det er en sådan tilstand, den jordiske menneskehed befinder sig i. Den kosmiske energi udfolder sig imidlertid med stor kraft i mørket, den udfolder sig mere i mørke end i lys på grund af kontrastprincippet. Når man vil modtage guddommelig kraft, må man helst være i mørke, og denne guddommelige kærlighedsenergi udfolder sig derfor helt naturligt midt om vinteren. Hedenskabet havde ligesom kristendommen en lysets fest midt om vinteren, en solhvervsfest, hvor de fejrede, at man igen gik mod lysere tider. Man glædede sig til de længere dage, og glæden i sig selv virkede som åndeligt lys og varme for menneskene. De mørke måneder kan være svære for mange at komme igennem, ikke blot fysisk på grund af mørke og kulde, men også deprimerende, så der kan være mennesker, der mentalt bukker under for nervepres og depression. Men de væsener, som lever efter livets love, søger at hjælpe andre og udfolder en umådelig kærlighedsenergi. Fra den guddommelige verden er kærlighedskraften koncentreret på et bestemt tidspunkt, ved vintersolhvervs- eller juletid. Da opstår i mange mennesker helt naturligt en tendens og trang til at vise hjælpsomhed og give gaver og til at skabe lys og fest midt i mørket og kulden. Vist er den måde, julen nu fejres på, påvirket af materialismen, og mange vil sige, at de handlende bare pynter vinduer og gader og tænder mange lys for at tjene penge, men løsningen er dog, at der skabes lyst til at give gaver i menneskenes sind. Uden denne trang til at glæde andre, ville julen ikke eksistere. Det er dette, "hellere at give end at tage", der skaber en form for "velbehagelig englesang". På andre tider af året er det ofte modsat: "Hellere at tage end at give", men ved juletid har de fleste mennesker den rigtige indstilling, det "ligger i luften", julens princip er et kosmisk princip.

Lidt efter lidt vil man komme bort fra de kosmisk set umenneskelige eller mere negative julevaner, f.eks. for meget spiseri, drikkeri osv. Ind i fremtiden vil man ikke fejre julebudskabet ved at dræbe dyr og æde ligene af disse medvæsener, det er noget, man vil lægge af. Jeg siger ikke dette, for at De skal sidde og tænke på det juleaften, spis De blot Deres kød, men det tilkommer mig at fortælle menneskene, hvordan udviklingen finder sted, og forholdene ændres. Man vil komme bort fra disse principper, men det må ske indefra i det enkelte menneskes bevidsthed om, hvad det kan nænne at gøre ud fra sin samvittighed. Man vil efterhånden forstå, at julen skal blive en fuldkommen uselvisk foreteelse.

Den jordiske menneskehed befinder sig ikke blot i en fysisk vintersolhvervstid med sne og frost og med en fysisk julefest, der med sine materielle glæder kan skabe lys og fest i mørketiden, men også i en kosmisk vinterzone, en periode af mental kulde og åndeligt mørke, en dødens tid. Er der ikke krise og uro overalt i verden? Er der ikke magthavere, der ønsker flere våben og soldater? Er der ikke spænding og frygt allerede, selv om det kun er nogle få år siden, vi har haft en verdenskrig? Når menneskene oplever denne mentale mørketid, er det af den største betydning af forstå, at der – ligesom den fysiske vinter har sin juletid – også eksisterer en jul midt i det mentale vintermørke, og den er vi ved at nå. Den er der, "hvor englene taler og synger", hvor man hører budskabet om visdommen og næstekærligheden, hvor man vokser over materialismen. En sådan juletid gør sig nu gældende i den mentale vinterzone, menneskene på jorden lever i. Det er "Talsmanden, den hellige ånd", der skulle komme, når menneskene var knuget i mørkets tilstand. Talsmanden er ikke et princip, men Guds ånd, den viden, der eksisterer om de evige principper, den viden, der kan bringe menneskeheden frem til at blive i Guds billede, den viden, der stråler og funkler nu i form af kosmiske analyser. Den vil efterhånden kunne sætte en kolossal julestemning i gang, som man kan have med overalt, og som kan lære menneskene at se og forstå, hvad det er, der er ved at ske over hele verden. Det er nu livets mening, at det ene væsen efter det andet skal begynde at se den lysende glorie, som findes midt iblandt dem i form af den guddommelige viden, således at de kan begynde at tilegne sig den store fødsel eller kosmisk bevidsthed. De mennesker, som i tidligere tider nåede frem til at opnå dette, måtte inkarnere på højere udviklede kloder, men det er nu ikke mere nødvendigt. I kraft af "den hellige ånd", ved hjælp af de kosmiske analyser kan det ske her. Naturligvis er det ikke nok med viden, den må også praktiseres i væremåde, så den til sidst bliver vanebevidsthed. Menneskene skal nå til den højeste form for videnskab, nemlig det at være til glæde og velsignelse for alt, hvad man kommer i berøring med.

De jordiske mennesker vil ikke i løbet af kort tid opleve den store fødsel. For nogle vil det måske kun vare tre – fire liv, men for mange vil det vare længere. De kosmiske analyser kan hjælpe Dem til at få en sådan viden om de universelle love og principper, som De ellers har om ganske dagligdags ting. Og denne viden skal netop anvendes i hverdagen, derved kommer man til at opleve livet og de andre levende væsener på en helt anden måde end før. Man skal trænes op ved egen energi og kraft, og så træder den guddommelige energi til ude fra verden. De kan ikke arbejde med kosmiske analyser uden at vokse åndeligt, og den viden, De har, kan ingen tage fra Dem. Viden i sig selv er dog ikke tilstrækkeligt, den må for at have betydning omsættes i praksis og handlemåde, da vil De vokse op til at kunne leve "på englevis". Vi har lært, at "Julen har englelyd", men hvad betyder "englelyd"? Det er de energier, der udgår fra englevæsener, og det vil sige fra de væsener, der forstår, at man ikke skal lade sig tjene, men at man er til for at tjene andre, hvilket jo vil sige at samarbejde til gavn for helheden. Men vi oplever, at mennesker i samme hus, i samme gade, i samme land og på samme klode generer hinanden, sladrer om hinanden, modarbejder hinanden, ja, myrder og lemlæster hinanden. De albuer sig frem på andres bekostning, og det giver ikke "Fred på jorden og blandt mennesker et velbehag". Denne fred og dette velbehag må komme indefra i det enkelte menneske og vise sig i hans eller hendes væremåde, og det kan ikke ske gennem menneskenes følelsesliv alene, det kræver også viden om og indsigt i livslovene. Gennem praktiseringen af denne indsigt opnår alle jordmennesker engang den store fødsel, der er det samme som kosmisk bevidsthed eller kristusbevidsthed.

Det er blevet min mission at overføre disse kosmiske energier til intelligensmæssige analyser, således at de passer både til menneskenes intelligens og deres spirende intuition. Disse analyser er en logisk tankerække, der er det samme som julebudskabet, men fremstillet på en sådan måde, at det kan være inspirerende for nutidens og navnlig fremtidens mennesker. Der, hvor disse analyser bliver til viden og indsigt for dem, dér er verdensfreden, men hvor De ikke forstår dem, dér er krigen endnu. Der, hvor den kosmiske viden er en realitet i hjernen og i følelseslivet, folder kærlighedsevnen sig ud i forholdet til næsten. Da kan man ikke nænne at gøre noget ondt mod andre, man må holde at alle levende væsener. Det gælder først og fremmest om at nå til at kunne lide dem, der ikke kan lide én selv, og man skal lære at forstå, hvorfor andre er, som de er, og at de i øjeblikket ikke kan være anderledes, selv om de skal blive det i fremtiden, også røvere og mordere. Forstår man, at man ikke kan komme ud for andet i livet, end hvad man selv er den inderste årsag til, er det jo aldrig de andres skyld. Og man skal ikke tro, at det er de regerende i de forskellige lande, der bestemmer krig og fred, man må forstå, at det er Guddommen, der anvender mennesker, som endnu kan nænne at skabe ufred, som redskaber for "det ubehagelige gode" i jordmenneskehedens fælles karma. Nogle væsener må repræsentere "den sorte farve" og "den grå farve" i "livets billede", væsener, der står på et dertil passende udviklingstrin, mens andre repræsenterer de lysere farver. Når man forstår det, forstår, at alt bliver ledet at det guddommelige Forsyn, bliver man ikke bange, hvad der så end sker. Man skal ikke frygte, hverken russere, kinesere, amerikanere eller arabere osv., alle er Guddommens organer og redskaber. Man er beskyttet i forhold til, hvad man selv kan nænne at gøre og ikke kan nænne at gøre. Man skal indstille sig på Guddommen. Det gælder om at komme til at forstå, at det største princip, den største kendsgerning er dette, i livet selv at komme til at studere og handle efter kærlighedsloven, at elske sin næste som sig selv og dermed Guddommen. Og det er for at hjælpe Dem til at nå det, Guddommen lader det være jul midt i mørket.