Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

KOMMENTARER TIL ÅRSREGNSKABET

 

 

Skattereformen er et forsøg på at tilpasse vort skatte- og afgiftssystem til det øvrige Europas "rige" stater – det, den danske befolkning sagde ja til den 18. maj i år.

At det er utrolig svært og konfliktskabende, fortalte Martinus os allerede for næsten 50 år siden i bogen Kulturens skabelse, hvor Martinus enkelt og rigtigt skriver "Kulturens skabelse er ikke blot et spørgsmål om administration, materielle forskrifter og love. Den er i endnu højere grad et spørgsmål om etik, human viden og kunnen".

Med mit kendskab til den såkaldte skattereform må jeg med Martinus fra samme bog konstatere – selvom mit job i det daglige er meget skat – "at der i den nuværende såkaldte kultur eksisterer et lov- og retsvæsen baseret på regering og myndigheder, men det kan aldrig i noget tilfælde blive andet end et bevis for, at menneskene ikke besidder det virkelige kulturtalent".

Dette manglende kulturtalent har også været medvirkende til, at ombygningen af Terrassen blev udsat i 1992 og indtil dato. Dette skyldes ændrede retningslinier mht. momsberegninger og de nye skatteomlægninger, som rådet ved wjk beskriver i Kosmos 6/93; men som jeg indleder mine kommentarer med, så kommer tidens fylde, når udviklingen når dertil. Oversat til et forståeligt dansk betyder det, at når der gennem næsten 2 år er blevet forhandlet på et meget harmonisk plan med Told- og Skattestyrelsen omkring Instituttets skattemæssige placering, er det glædeligt at kunne konstatere, at slutresultatet bliver, at Instituttet fortsat vil få en optimal positiv behandling. Det kan således oplyses, at Told- og Skattestyrelsen har meddelt, at Instituttets regnskabsinformationer er ovenud tilfredsstillende og informative. Det er således helt i overensstemmelse med Martinus tanker, at Instituttet ikke – på nogen måde – skal komme i konflikt med myndigheder, men via åbenhed og samarbejde opnå de rigtigste resultater.

Og så til nogle bemærkninger til det omstående regnskab for 1992:

Når der er tale om kursreguleringer, er det meget vigtigt at gøre opmærksom på, at tab og gevinst for Instituttets vedkommende ikke er noget, der skal kræves eller falde her og nu. I regnskabssproget kaldes det for urealiserede tab og gevinster, som selvsagt ikke kan bruges, fordi Instituttet netop ikke spekulerer i hverken valuta eller profit, som Martinus så klart og mange steder har klargjort det.

På udgiftssiden er der sparet ca. kr. 500.000 i forhold til budgettet på ejendomsudgifter på grund af den tidligere omtale af ændrede retningslinier mht. momsafregning.

Ellers kan det konstateres, at Instituttets omkostningspolitik fortsat er meget ansvarsfuld og holdt nede på et meget rimeligt niveau.

Resultatet for 1992 – reguleret for de urealiserede kursgevinster og sparet vedligeholdelse – vil således andrage ca. kr. 300.000. Et resultat, det efter min opfattelse er en nødvendighed at arbejde med i disse – også for Instituttet – så usikre overgangstider.

Det er min vurdering – efter i taknemmelighed at have fået lov til at være medarbejder med hensyn til Instituttets økonomi og regnskab i mere end 20 år – at den linie, det ansvar og den kærlighed, der er blevet lagt i arbejdet fra rådets side, fra medarbejdernes side og endelig fra alle sagens venners side, har givet Instituttet den frihed – under ansvar – der gør det muligt at fortsætte arbejdet med den rigdom, Martinus har givet denne verden.

Dette princip bør bevares, indtil "livsfornødenhedernes fordeling ikke mere skal foregå gennem "handel" og "forretning", og indtil pengesystemet bliver totalt overflødigt", som Martinus beskriver det i Kulturens skabelse.

Der er således et stykke vej endnu at gå, inden "mennesker på jorden kan udvikle sig i livets største kunstneriske skabelser, litteratur, sang og musik, maler- og billedhuggerkunst samt alle andre mulige kunstarter, der kan forskønne og oplive dagliglivet for menneskene. Ingen kommer således til at arbejde i andre felter end dem, der så at sige er deres hobby. Ethvert menneske vil derved komme til at føle stor glæde ved tilværelsen ", Kulturens skabelse. – Men vi er heldigvis stadig på vej!