Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

I januar 1939 skrev Martinus i bladet Kosmos en nytårshilsen til læserne. Her omtalte han for første gang det internationale sprog esperanto. Og hvad skrev Martinus så om dette sprog? Hvordan var hans indstilling til det? Her er nogle uddrag fra artiklen:

" ... I forhold til andre lignende sprog frembyder esperanto ubestrideligt store fordele ... og vil sikkert på grund af sin store lethed og simpelhed vinde en enorm plads i den international udvikling.

I et internationalt arbejde som det, der repræsenteres igennem Livets Bog og Kosmos forekommer det mig, at esperanto kan være af uvurderlig nytte som en foreløbig bro mellem det danske sprog og de fremmede sprog, der tales af alle eventuelle udenlandske interesserede i mit arbejde. ...

Et nyt supplement til vort internationale arbejde har dermed taget sin begyndelse.

Det er muligt, hvis tilslutningen bliver stor nok, at der vil blive oprettet esperantokursus inden for sagen. Det vil jo kunne have enorm betydning for sagens udbredelse, at så mange som muligt af dens venner kan tale esperanto."

På grund af den anden verdenskrig gik det internationale arbejde for en tid i stå, men blandt de kosmologi-interesserede var der flere, der lærte sig esperanto. Senere blev der dannet en esperantogruppe ved Instituttet, formålet var at oversætte og udgive Martinus bøger på det internationale sprog.

I alt er de første 9 små bøger og Logik udgivet på esperanto. I en periode udkom også Kosmos på sproget. Flere bøger er oversat eller er ved at blive det. På grund af andre opgaver er arbejdet med esperanto dog ikke af så stort omfang, som man kunne ønske. Men disse første bøger har betydet, at kosmologien blev kendt langt uden for Danmarks grænser. De dannede grundlag for oversættelser til og udgivelser på tjekkisk og japansk.

Også i Italien, Ungarn, Spanien og Polen var der mennesker, som gik i gang med at oversætte kosmologien fra esperanto til deres eget sprog. Når der igen bliver gang i Instituttets esperanto-arbejde, vil det samme sikkert ske til en masse andre sprog. Og det kan muligvis være vejen til interesserede, som kan oversætte direkte fra dansk til deres eget sprog.

Esperanto vil stadig få stor betydning for Martinus kosmologi. I bogen Samarbejds-strukturen kaldes det for Instituttets internationale sprog. På siderne 45-46 står der bl.a.:

"Jeg tror, vi er lidt tidligt på det med esperanto, ... Men det vil komme engang, ... Det var jo dejligt, hvis det kom hurtigt.

Vi er fuldt og helt overbevist om det umulige i at få valgt et nationalt sprog til denne internationale status.

Uafhængig af den øvrige verdens nuværende holdning til det internationale sprogproblem er esperanto et redskab som skabt til Instituttets formål.

Beslutningen om esperanto er også en kraftig tilskyndelse til alle interesserede til om muligt selv at lære sproget og derved øge nytten af det for andre og for nye interesserede. Det er yderligere en tilskyndelse til også på enhver måde at støtte andres bestræbelser og derved igen øge nytten af det for Instituttets formål og for den almene, medmenneskelige formidling af verdenskulturen."

Den gentagne opfordring til at lære sig esperanto kan jeg, der skriver denne artikel, helt tilslutte mig. Dette sprog opleves som en naturlig side ved kosmologien. Dets indre logik, dets ide om internationalitet vil tiltale enhver, der er på bølgelængde med kosmologien. Samtidig åbner det for kontakt med mennesker i næsten alle verdens lande.

Esperantos situation i verden i dag er den, at sproget delvis er stagneret i Europa, måske på grund af den popularitet engelsk for tiden har. Men i Kina, Japan, Sydamerika og Afrika er der voksende interesse for sproget. Esperantobevægelsen tvivler ikke på, at tiden arbejder for sagen. Behovet for internationale kontakter vokser. Esperanto er fremtidens naturlige løsning på det internationale sprogproblem.