Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1993/10 side 197
Boginformation
 
Olav Johansson: Drømmen der brast. Sammenlignende studier over den politiske og den ægte kommunisme. 32 sider, illustreret. Temahæfte udgivet i 1993 af Kosmologisk Information (tlf. 59 30 36 51). Pris kr. 35.
 
Julen 1991 ophørte verdens første "kommunistiske" stat – Sovjetunionen – med at eksistere. Dermed var en hel politisk verden, østblokken, på kort tid faldet sammen.
Med tanke på talemåden, at "kommunismen blot er den yderste nød, der har fået mæle", må denne hændelse stemme de fleste til eftertanke. Også midt i glæden over de mange diktaturers forsvinden fra verdensscenen. For med det kommunistiske sammenbrud brast også en stor og lysende drøm hos mange mennesker med en svær social baggrund – både i øst og i vest – nemlig drømmen om det klasseløse samfund, samfundet, hvor den enkelte ydede efter evne og nød efter behov, og hvor tanken om social solidaritet var det altdominerende princip. Spørgsmålet er imidlertid, om denne håbets skælvende stjerne endegyldigt er slukket?
Det turde være tvivlsom. Især ud fra en kosmisk tankegang, der skelner skarpt mellem den politiske og den organiske kommunisme og naturligvis helt tager afstand fra enhver tanke om vold og diktatur.
I sit skrift har Olav Johansson både interessant og meget klart sat fokus på dette tema. Hans tanker har bud til enhver, der interesserer sig for menneskehedens skæbne både nu og i fremtiden.
Citeret fra omslaget