Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Martinus 79-års fødselsdagstale den 11. august 1969 på restaurant Josty, Frederiksberg blev optaget på bånd og senere bearbejdet til omstående artikel "Vejen til Shangri-la". Bearbejdelse, titel og stykoverskrifter er lavet af undertegnede.

I talen refererer Martinus til filmen "Tabte horisonter", som han havde set. Filmen er lavet på basis af en roman af James Hilton (1900-1954) "Lost horizon", der udkom i 1933 i øvrigt omtrent samtidig både med LB1 og Kosmos. På dansk hed bogen først "Den blå månes dal" og senere "Shangri-la, Tabte horisonter". Kjell Höglund har i Kosmos 11/82 skrevet om bogen, ligesom Gunnar Olsson har skrevet om Shangri-la i Kosmos 7/91.

Hovedpersonen er den engelske konsul Hugh Conway, der sammen med andre civile evakueres med fly pga. borgerkrig. Flyet lander og beskadiges på den tibetanske højslette, hvor de nødstedte bliver reddet af en gruppe mænd fra lamaklostret Shangri-la. – Conway er 37 år, ugift, veluddannet, klarttænkende, han har ingen ærgerrighed, er krigstræt, træt af krigen om penge, magt, position og ære, træt af krigen inden for sit eget køn om det modsatte køns gunst, træt af krigen mellem politiske og religiøse opfattelser. Conway, der senere af klostrets storlama udpeges som hans efterfølger, kan man måske med et kosmologisk udtryk betegne som en poludviklet, human sandhedssøger.

 

 

Hollywood-forfatteren James Hilton lader storlamaen have den vision at verden går imod et totalt sammenbrud: "Han forudså en tid, da menneskene udlært i mordteknik ville rase frem i verdenen med en sådan brutalitet, at alt skønt, dejligt og ophøjet ville stå i fare for at tilintetgøres, hver eneste bog og maleri og harmoni, hver eneste skat, som er blevet bevaret og skærmet i et par tusind år, de ringe, de ømtålelige, de forsvarsløse, alt ville gå tabt. Stormen vil blive sådan, at verden aldrig før har skuet dens lige. Ingen redning vil kunne nås gennem våben, ingen hjælp kunne gives af de magthavende, intet svar vil findes i videnskaben. Stormen vil rase, indtil den mindste blomst i kulturens have er trampet ned, og alt menneskeligt er forsvundet i kaos. – Derfor er Shangri-la blevet skabt. – Her skal vi blive med vore bøger og vor musik og vore tanker, og bevare en døende tidsalders forfinelse samtidig med, at vi søger en visdom, som menneskene vil have behov for, når deres lidenskaber har raset ud, [ …] når de stærke har fortæret hinanden, da kan den kristne lære komme til sin ret, så det bliver de svage, som skal besidde jorden."

Det er interessant, at Martinus siger, at vi er og har dette Shangri-la. Det vil sige at åndsvidenskaben vil komme til at danne grundlaget for og udgøre kernen i den nye verdenskultur, der skal bygge verden op efter en 3. verdenskrigs ragnarok, og Det Tredie Testamente vil føre til Kristi læres endelige sejr.

Conway er ligesom de øvrige jordmennesker en såret flygtning mellem de to riger "dyreriget" og "menneskeriget". I bogen kan man sige, at klostret Shangri-la repræsenterer det rigtige menneskerige. Da Conway endnu ikke er et helt færdigt menneske får han et tilbagefald (LB1 stk. 125), da han fristes til at forlade klostret til fordel for den jordmenneskelige verden. Han lærer af sin erfaring, indser sin "fejltagelse" og kæmper sig derfor, som Martinus siger, over høje bjergtinder og klippeformationer i forsøget på at genfinde det tabte paradis.