Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1993/5 side 98
Refleksioner

Illustration af Johannes Larsen
 
Jeg øver mig...
af Majvor Dahlgren
 
Tænk hvor meget jeg ønsker mig, at jeg var mere udviklet end jeg i virkeligheden er. Men jeg må blot konstatere, at jeg faktisk er et meget ufuldkomment menneske med en stærk længsel efter at lære at leve i overensstemmelse med livets love og efterhånden vokse i visdom, kundskab og kærlighed.
Ganske vist skulle jeg kunne ønske mig, at både min intelligens og mine følelser var mere udviklede, men skal jeg være ærlig, så føler jeg mig både på det intelligensmæssige og det følelsesmæssige område som et lille hjælpeløst barn. Og et barn kan ikke klare sig uden en voksens støtte. Derfor har Martinus kosmologi givet mig den voksenstøtte, jeg har brug for, for at klare det liv jeg nu lever.
Det føles dejligt at vide, at jeg ikke kan være anderledes, end jeg faktisk er, da jeg jo ikke kan ændre min evige baggrund. Jeg ved, at jeg alligevel har lov til at føle, at jeg er lige så meget værd, som en der tilsyneladende er kommet meget længere end mig på den åndelige vej. Af Martinus analyser fremgår det jo klart, at intet levende væsen er mere værd end noget andet. Når man begynder at forstå denne analyse, føles det som en kærlig, varm og generøs omfavnelse.
Har man først opnået den trygge følelse af altid at være elsket af Guddommen, så er det lettere selv at forsøge at praktisere kærlighed. Men overgangen er vanskelig, og faldgruberne mange. En af vore vigtigste opgaver her på jorden er, ifølge Martinus, at lære at holde af hinanden. Og dette øvelsesområde er stort, fordi vi mennesker er så forskellige og så let kommer i konflikt med hinanden.
Når jeg skriver disse linier, er jeg meget bevidst om min ufuldkomne evne til at udtrykke og formulere mig, samt om min begrænsede indsigt i kosmologien. Men jeg skriver af glæde over, at jeg ikke behøver at føle mig mindreværdig, fordi jeg ikke er nået så langt på den åndelige vej. Jeg befinder mig præcist dér, hvor jeg skal være. Og gennem kosmologien har jeg fået en bestemt kompasretning at gå efter. Når jeg ved, at alt er såre godt, så kan jeg vandre i glæde og taknemmelighed.
Oversætter: BJ