Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

Dette nummer af bladet, april 1993, markerer en 60-års dag i sagens historie, idet det nu er tre snese år siden, Martinus udsendte det første nummer af Kosmos. Imidlertid er der også andre grunde til at se nærmere på året 1933, idet dette blev et meget markant år i sagens udvikling. Sommeren året før udkom første bind af Livets Bog, og i slutningen af samme år begyndte Erik Gerner Larsson at oprette studiekredse. Den grundlæggende basis var således nu etableret, og 1933 skulle da også, ud over starten på Kosmos, blive præget af bemærkelsesværdige begivenheder: Martinus første tidsskriftartikel – Ideen til Kosmos Feriekoloni fostres (nu: Martinus Center i Klint) – den første bog om Martinus udkommer (Erik Gerner Larsson) – Erik Gerner Larsson udgiver sin Martinus-inspirerede digtsamling "Fremtidens Land".

Inden jeg går over til at beskrive disse 1933-begivenheder, må jeg omtale den åbenbart så aktive Erik Gerner Larsson (i det følgende: EGL) mere udførligt. Som næsten alle vil vide, var EGL (1907-1973) Martinus første medhjælper eller sekretær. Vi ser altså, at han allerede som 26-årig er primus motor i arbejdet med sagens udbredelse. Men hvem var han? Og hvorfor blev det ham, og ikke Lars Nibelvang (1879-1948), der kom til at spille denne rolle? Nibelvang var jo dog Martinus første elev og uundværlige støtte i sagens første, vanskelige år (fra 1921 til 1928; se bøgerne "Martinus erindringer" (i det følgende M1) og "Martinus – som vi husker ham" (i det følgende: M2) – samt eventuelt min artikel om Nibelvang i Kosmos 1992/1-2). Lad os skrue tiden nogle år tilbage, til midt i tyverne. I København arbejder Martinus (i det følgende: M) med stoffet til Livets Bog. Han skærper sin fremstillingsevne gennem stadige diskussioner med Nibelvang; men den belæste og skrivevante Lars Nibelvang er vel den bedste til at nedskrive analyserne? – I Hillerød får den unge Erik Gerner Larsson en praktisk og teoretisk uddannelse som gartner. Han overtager en blomsterbutik, men må inden længe give op, ramt af et alvorligt mavesår. Dertil kommer, at han har uro i sindet, idet hans intense religiøse hunger ikke finder næring inden for de traditionelle religiøse rammer.

– Vi nærmer os nu 1928. I København gør M et forsøg med selv at færdigformulere sig på skrift; og da han viser Nibelvang resultatet, står det klart for denne, at Martinus selv skal skrive! September 1928 er M klar med lysbilleder af symbolerne, og han føler, at tiden nu er inde til, at han begynder at gøre sin sag kendt udadtil. M bliver introduceret i en kreds af åndsvidenskabeligt interesserede i – Hillerød, hvor han foråret 1929 møder en problemramt ung mand, der, på grund af sygdom og religiøse anfægtelser, er langt nede. M, der nu også begynder at få arbejde med foredrag samt mange breve at besvare, må have hjælp, finder de interesserede i Hillerød; og M ser nu, at den omtalte unge mand, Erik Gerner Larsson, netop er den rette til at blive sagens første medarbejder. EGL siger straks ja til M's opfordring, idet han forstår, at her kan han finde løsningen på sine livsproblemer – og den 1. august 1929 begynder EGL så sit virke i sagens tjeneste. Han har beskrevet sit møde med M udførligt, men lad mig nøjes med at citere en enkelt sætning. Den er fra hans artikel i Kosmos 1970/17 i anledning af M's 80-års dag og lyder: "Jeg var en ørken af spørgsmål, og han en oase af svar".

 

 

Men hvad med Lars Nibelvang? Han havde jo nok forventet at skulle spille den rolle, der nu blev Erik Gerner Larsson til del. Benjamin Saxe, der var ven med såvel Nibelvang som EGL, anfører da også (M2 s.64), at "der var et vist konkurrencepræget spændingsforhold imellem dem". Men M's vurdering var åbenbart, at omend Nibelvang havde været uundværlig ved analysernes udarbejdelse, så var EGL den rette, når det kom til spørgsmålet om analysernes udbredelse. Nu, så mange år efter, kan vi vel lettere forstå, at den store alders- og mentalitetsforskel på Nibelvang og EGL måtte tale for, at EGL var den rette medarbejder i den ny fase i sagens udvikling. Men dette skal på ingen måde forklejne den uvurderlige indsats, som Lars Nibelvang ydede i sagens første, vanskelige år. Lad mig slutte dette aspekt med at give ordet til Martinus, der adskillige steder har skrevet om sit møde med Erik Gerner Larsson. I en artikel "30 år" (EGL 30 år den 15. marts 1937) i Kosmos 1937/2 skriver M: "... hans mentale tilstand viste mig, at han allerede havde udlevet sin børnelærdom, var åndelig hjemløs ... en ung mand, som sad inde med kvalifikationer, der gav ham 100 % modtagelighed ... han var et ubeskrevet blad, på hvilket min kosmiske viden og fortolkning helt kunne skrives ... og jeg gjorde ham til min personlige elev". (Mon ikke man kan se en Forsynets konsekvens her? Martinus var jo netop selv "et ubeskrevet blad", indtil han oplevede den store fødsel i 1921). At EGL desuden havde en udviklet intuitionsevne (som M udtrykker det i M1 s.91, og som Benjamin Saxe beskriver i M2 s.63) samt en uovertruffen energi til også det praktiske arbejde i sagens tjeneste, skulle på bedste vis blive demonstreret i hans virke med foredrag, artikelskrivning og studiekredse samt i arbejdet med opbygningen og driften af Kosmos Ferieby.

Det viser sig da også inden længe, at M så rigtigt. EGL tilegner sig hurtigt det omfattende analyse-materiale, der skulle blive til Livets Bog, og gennem utallige spørgsmål til og samtaler med M lærer han at vurdere og præsentere kosmologiens mange aspekter. I 1930 holder M sit første offentlige foredrag, og han afslutter arbejdet med Livets Bog 1. Gennem velvillig økonomisk støtte fra Bernhard Løw (leder af den omtalte kreds i Hillerød; se eventuelt M1 s.94) bliver trykningen muliggjort. I juli 1932 udkommer bogen så, og EGL kunne dermed i slutningen af året påbegynde studiekreds-arbejdet. Dette øgede behovet for kommunikation til sagens interesserede – og Kosmos ser dagens lys i april 1933. (Se eventuelt genoptrykket af Kosmos nr. 1 i 50-års jubilæumsnummeret 1983/4-5).

Mange vil måske tro, at Martinus første tidsskriftartikel skal findes i Kosmos, april 1933. Men nej; den første artikel af M trykkes i januar i tidsskriftet "O.M.". En kreds af okkult interesserede påbegyndte den 1. januar 1933 udgivelsen af dette tidsskrift (med undertitlen: "Skandinavisk Blad for Moderne Okkultisme"), der udkom i folioformat og som ugeblad! (Dette viste sig nu også at være for dristig en satsning, og bladet måtte gå ind i november 1933). Redaktionen havde på forhånd sikret sig en artikelserie af Martinus, og i bladets første nummer bringes indledningsvis en redaktionel artikel "Manden fra Norden?", hvor der oplyses om M's liv og virke og om hans "kosmisk-clairvoyante" evner. Der henvises til Nostradamus' profeti om "manden fra Norden". (Nostradamus: Fransk læge, astrolog og spåmand, 1503-1566, der i 1555 udgaven større samling mere eller mindre "slørede" profetier i versform). Redaktionen fortsætter: "Manden fra Norden er blevet et begreb, som efterhånden har bidt sig fast i vor bevidsthed, og det er ikke helt uden grund, at vi netop i disse tider, hvor store ting er i vente, drister os til at bringe navnet Martinus i forbindelse med den århundredergamle profeti". Det vil føre for vidt her at gå ind i en vurdering af dette syn på Martinus; emnet blev i øvrigt behandlet i Kosmos 1980/10 (se eventuelt også M1 s.86). Redaktionen slutter foromtalen således: "Det er ham især magtpåliggende at påvise de indre og rent psykologiske årsager til den tunge lod, menneskene her på jorden må lide under, med andre ord, han vil forklare af hvilken grund fordelingen af jordens goder er, som den er, og hvorledes menneskene vil kunne befri sig for det sociale og politiske åg, der nu truer med at knuse dem". Andetsteds i dette første nummer bringer redaktionen, med fremhævet skrift og i ramme, en "appetitvækker" til artikelserien. Den gengives her, i datidens ortografi.

 

 

I bladets nr. 2-12 (januar-marts 1933) bringes så (under overskriften "Ved Vendepunktet") M's artikel række, der har fællestitlen "Menneskehedens skæbne". Af pladshensyn kan der ikke her redegøres nøjere for artiklernes indhold, men interesserede kan genfinde stoffet (omredigeret og let ajourført) i M's bog med samme titel (1962; nyt oplag 1979). I slutartiklen bringer Martinus koncentrationen af menneskehedens udvikling og skæbne formuleret i de tolv punkter, vi kender fra slutningen af kapitlet "Et internationalt verdensrige under skabelse" i Livets Bog 1 (stk. 117). Fascinerende læsning såvel i 1933 som i 1993!

Sommeren 1933 nærmer sig, og vinterens studiekredsarbejde afsluttes. I juli måned tilbringer Martinus og Erik Gerner Larsson samt et par af deres venner et par ugers ferie ved Veddinge Strand i Sejerøbugten. Ud over den traditionelle ferieafslapning bliver der tid til diskussioner om kosmologien; og man finder, at denne kombination af ferie og "sommer-studiekreds" er meget vellykket. EGL skriver en artikel "FERIE v. Sejrøbugten, juli 1933" i Kosmos 1933/5, hvor han foreslår en lille kongres næste sommer – en sommerlejr – måske et par foredrag af Martinus. Han slutter: "Dersom mit lille forslag har interesse, da send mig et par ord, og jeg skal da gøre alt, hvad jeg kan, for at føre ideen ud i virkeligheden".

Ideen blev, som vi ved, til virkelighed på et højere niveau! Næste sommer erhvervedes grunden ved Klint, og i foråret 1935 åbnede så Kosmos Feriekoloni. I årene siden da har en stor skare Martinus-interesserede kunnet glæde sig over et meningsfuldt ophold i Kosmos Feriekoloni/Kosmos Ferieby/Martinus Center i Klint. Martinus og Erik Gerner Larsson boede der hver sommer, og i en lang årrække var EGL hovedkraften i alt det praktiske arbejde, driften af en feriekoloni indebærer. (I M1 s.96-108 kan man læse mere udførligt om feriekoloniens tidlige historie; se eventuelt også M2 s.56-57).

Efteråret 1933 står nu for døren, og den kommende vinters studiekredsarbejde nærmer sig. EGL har, efterhånden som flere og flere bliver interesserede i at deltage, konstateret, at han får mange spørgsmål af denne karakter: "Hvem er Martinus egentlig?" og "Hvad vil han?". EGL vil gerne kunne give spørgerne en lille bog i hånden med ordene: "Læs den, den indeholder netop de oplysninger, De ønsker!" (citeret fra foromtalen i Kosmos 1933/9). Af foromtalen fremgår også, at bogen desuden skal opfylde et behov som "appetitvækker" for de nyinteresserede, der måske kunne tabe modet ved straks at blive konfronteret med det digre værk Livets Bog. Sidst på året udkom da:

 

Larsson, Erik Gerner
Martinus : en kort fremstilling af hans barndom og ungdom, samt et indblik i hans lære. – Kbh. : Axel Andersens Forlag, 1933. – 86 sider, 2 tavler.

Tavlerne: portræt af Martinus som 40-årig og et billede af M's barndomshjem. – På titelsiden er der et motto i form af følgende sentens:

 

I forordet fortæller EGL først om sit møde med Martinus og nævner dernæst, at han nu i snart fem år har iagttaget M på nærmeste hold og kunnet konstatere, at M selv lever efter sin lære (at være i harmoni med den lov, der er udtrykt i ordene "Elsker hverandre"). M har, helt uafhængig af bøger eller andres viden, skabt et værk, "der for alle tider vil vidne om de gigantiske højder, menneskeånden, levet i inderlig kontakt med de guddommelige love, kan hæve sig til". EGL slutter forordet med at omtale studiekredsene over Livets Bog og pointerer, at flere og flere har behov for M's ord, hvorfor denne lille bog om M og hans lære overgives "til læserne med ønsket om, at dens ord må finde vej ud til dem, der midt i en verden af stridigheder på alle områder, endnu ikke har mistet evnen til at lytte".

I de første tre af bogens 16 kapitler fortæller EGL om M's liv. Han beretter først om M's indtil 30-års alderen ikke særligt bemærkelsesværdige livsforløb, men påpeger, at den unge vendelbo havde en dyb og inderlig religiøs tilbøjelighed, der forlenede ham med et mildt og kærligt væsen. Men Martinus savnede at kunne realisere sin psykiske og karaktermæssige indstilling i sin livsgerning; det gav hans virke som mejerist og senere kontormand på et mejeri ham ikke mulighed for. Da indtræffer i marts 1921 den begivenhed, "den store fødsel", der med ét slag skulle forvandle Martinus liv. EGL beskriver, hvad der skete, og drager paralleller til fortidens seere eller profeter, f.eks. Buddhas tilsvarende indvielse under Oplysningens Træ. EGL skildrer dernæst M's praktiske problemer med at komme i gang med sin mission. Forsynet lod dog M møde støtte i form af gode venners hjælp, så han kunne hellige sig det store arbejde at skulle nedtransformere sin nu altomfattende kosmiske indsigt til et sprog, der kunne forstås af almenheden. Sluttelig nævner EGL, at han i det følgende vil søge at give en populær fremstilling af de tanker og ideer, der kommer til udtryk i LB1 samt i M's foredrag. Han pointerer, at det naturligvis ikke kan gøres på en sådan måde, at det på noget punkt erstatter hovedværket; men det skulle gerne give læseren en tilskyndelse til at gå i gang med et nærmere studium.

EGL indleder sin fremstilling af Martinus tanker og ideer med at give en kort orientering om menneskets nuværende udviklingsstadium. Fysisk har mennesket endnu dyriske vaner og tilbøjeligheder. Hvad psyken angår, er religionerne ved at miste taget i ungdommen. EGL vurderer, at situationen er sådan, at noget nyt kan og må fødes: Martinus vidtomspændende lære, der kan forene alle stridende opfattelser af gudsbegrebet. I det følgende skildrer han M's analyse af det levende væsen og redegør for M's klarlæggelse af udviklingspanoramaet. Først den fase, der har bragt os frem til vort nuværende stade; dernæst den fremtidige udvikling i højere og højere riger. De tilsvarende grundenergier gennemgås, og impulserne fra det guddommelige skabeprincip omtales. Profeter og verdensgenløsere nævnes, og den "lyse" og den "mørke" moral forklares. Dernæst giver EGL et indblik i nogle af M's øvrige tanker. Organer og celler som levende væsener; det samme er jordkloder og solsystemer. Alle levende væsener er "kosmiske rejsende" i forskellige kosmiske udviklingsbaner, og tilsammen udgør de Guddommens legeme.

I bogens slutning giver EGL en beskrivelse af M som lærer. Hos ham var der intet "du skal tro", men en nænsomhed og tålmodighed, som vel intet menneske ville kunne blive ved med at udvise? EGL fortsætter: "Men det er med en følelse af lykke, at jeg nu skriver, at han blev ved, at han aldrig har vist hverken mig eller andre nogen som helst anden bevidsthedstilstand end den i alle livets forhold harmoniske". EGL har nu i snart fem år dagligt været vidne til, at M, udelukkende i kraft af sine egne kosmiske sanseevner, er i stand til at give svar på selv de allersværeste åndelige problemer. Denne bevidsthedstilstand kan, for udenforstående, have et skær af usandsynlighed over sig, men har man først mødt den, forstår man, hvorfra de store seere har deres viden; og man får mod til, så vidt ens egne evner rækker, at lede de mennesker, man kommer i berøring med, hen til denne kilde, "der skænkede en selv fred i sindet, og lærte en at forstå, at begrebet: religion, ikke er en noget uvedkommende, men derimod det, der ene af alt har det i sin magt at udløse forståelsen af det guddommelige ord: "Alt er såre godt!" ".

Det kan uden forbehold siges, at EGL på bedste vis løste den vanskelige opgave, det var på relativt få sider dels at redegøre for Martinus liv og virke, dels at give et helhedspræget billede af indholdet i det omfattende værk Livets Bog I. At han overkom dette samtidig med sine øvrige aktiviteter i det travle år 1933, er et godt vidnesbyrd om den ildhu og energi, der livet igennem skulle kendetegne EGL's indsats i sagens tjeneste.

At EGL's bog havde effekt, kan illustreres af følgende hændelse: En vis Mogens Møller (1914-1980) falder en dag i 1942 i et antikvariat over bogen (se eventuelt M1 s.119). Han købte den og blev så optaget af den, at han straks kontaktede EGL på "Livets Bogs Bureau". Hurtigt blev Mogens Møller knyttet til Martinus sag. Mange af os husker ham som en eminent foredragsholder; men det er en anden historie!

Baggrundslitteratur

Martinus erindringer / manuskript efter lydbånd: Sam Zinglersen ; efterskrift: Tage Buch. – Frederiksberg : Zinglersens Forlag, 1987. – 202 sider: ill., delvis i farver.

Martinus – som vi husker ham / redaktion: Sam Zinglersen. – Frederiksberg : Zinglersens Forlag, 1989. – 290 sider : ill., delvis i farver.

Bøger af Erik Gerner Larsson

Fremtidens Land : digte. – Kbh.: Axel Andersens Forlag, 1933. – 71 sider.

Martinus : en kort fremstilling af hans barndom og ungdom, samt et lille indblik i hans lære. – Kbh. : Axel Andersens Forlag, 1933. – 86 sider, 2 tavler.

Martinus : en introduktion. – Kbh.: Kosmos, 1945. – 129 sider, 6 tavler: ill.

Kursus i Martinus åndsvidenskab. Kbh. : Kosmos, 1948-52. – 6 hæfter : ill. – (Udarbejdet på basis af disposition af Martinus. – I alt 412 sider + tavler). (Kursus ... udkom på svensk 1954-56 og på engelsk 1957).

Åndsvidenskab for hvermand. – Kbh. : Kosmos/Martinus Institut, 1953-67. – 4 bind. – (I alt 531 sider).

På sporet af en ny livsanskuelse : koncentreret gengivelse af hoved linierne Martinus verdensbillede. – Kbh. : Kosmos, 1966. – 58 sider.

Knud Højgaard fortsætter sin beretning i næster nummer af Kosmos, hvor visionerne sammenholdes med den realistiske udvikling inden for Martinus sag op til vore dage.