Ældre Kosmos og Kontaktbreve

"Når væsenernes livsopfattelse er blevet afsporet, er kommet bort fra al logik og virkelighed, skyldes det kun den omstændighed, at man på et eller andet tidspunkt er kommet helt bort fra viden om reinkarnation eller genfødsel. Og i troen på, at det levende væsen begynder sit liv ved fødslen, har man søgt at få en formildende omstændighed eller et forsvar for de kalamiteter, der herved opstod, åbenbaret i form af syndsforladelsesteorien og mottoet "Guds veje er uransagelige" og har dermed, ganske afvigende fra verdensgenløserens egen opfattelse, ment at kunne "frelse" verden. Hvor stort et gode den pågældende teori så end kan have været i den virkelighedsfjerne livsopfattelse, så har den dog ikke kunnet skabe en helt tilfredsstillende tryghed. Dette konstateres let i den uvillie imod og frygt for dens udsættelse for logisk ransagning eller forskning, som dens tilhængere ofte nærer. Ja, de ligefrem betragter en sådan ransagning som syndig og opfordrer med suggererende kraft væsenerne til udelukkende kun at "tro" på den overleverede livsopfattelse og truer endog med "forbandelse", "straf", "helvede" eller "evig fortabelse" over dem, der ikke akcepterer troen.

Men en livsopfattelse, der ikke kan tåle efterforskning eller udsættelse for logisk ransagning og derfor blindt skal troes, kan ikke bære en verdenskultur, i hvilken mægtige skoler, universiteter og læreanstalter mere og mere udgør fundamentet for skabelse af mentalitet end kirker og templer. Dette skal ikke være en kritik af kirkerne og templerne, der jo er højest guddommelige og har haft en stor mission i væsenernes føleleseudvikling. Men nu er den jordiske menneskehed ved at glide ind i et udviklingsstadium, hvor den ikke mere kan føres ved følelsesmæssig påvirkning, ceromonier og gamle traditioner. Nu er det intellektualitetens eller forstandens klare lys, der skal have indpas i hvert enkelt individ. Det skal med sin hjerne og forstand, i naturens egne foreteelser, opleve livets logik, hvilket vil sige: den højeste visdom og kærlighed. Det er den, der som et intellektuelt sollys må komme til at stråle ud fra alle fremtidens undervisningspaladser og gøre krig, myrderi og lemlæstelse til overtro, dårskab og primitivitet, og de evige fakta til videnskabelige facitter. En livsoplevelse, der skal gøre sig gældende, førende og bærende i en sådan kultur, kan ikke være en tillært, overleveret dogmeverden, der ikke må undersøges eller ransages. Den må være selve den ny kulturs virkelige sjæl, den må være livet selv, den må være så stor en sandhed, at selve kulminationen af intellektualitet ikke på nogen som helst måde kan aflive den som et falsum, men derimod bliver nødsaget til at stadfæste den som en i kontakt med evigheden fremtrædende urokkelig kendsgerning, der er "et med vejen, sandheden og livet"."