Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser!

Jeg kommer netop fra en rejse op til Kosmos Feriehem ved Varnhem, lidt nord for Gøteborg. Jeg var deroppe for i kursusform at gennemgå Martinus' verdensbillede med en gruppe svenskere, der på denne plet har fået et aldeles henrivende mødested. Interessen var meget stor, et levende vidnesbyrd om vort arbejdes stærke vækst i Sverrig. På vejen hjem passerede jeg både Jönköping og Göteborg, hvor jeg, især i den sidste by, tilbragte meget inspirerende timer sammen med mennesker, for hvem vort arbejde for længst er blevet deres daglige livs indre åndelige solskin.

Og nu sidder jeg så her med sagens regnskabsmæssige årsberetning foran mig. Studiet af den fremkaldte nøjagtigt samme indtryk på mig, som rejsen op til Sigbritt Therners skønne feriested, nemlig glædelig fremgang! Men studer den selv! Året, der svandt, danner ligesom afslutningen på en stor epoke i sagens liv. For første gang i de mange år peger regnskabet nu frem imod en tid, hvor vort arbejdes økonomiske fundament nærmer sig den balance, vi altid har drømt om. Naturligvis skal et arbejde som vort ikke " betale sig" i vanlig forstand, dertil er dets natur altfor speciel, men dette ændrer dog ikke vort brændende ønske om, at det kan bringes til, rent økonomisk, at hvile i sig selv.

Der har været arbejdet hårdt på alle "fronter" dette år. Overalt er et i virkeligheden ret storslået konsolideringsarbejde i gang. Sagens centrum her i København har undergået store, praktiske ændringer, og i Kosmos Ferieby har ombygningen af pavillon II, hvorved fem dejlige værelser og to nye lejligheder blev indvundet, sammen med tilbygningen til Svenske-huset med ikke mindre end 6 yderst moderne lejligheder, simpelthen betydet den afrunding, der for lang tid gør nye udvidelser overflødige fra vor side. At dette ikke ændrer den kendsgerning, at grundejerforeningen påtænker at oprette et fornøjeligt og praktisk "fritidshjem" for alle børnene deroppe, nævnes kun for at understrege, at på de rent private områder idenfor denne nu meget store ferieby vil et yderst levende initiativ frem deles sætte sine meget synlige spor.

Som det fremgår af beretningen, udviser både bogsalg og afdelingen for sagens Kontaktbreve en meget stor fremgang fra året før. Da disse to områder jo i langt højere grad end de fleste andre fortæller om vort åndelige arbejdes vækst, finder jeg her en gyldig grund til at bringe de mange, der i deres fritid arbejder på fremstillingen af disse ting i sagens trykkeri, en meget kærlig tak fra sagens ledelse. For nægtes kan det ikke, at vort arbejde har en både åben og lukket side. Den åbne kender alle, for den udtrykkes igennem de personer, der i det ydre repræsenterer sagen. Den lukkede derimod kendes kun af relativt få. Men da den i virkeligheden repræsenterer vort arbejdes største "kapital", idet den består af alle de, der uden løn og kun af kærlighed til Martinus' arbejde lægger både hænder og hjerne til de mange funktioner, der skal og må udføres, for at væksten ikke skal standse, skal den ikke alene nævnes her, men også nævnes med den respekt, den virkelig tilkommer. Uden den ville alting hurtigt gå i stå. Uset af de mange, bærer denne store gruppe i virkeligheden sagens tungeste byrder, og den skyldes det, at vi år efter år kan glæde os over stadigt voksende fremgang og stabil indre vækst.

Med hensyn til studiekredsarbejdet udviser dette, selv om det ikke kan ses af den rent regnskabsmæssige beretning, samme støtte fremgang både i Danmark og Sverige. Overalt "forgrener" vort arbejde sig videre ud. Stadig større kredse kommer i berøring med det, både i vort eget land og i udlandet. For mit eget vedkommende forløb den svundne foredragssæson jo på helt andre himmelstrøg end de nordiske, og selvom jeg bliver her i landet i det tilstundende efterår, ser jeg ingen grund til at skjule, at jeg efter Martinus' indtrængende ønske, allerede nu er i fuld gang med at forberede mig på at vende tilbage til New Delhi i Indien og der fortsætte med at udbygge det allerede påbegyndte arbejde, som i øjeblikket truer med at sprænge de rammer, jeg i samarbejde med en af vore trofaste venner derude midlertidigt måtte skabe. Men også fra andre egne af Asien kaldes der på mig, og kommer der ikke internationale forviklinger af alvorligere art, er jeg indstillet på, såfremt det måtte være Forsynets ønske, at rejse umiddelbart efter jul. Indtil da overtager jeg min sædvanlige undervisning her i København.

Da jeg således i stedse højere og højere grad må føle udbredelsen af Martinus' verdensbillede udenfor Danmarks grænser som mit livs egentlige mission, har jeg følt det absolut nødvendigt at blive frigjort for det rutinemæssige administrationsarbejde, der i så mange år har hvilet på mine skuldre. Dette problem er nu løst på den måde, at tre af sagens trofaste venner gennem mange år, ingeniør Ib Schleicher, civilingeniør Hans Vinter og revisor Thomas Nørrelund af bestyrelsen er blevet anmodet om at danne et administrationsudvalg, der helt og fuldt i fremtiden skal varetage ledelsen og administrationen af sagens snart mange funktioner. Hovedansvaret kommer til at hvile på Ib Schleichers skuldre, idet han fra 1. september dette år har lovet at varetage den daglige ledelse af kontor, trykkeri m.v., således at Martinus helt kan føle sig frigjort af alt dette, medens jeg, på min side, kan rejse uden at skulle behøve at gøre mig bekymringer af nogen art for de områder, jeg før har båret ansvaret for. Personlig finder jeg denne løsning ideel, thi selvom bestyrelsen naturligvis fremdeles i alt bærer det inderste ansvar for sagens vækst og fremgang, er Martinus' arbejde nu blevet så omfattende, at en opdeling af administration og ansvar må føles naturlig. Og da jeg ikke rent personlig kender noget menneske, jeg hellere ser som daglig leder af arbejdet her i huset, end Ib Schleicher, føler jeg den trufne ordning som en for alle parter virke-

[Næste side mangler]