Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1933/6 side 1
<<  3:8  >>
Martinus:
Den ideelle Føde.
(Fortsat.)
For mange af mine Læsere vil mine Artikler om fejlagtige Ernæringsforhold ganske naturligt afføde adskillige Indvendinger. Der er saaledes Mennesker, der mener, at der vilde blive alt for mange Dyr, hvis ikke netop Menneskene aad disse. Men en saadan Indvending kan jo kun affødes af Ophav, der absolut ikke har nogen som helst dybere Indsigt i selve den guddommelige Verdensordning, thi hvis de havde det, vilde de blive Vidne til, at Antallet af de levende Væsener reguleres ad helt andre Veje. De samme Kræfter, der regulerer Havets Dyr, Insekternes Hærskarer og øvrige Myriader af Væsener udenfor Menneskets Rækkevidde, omspænder og regulerer ogsaa Væsenerne indenfor Menneskenes Omraade eller Virkefelt. At Mennesket skulde blive fortrængt af Faar, Køer og Svin, fordi de holdt op med at æde disse, vil aldrig nogen Sinde kunde blive en Kendsgerning, i Særdeleshed da al kunstig Opdræt af samme jo dermed vilde ophøre. Det, der er faldet i Menneskenes Lod at regulere af de levende Væseners Antal paa Jorden, er i Realiteten kun en Ubetydelighed ved Siden af den virkelige Reguleringsfaktor: Jordens aandelige Atmosfære, idet den er det direkte udløsende Moment i Jordens Tiltræknings- og Frastødningsevne, og denne igen i Følge kosmiske Analyser udgør Fundamentet for Jordens astronomiske Forhold og dermed for dens Klima. Følgelig bliver den aandelige Atmosfære derved bestemmende for alle Ernæringsforhold og Eksistensmuligheder og dermed ogsaa for de levende Væseners Antal paa Kloden.
En anden stor Indvending vil gaa i Retning af Spørgsmaalet om, hvorledes det skal gaa de mange Tusinder af Menneskers Eksistensmulighed, hvis Levebrød netop er baseret paa Beskæftigelse indenfor de store Forretninger eller Virksomheder, der befordrer Befolkningens Forsyning af de omtalte narkotiske og alkoholindholdige Nydelsesmidler, samt de animalske Produkter. Ophavene til nærværende Indvending vil nemlig være Offer for den Forestilling, at alle disse Mennesker vilde blive subsistensløse, hvis alle Mennesker pludselig vendte sig bort fra den narkotisk-animalske Ernæringskilde. Men en saadan Forestilling vil ved nærmere Iagttagelse ligeledes vise sig, kun at være Udtryk for en ganske overfladisk Betragtning og har intet med absolut Virkelighed at gøre. Udviklingen gaar nemlig efter bestemte, evige, haarfine, urokkelige Love. Disse bevirker blandt andet, at Udviklingen absolut ikke kan forekomme i Spring, men maa følge en absolut ganske langsom stigende Skala af smaa Trin fra Ufuldkommenhed til Fuldkommenhed. Af disse Trin, der er saa mikroskopiske, at det enkelte næsten ikke kan skelnes fra det nærmeste over- eller underliggende Trin, kan absolut intet Trin springes over, men maa opleves af ethvert levende Væsen. En Løve kan saaledes ikke pludselig blive en Abe, ligesaa lidt som en Abe pludselig kan blive Kulturmenneske. En saadan Forvandling kan absolut kun finde Sted gennem en umaadelig lang og i en enkel Inkarnation ganske umærkelig Udviklings- eller Forvandlingsproces. Da Menneskenes Ernærings- eller Nydelsesforhold ogsaa er et Udviklingsspørgsmaal, kan dette ligeledes umuligt forvandles paa et Øjeblik. Ligesaa lidt som den narkotisk-animalske Ernæringskilde og de med denne forbundne store Virksomheder og kostbare Anlæg, der i teknisk Snille er ved at naa op paa den højeste Genialitet, har kunnet blive til paa en Dag, men er blevet til gennem mange Generationers daglige Liv og Færden, ligesaa lidt kan den nye og for Menneskene bestemte eller tilpassede Ernæringskilde og de for denne egnede Virksomheder og Anlæg blive til pludselig, men kun gennem Generationers gradvis stigende Udvikling. Der er derfor ingen Tobaksvirksomhed, intet Bryggeriforetagende for alkoholindholdige Drikkevarer, ingen Slagterivirksomhed, ingen Kvægavlsforretning eller nogen som helst anden Form for de ind under den narkotisk-animalske Ernæringskilde henhørende Virksomheder, der vil blive ruineret eller arbejdsløs paa Grund af Menneskehedens pludselige Overgang til den ny Ernæringskilde, idet en saadan pludselig Overgang altsaa er en absolut Umulighed. Menneskene er jo spredt over altfor mange forskellige Udviklingstrin, til at de samtidigt kan gaa over til den ny Ernæringskilde. Overgangen til denne kan derfor kun ske gradvis paa den Maade, at det ene Menneske efter det andet, alt eftersom det naar frem i Udvikling gennem sine Sygdomme og Lidelser, gennem sine Erfaringer, gennem sin Intelligens og Følelse kommer til at fornemme eller opleve Ufuldkommenheden i den gamle og dyriske Ernæringskilde. Men denne gradvise Overgang er ikke noget nyt Fænomen, men en Realitet, der allerede forekommer i fuld Udvikling og er synlig for vore Øjne i det daglige Liv. At gaa imod denne er haabløst, thi det vilde være det samme som at gaa imod Lyn og Torden, det vilde være det samme som at prøve paa at forandre Jorden i sin Bane og Solen i sin Plads i Universet. Enhver har derfor kun Grund til at føle sig ganske rolig, thi Overgangen til den ny Ernæringskilde vil ikke komme til at forme sig paa en saadan Maade, at den bliver en Gene eller Ulykke for Menneskene. Den er en naturlig Proces, som ethvert jordisk Menneske uundgaaeligt maa møde og gennemgaa for at blive det virkelige "Gudemenneske", paa samme Maade som det engang maatte møde og indleve sig i den dyriske Ernæringskilde for at blive Udtryk for Genialiteten af den dyriske Form for Tilværelse.
I Henhold til min Beretning om Konsekvenserne af den animalske Ernæringskilde vil der eventuelt ogsaa kunde opstaa Spørgsmaalet om, hvorledes "alt kan være saare godt", hvis disse Konsekvenser er rigtige. Men her maa jeg henvise til "Livets Bog". Dog kan jeg berette, at alle Væsener jo nødvendigvis maa igennem Mørket og Lidelserne, thi uden Oplevelse af Mørke ingen Oplevelse af Lys. Mørket er saaledes en guddommelig Anordning. Spørgsmaalet bliver blot, hvem der skal udløse eller manifestere dette. Forsynet eller Guddommen maa jo bruge de Væsener, som af Naturen er bedst egnede, hvilket vil sige, de Væsener hvis Kærlighedsevne endnu er saa primitiv eller latent, at denne mørke Manifestationsmaade endnu er deres højeste Nydelse eller Lykke og dermed deres Livsbetingelse. Men i Kraft af denne deres Udfoldelse af Mørke bliver disse Væsener jo bundet til Mørkets eller Lidelsernes Zoner. Men da Virkningerne af deres mørke Manifestations- eller Tilværelsesmaade jo falder tilbage paa dem selv i Form af svære Lidelser og Ulykker, begynder der samtidigt i dem at udvikles en svag Længsel efter en fuldkomnere og renere Tilværelse. Anelsen om et højere Tilværelsesplan begynder saaledes at dæmre i disse Væseners inderste Bevidsthedslag. Og det er til Væsenerne i dette Morgengry, at disse Linier er skrevet. I de fremtrædende Rovdyr findes ingen saadan Dæmring, heller ikke i de mest primitive menneskelige Blod- og Kødæderes Bevidsthed. Her er endnu den Forestilling urokkelig, at Mennesket slet ikke kan leve uden Kød, altsaa den samme Livsbetingelse som Rovdyrets. Til disse Væsener vil det være haabløst at tale, men man maa naturligvis i allerhøjeste Grad være tolerant overfor dette deres Livssyn, thi de har alt for lille en Kærlighedsevne til at kunne forstaa noget andet og maa derfor endnu en Tid i Form af Blod- og Kødæderi udløse de Aarsager, der før eller senere skal overskygge dem med det resterende Kvantum Lidelser, de endnu mangler for at faa en fuldkommen Kærlighedsevne eller en Hundrede Procents Afsky for at være Redskab for Udløsningen af det dræbende Princip eller Lidelse. Nærværende Artikelserie vil saaledes ikke kunne blive forstaaet eller accepteret af disse Væsener og er derfor ogsaa kun beregnet paa at blive modtaget af de Væsener, der allerede har begyndt at føle Antipati eller Afsky for al Slagtning og Drab, men som paa Grund af utilstrækkelig Oplysning endnu befinder sig indenfor Ligædernes Rækker. Mine Ord er saaledes rettet mod de Væsener, der længes efter en højere og renere Form for Tilværelse, og hvis hele Bevidsthedsindstilling gaar ud paa at blive omformet til at være tjenlig for Gennemstrømning af den allerhøjeste Bevidsthedsenergi eller "Den hellige Aand", til Væsener der virkelig ønsker at møde "Den store Fødsel", til Væsener der hungrer og tørster efter at vide, "hvad de skal gøre for at blive salig". Mine Ord er til de Væsener, som ønsker at uddanne sig til at være de højeste Redskaber for Udfoldelse af Visdom og Kærlighed og ønsker at være med til at gøre "Guds Rige" eller det rigtige Menneskerige til en Kendsgerning paa Jorden. De er for alle, der har Evne til at se det, et videnskabeligt Supplement til Kristi Ord til Nikodemus "uden nogen bliver født paany af Vand og Aand, kan han ikke komme ind i Guds Rige".
"Guds Rige" er det Rige, i hvilket der ikke er "Skrig eller Pine", det er det Rige i hvilket "Retfærdighed bor". Dette vil altsaa igen sige, det Rige jeg i "Livets Bog" udtrykker som "Det rigtige Menneskerige".
Da Individets fysiske Legeme hovedsageligt er Vand, vil dette at blive født paany af "Vand" være det samme som at blive født i et nyt fysisk Legeme. Men med et nyt fysisk Legeme menes her ikke blot og bar ny Inkarnation, men derimod en ny Art fysisk Legeme. Denne ny Art fysisk Legeme er "Det rigtige Menneskelegeme", som for Tiden er under stærk Udvikling netop igennem Individets voksende Afsky for Ligæderi eller Blod- og Kødnydelse. "Det rigtige Menneske" kan kun elske sin Næste som sig selv og kan som Følge heraf umuligt have til Livsbetingelse at skulle æde sine Medvæseners Organismer eller eksistere paa deres Død og Lemlæstelse.
Da Aand er det samme som Bevidsthed, vil dette at blive født paany af "Aand" være det samme som at blive født i en ny Bevidsthed. Men hvis denne ny Bevidsthed er af samme Art som den gamle, vil den jo ligesaa godt som denne være uden Influering paa Individets Indlemmelse i "Guds Rige". Kristi Ord udtrykker derfor ikke alene en ny Bevidsthed, men ogsaa en ny Art Bevidsthed. Denne ny Art Bevidsthed er "Den kosmiske Bevidsthed" eller "Den hellige Aand". Da "hellig" er Udtryk for den højeste Renhed, og denne igen er det samme som virkelig Kærlighed, og Kærlighed igen er det højeste livgivende Princip og Modsætningen til det dræbende Princip, der jo er Livsbetingelsen i den dyriske Bevidsthed, bliver dette at fødes paany af Aand det samme som at fødes i "den rigtige Menneskebevidsthed." Kristi Ord omsat i moderne videnskabelig Form vil saaledes være at udtrykke: "Uden det jordiske Menneskes fysiske Legeme bliver forandret fra Dyrelegeme til Menneskelegeme og uden det samme Væsen faar sin dyriske Bevidsthed forandret til at udgøre "kosmisk Bevidsthed" eller "Den hellige Aand", kan det aldrig blive en fuldkommen Undersaat i "Det rigtige Menneskerige", men maa fremdeles høre det dræbende Princips Zone eller Dyreriget til og der være underkastet dettes mørke Tilværelsesform."
Derfor lyder den guddommelige Røst til de jordiske Mennesker i Dag: "Salig er de, som vender sig bort fra det dræbende Princip og har begyndt at gøre Kærligheden til Livsbetingelse, thi de er paa Vej mod en forklaret Tilværelse. Gennem dem opstaar "Guds Rige" paa Jorden."
(Fortsættes).
  >>