Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kontaktbrev 1958/7 side 11
SÅLEDES SKREV MARTINUS –
"Ethvert levende væsens fremtræden, dets organisme såvel som dets levevis og tankemanifestation, er en jongleren med energier. Denne jongleren bliver i kraft af sin logik eller intellektualitet afslørende det bag det fysiske legeme skjulte "Jeg", samt dets, ligeledes til en vis grad, skjulte højeste organisme, i hvilken fundamentet for dets skabeevne har sit sæde. Det er denne højeste organisme, der i virkeligheden er individets "evighedslegeme" og vil som sådan senere blive specialanalyseret her i "Livets Bog". I dette "evighedslegeme" opsummerer individet hele sin tilegnelse af erfaringer eller kundskaber, sine evner og anlæg. Ud fra dette legeme skaber det sine fysiske legemer og overfører sine evner og anlæg fra liv til liv. I dette legeme overlever det således sine fysiske eller jordiske tilværelser. Det er denne organisme, der helt dækker begrebet "X. 2".
I dette højeste legeme er det jordiske menneske ikke dagsbevidst. Men med udviklingen af de humane kræfter i dets fysiske fremtræden, hvorved det når frem til en vis beherskelse af de intuitive kræfter eller "intuitionsenergien", bliver væsenet dagsbevidst i denne sin højeste og evige organisme, kommer til at kende sig selv, sin egen høje identitet som gudesøn eller som værende "eet med Faderen".
Denne oplevelse sker, når væsenet er tilstrækkeligt modent dertil, igennem den særlige proces, jeg her i "Livets Bog" har udtrykt som "den store fødsel". Og den herved stærkt forvandlede tilstand i individets bevidsthed er det samme som "kosmisk bevidsthed"."
LIVETS BOG II, stk. 464.