Ældre Kosmos og Kontaktbreve

"Medfødte krigskræfter kommer i renkultur til udløsning i de anfald, vi kalder "raseri" eller "hidsighed". Sådanne anfald udgør den dyriske mentalitet i dens kulmination. De er derfor en dyd i de stadier i udviklingen, hvor de er en livsbetingelse, blandt andet for de væsener, vi kalder "rovdyr". De er en automatisk mobilisering af alle drabs- og ødelæggelsestalenter i væsenet til fordel for overvindelsen af den modstander eller det bytte, det er en livsbetingelse for det at overvinde. Desto større evne væsenet har til mobilisering af disse, på dette stadium livsbetingende, kræfter, desto tilsvarende større evne har det til at hævde sig i den samme zone. Og nævnte anfald kan derfor som nævnt kun være en dyd på nævnte stadium.

Men væsenerne kan ikke altid være sejrherrer. De må også gennemleve en lang række stadier i sådanne nederlag, forfølgelse og undertrykkelse som de, deres sejrherretilværelse har kostet andre væsener. Denne lidelsestilstand, som stadig vil være følgerne af en tilværelsesform, hvori det er magten og ikke retten, der udgør den autoriserede livsmoral, kan ikke undgå at udvikle væsenernes mentalitet. Over for denne permanente faretilværelse har instinktet ikke været nok. Væsenets sanse- og tænkeevne er blevet umådeligt skærpet, ligesom det utal af lidelser, det har gennemgået, også har sat sit spor i dets bevidsthed i form af en evne. Denne evne er "medlidenhedsfølelse" eller den første begyndende spæde basis for al udvikling af humane tendenser i væsenet.