Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Instinktet hos de levende væsener er kun ruinerne af dets tidligere "kosmiske bevidsthed". Og det, vi her i "Livets Bog" under begrebet "instinktenergien" udtrykker som den første bærende grundenergi i spiralen, er reaktionen af disse bevidsthedsruiners møde med de ydre energier eller foreteelser, der betegner indgangen til den materielle fysiske verden.

Så overordentlig guddommelig og fundamental er denne himmelske bevidsthed, at den selv i døden igennem dens lig eller ruiner kan befordre en hel tilværelseszone og endda blive en åbenbaring af overjordisk stråleglans eller et betagende guddommeligt vælde. Det er således himmelske væseners døende "kosmiske bevidsthed", der ligger til grund for skønheden i spiralens første zone. Den åbenbarer sig igennem krystalliseringens formdannelser. De vidunderskønne frostblomster på vore vinduer en kold vinternat eller den glasklarhed eller kolorering, i hvilken de ædle stene fremtræder, såvel som hele vegetationens altbeherskende blomsterflor og farvepragt, skyldes de bag disse foreteelser eksisterende jeg'ers hendøende "kosmiske bevidsthed"s atuomatfunktioner. De er de himmelske væseners overlevering fra en tidligere spirals lyskulmination.